Review: 89ers mødte overmagt i Tigers

Foto: Gitte Højby Tjerrild Ove

Et skadesplaget Tigers-hold tog lørdag eftermiddag mod AaB 89ers, i en velspillet, men i store træk også spændingsløs kamp, der endte 39-0 til hjemmeholdet. Det eneste spørgsmål der opstod, som mødet skred frem, blev, hvor lang tid det skulle tage Tigers for alvor at komme i gang mod et 89ers-forsvar, der gradvist blev kørt trætte af de mange spil.

Som det efterhånden har været tradition i Tigers’ kampe over sæsonen, skulle særligt deres angreb lige finde håndtaget på kampen og på modstanderen, inden de kom i gang. Efter at have scoret på første drive gik kampen en anelse i stå. 89ers var ude af stand til kontinuerligt at flytte bolden på et Tigers-forsvar, der skabte tre turnovers på dagen i form af sæsonens tre første interceptions, mens ålborgensernes forsvar på flere drives viste tilsvarende godt og fysisk spil. Med skader til både Marco Rysgaard og Sune Johansen var der rigeligt med spilletid til Lasse Lykke, der sluttede med 2 touchdowns, og med tilsvarende mange skader og fravær til Tigers receiverkorps blev det i særdeleshed gennem Jesper Hansen og Frederik Oldenburg at kastene gik. Sidstnævnte føjede yderligere tre touchdowns-catches til de fire, han fører ligaen med.

Et ”2. halvlegs”-hold

”Vi er ret meget et 2. halvlegs hold” måtte Tigers’ head coach Thomas Pedersen endnu en gang konstatere efter hans hold igen viste en vis usikkerhed i 1. halvleg. ”Man skal kende sine forcer, og vores er åbenbart at spille bold i 2. halvleg, men jeg synes at vi gennem hele sæson, skridt for skridt, viser lige mere i 1. halvleg, men vi kommer stærkt ud og så har vi lige et par ’stumbles’ vi skal henover”. Han påpeger dog, at målsætningen om at få point på tavlen hurtigt og få holdet i gang hurtigere på begge sider af bolden i nogen grad lykkedes mod lørdagens modstander. Han virkede også tilfreds med, at holdet, for første gang siden sæsonstart, kommer fra kampen uden nævneværdige skader, men erkender også, at holdet var nødt til at være præventive og lade enkelte spillere sidde ude i løbet af kampen. Med tre uger frem til kampen mod Triangle Razorbacks, der samtidig med denne kamp tog sæsonens største skalp, da de slog Towers, har han og holdet brug for at blive raske, og det peger Pedersen også på som en af de vigtigste faktorer til, at flere spillere lørdag blev sparet.

Vigtig fremgang for 89ers

Til trods for at AaB 89ers fire kamp lange scoringstørke forsatte, og holdet stadig er uden et eneste point i National Ligaen, så var holdets head coach Thomas Thomsen glad for at se holdet kæmpe for hinanden og for at se en fremgang særligt i løbeangrebet og på forsvaret. ”Jeg synes vores running-game, når vi ikke lavede fejl, gik rigtig, rigtig godt, hvor vi i tidligere kampe på et sådan spil kun fik 3 yards, hvor vi i dag når vi havde et godt spil fik 10 eller måske 15 yards” forklarede Thomsen efter kampen om det mest positive, han så. Han peger dog på alt for mange fejl på hans angreb i løbet af kampen som en af hovedårsagerne til, at de ikke fik scoret, og mente også, at det på nuværende tidspunkt var meget op til spillerne, om det skulle ændres i næste kamp mod Amager Demons.

Scoringer

– 1. Quarter –

6 – 0                    Jakob Karkov til Frederik Oldenburg, 18yd catch (PAT blocked)

– 2. Quarter –

13 – 0                 Lasse Lykke, 27yd rush (PAT good)

20 – 0                 Lasse Lykke, 5yd rush (PAT good)

– 3. Quarter –

26 – 0                 Jakob Karkov til Frederik Oldenburg, 55yd catch (PAT blocked)

– 4. Quarter –

32 – 0                 Timmi Rysgaard, 60yd INT return (PAT missed)

39 – 0                 Lasse Stou til Frederik Oldenburg, 3yd pass (PAT good)

 

Se stats fra kampen HER

Please follow and like us:
0

Preview: Kan Rebellerne løbe sejren hjem denne gang? Eller har Gold Diggers lært lektien fra sidste opgør?

Foto: Tina Carstensen

Gold Diggers og Rebels skal mødes i morgen for anden gang i år. Sidste opgør var ikke en kamp der var forventet af football Danmark. Gold Diggers så ikke så skarpe ud som ellers forventet, og Rebellerne spillede god football hele kampen igennem.

I de to klubbers tidligere opgør var det forventet at Søllerød ville løbe af med sejren, dog mere overbevisende end det blev fremstillet på dagen. Selvom resultatet ikke giver en fuld refleksion af kampen, var det dog stadig ikke en tilfredsstillende indsats for et hold der ser sig selv i en evt. Mermaid Bowl.

Sidste kamp startede som football Danmark havde forventet. Søllerød kom hurtigt foran, og mange troede her at dette skulle være takterne igennem hele kampen. Men Herlev havde ikke tænkt sig at lade dette ske. De blev ved med at kæmpe for at holde dem selv inde i kampen, hvilket også var ved at lykkedes i slutningen af 4 qtr, da de kun var bagud med et td, og havde bolden i deres besiddelse. Men efter en turnover scorede Søllerød kampens sidste TD og kampen var herefter afgjort.

Rebels HC Daniel Lassen udtalte efter kampen,: ”Ja, jeg er selvfølgelig lidt skuffet over, at vi ikke vandt en kamp som vi havde chancen for at vinde. Men det er et sekundært mål for os”. Selvom Rebels træneren var skuffet over ikke at hive sæsonens anden sejr hjem, var han glad for den fremgang han ser på holdet: ”Jeg er sikker på at der er masser af folk der har tænkt at jeg er en tosse, når jeg efter de to første kampe udtalte at jeg var tilfreds og synes at vi klarede rigtigt mange ting godt.”. Her på redaktionen syntes vi slet ikke det lyder så tosset igen, og håber at de vil være med til at lave en god kamp med masser af tilskuer værdi.

SGD’s HC sagde efter sidste kamp Vi er i gang med en proces, så hvad vi præsterede mod Rebels, kommer ikke bag på mig. For at blive bedre må hver enkelt spiller have fokus på egen udvikling. Vi har mange erfarne spillerne, men også stor gruppe uerfarne og de skal lære at begå sig indenfor de rammer og standarder vi har i SGD”.

Måske er denne process også ved at være længere i sit stadie, men dette vides ikke før at vi har et målbart resultat efter kampen i morgen. Søllerød er et forholdsvis nyt hold, og man skal ikke undervurdere sammenhørigheden af et hold i en sport som amerikansk fodbold.

Rebels HC siger: ”Udviklingen, og det at blive bedre hver dag har været i højsædet, og det så vi også i lørdag, hvor vi spiller lige op med Diggers i store dele af kampen, hvor meget få mennesker uden for Herlev havde spået os nogle chancer. Men jeg er meget stolt af den indsats de 22 spillere leverer. De spiller som 40 mand, og gav i hvert fald dem i den anden trøje noget at tænke over”.

Det bliver spændende at se om de 22 spillere er lige så fuld af energi efter nogle hårde kampe og et overraskende nederlag til Stallions.

Der er i hvertfald lagt op til en god kamp med massere af energi, hvor begge hold har noget at bevise. SGD skal bevise over for dem selv at de er kommet længere i deres process, og Rebllerne skal se om de kan tage den sejr der slap igennem fingrene på dem sidst.

Kampen spilles  søndag d. 31. maj  på Rundforbi Idrætsanlæg (Egebækvej 118, 2850 Nærum). Kick-off er kl. 14.

 

Sidste opgør

2.5.15 – Søllerød Gold Diggers @ Herlev Rebels 30-16

21.9.14 – Herlev Rebels @ Søllerød Gold Diggers – 0-27

10.8.14 – Søllerød Gold Diggers @ Herlev Rebels – 23-24

4.5.14 – Herlev Rebels @ Søllerød Gold Diggers – 12-55

18.8.13 – Herlev Rebels @ Søllerød Gold Diggers – 20-54

 

 

Please follow and like us:
0

Preview: Ældgammelt rivalopgør genoplives

Foto: Mikkel Bo Rasmussen

AaB 89’ers har haft det svært i sæsonens første tre kampe, hvor de har lidt nederlag til National Ligaens top 3. På lørdag bliver det 4 for 4, når 89’ers besøger det sidste top 4-hold i tigernes hule i Viby. De spås på forhånd ikke mange chancer for sejr, men head coach Thomas Thomsen mener heller ikke, at det er parameteret for succes.

Meget gammel vin på meget nye flasker

89’ers og Tigers fulgte hinanden tæt tilbage i 1. division. 89’ers var dengang det første af de to hold til at rykke op, og har også trukket det længste strå i fleste af de to holds seneste møder, med 3 sejre i 4 kampe, som ganske vist er ved at være længe siden. Ikke siden sidste års Tigers’ import Jonn Mathews spillede, har Tigers mødt 89ers – og det var altså dengang, han spillede i rødt og sort tilbage i 2011-sæsonen, og for det ikke skal være løgn, var han skadet til denne kamp. Siden da er det dog to hold, der har udviklet sig meget forskelligt. Hvor 89’ers ikke har set slutspillet siden 2012, har Tigers været en fast del af det lige siden.

Derfor vides også meget lidt om hvordan de to hold kommer til at stå til hinanden, men det er ikke nogen hemmelighed blandt de to cheftrænere, hvem der er favoritten. ”Thomas Thomsen er en dygtig coach, og jeg vil ikke tage for let på opgaven. Med det sagt er der da ingen tvivl om, at vi er favoritter, og jeg forventer, at vi kan leve op til favoritværdigheden” udtaler Tigers’ cheftræner Thomas Pedersen frem mod lørdagens kamp, og 89’ers Thomas Thomsen er heller ikke uenig: ”Umiddelbart ligger de, med tre sejre og to nederlag, som jeg havde forventet inden sæsonstart. De er favoritter, og at hævde andet ville være utroværdigt, når man ser deres og vores start på sæsonen. For at gøre en god figur, og skabe en seværdig kamp, skal vi eliminere fejl, og klø på hele kampen igennem”.

Udviklingen er parameteret for succes

Fra sæsonens start har førnævnte Thomsen og hans trænerstab har udviklingen, sammenholdet og fighterviljen hos de unge 89’ere været i fokus, og det bliver den ved med at være, understreger Thomsen. Han var langt fra tilfreds efter nederlaget til Razorbacks for 4 uger siden, men holdet har fået snakket ud, og har fået vendt en forfærdelig kamp til gode træninger. ”Udviklingen har været god de sidste fire uger. Til trods for at vi er et hold med mange universitetsstuderende der døjer med opgaver i denne periode, har vi haft et godt fremmøde til træning, meget bedre end i de forgangende år. Så det fortæller mig at drengene tager det seriøst, og ønsker at forbedre sig. Om det er nok til at slå Tigers lørdag spekulerer jeg ikke så meget på; ikke fordi jeg ikke har tiltro til vores evner, men fordi wins og losses nu en gang ikke er vores altoverskyggende parameter når det kommer til at vurdere vores indsats som hold. Vi vil gerne forbedre os fra play til play og kamp til kamp, og det skal ske via hårdt arbejde før, under og efter kampe” forklarer han til Nationalligaen.dk og forsætter: ”Umiddelbart efter kampen (mod Razorbacks red.) var jeg utroligt skuffet over vores spil, og til dels vores attitude. Jeg føler dog at vi i de seneste ugers træning har vist en vilje til at stå til ansvar for vores fejl, og få dem rettet, hvilket forhåbentlig giver et bedre slutprodukt mod Tigers, end hvad vi præsterede mod Razorbacks”

Roser til modstanderen

Det var ikke kun Tigers’ Cheftræner Thomas Pedersen der havde rosende ord om hans modstander, også Thomsen var imponeret, særligt, over Tigers’ arbejde med holdets nye QB Jakob Karkov. ”For at tale om Karkov så har jeg altid været imponeret af knægten, og Tigers’ coaching staff skal have kæmpe ros for at tøjlet “den vilde hingst”. Og det er sagt med et glimt i øjet. Alle der fulgte NL sidste år ved at Jakob kunne kaste både langt, præcist og med flot spiral, men at han alt for ofte lavede mentale fejl. For mig ligner det at de i Århus har sat ham i et system med nemme reads (og væsentlig bedre holdkammerater end hvad han havde i Odense), og muligheden for at kaste dybt når chancen byder sig, og de har på den måde undgået at tage ‘gunslinger-mentaliteten’ fra ham”. Thomsen mener, at Karkovs rytme skal brydes ved at fjerne de nemme reads, og håber på at kunne få ham videre i hans progression og checkdowns, og håber på at kunne få lagt mere pres på fra holdes defensive linje. Han og 89’ers kan dog nyde godt af, at Marco Rysgaard igen ser ud til at blive sparet grundet skader, og at flere andre af holdets profiler nok heller ikke vil være at finde på banen. ”Vi kigger selvfølgelig på hvad der er bedst i det lange løb og det er tænkeligt at vi hviler et par spillere efter et par hårde uger. Vi har en god dybde i truppen på flere positioner, og hvis nogen er skadet er det “next man up”” forklarer Thomas Pedersen om Tigers’ skadessituation, både han og Thomsen er dog klar over, at manglen på Rysgaard vil kunne mærkes på begge hold.

Men uanset hvordan opgøret vendes og drejes, er dette en af de kampe, Tigers skal vinde for at have en reel chance for at gøre sig gældende i sæsonen, og det vil kampens forløb ganske sikkert også komme til at afspejle.

Kampen sparkes i gang på lørdag kl. 14.00 på Bøgeskovgård Idrætsanlæg i Viby.

Facebook-eventet kan findes her

Live-opdateringer fra kampen bliver tweetet på @JonMeineche

 

 

Please follow and like us:
0

Preview: Ny topkamp venter i National Ligaen!

Foto: Per Kronvold

Indtil videre er to hold i National Ligaen ubesejrede. Det varer dog ikke så længe endnu. De to hold mødes nemlig lørdag eftermiddag. Der er tale om to traditionsklubber i dansk football. I Gentofte tager Copenhagen Towers imod Triangle Razorbacks.

Stor respekt for modstanderen

Lørdagens kombattanter er begge startet uden nogen form for slinger i valsen. Begge klubber har leveret to ”shutouts” i tre kampe, og kun Aarhus Tigers har sat point på tavlen mod de to. Triangle Razorbacks’ head coach Thomas Linnemann glæder sig til kampen, men forsøger at neddrosle kampens betydning en smule: ”Resultatet er ikke så vigtigt, vores mål ligger først til oktober og der er stadig lang vej.” Alligevel må en sejr kunne give en masse selvtillid og momentum til et eventuelt senere møde.

Towers’ head coach, Peter Herbild, glæder sig til mødet, som han kalder den største udfordring indtil videre. Han har stor respekt for Razorbacks, og udtaler i forhold til holdets vinderchancer: ”Et hold som har vundet MB så mange gange, og som har hentet 3 imports, har en rigtig god chance mod os – det bliver en stor mundfuld.”

Kragh mod Lee

En ”kamp i kampen” kan blive mellem de to holds runningbacks. Både Towers’ lynhurtige import B.J. Lee og den unge, danske stjerne Mathias Kragh er startet særdeles flot i sæsonens første tre kampe. Begge hold har da også fokus på modstanderens runningback. Linnemann siger om B.J: ”Vi har haft fokus på at ikke komme til at løbe om kap med BJ og i stedet tage de rigtige vinkler. For rammer han først sidelinjen så er han væk.”

Linnemann er glad for hans egen runningbacks sæson Jeg er glad for at Mathias spiller godt, det havde jeg også forventet. Han har altid gået forrest og spillet næsten alle snaps på u19.” Mathias Kraghs evner er i hvert fald ikke til at tage fejl af, og han fører netop nu ligaen i rushing yards (532) og touchdowns (8)!

Peter Herbild frygter ikke ligefrem Kragh, men glæder sig til at se ham ”live”: ”Razorbacks har en fantastisk evne til at finde RB’s, og Mathias ligner endnu en i den række. Historisk set har vi dog godt kunnet hamle op med Razors rushing angreb, men jeg glæder mig til at se Mathias live i weekenden.”

Kragh er dog langt fra den eneste, Towers skal have fokus på. Razorbacks gav i deres seneste kamp mod Rebels debut til deres nyeste import, Steven Wilken. Selvom det stadig var til at se, at han skulle vænne sig til forholdene i Danmark, leverede han prøver på sine evner med blandt andet et 49 yard touchdown-løb.

Småting kan blive afgørende

Copenhagen Towers er ifølge Herbild ramt af en del skader, og må formentlig undvære vigtige spillere til kampen. Han siger, at tilskuerne kan forvente sig en meget fysisk kamp, og at fysikken kan blive meget afgørende for kampens udfald. I den anden lejr lyder det, at antallet af fejl bliver afgørende. Linnemann siger, at Towers straffer enhver fejl, og hvis hans hold skal vinde, handler det derfor om at minimere antallet af fejl.

Der burde være garanti for en underholdende og tæt kamp i Gentofte på lørdag. Det bliver football på højeste danske niveau. Uanset hvor flot Razorbacks er startet sæsonen, er det svært ikke at have Towers som små favoritter. De to hold må betragtes som tidlige favoritter til Mermaid Bowl. Selvom sæsonen først afgøres til efteråret, kan kampen på lørdag give et fingerpeg om, hvem der kan løfte pokalen til Mermaid Bowl i Viborg.

Kampen spilles lørdag d. 30. maj klokken 14 ved Gentofte Stadion (Ved Stadion 6, 2820 Gentofte)

Facebook-event: https://www.facebook.com/events/1601990980044989/

Seneste indbyrdes opgør

21.6.2014 – Triangle Razorbacks @ Copenhagen Towers – 6-32

12.10.2013 – Triangle Razorbacks @ Copenhagen Towers – 21-28

17.8.2013 – Triangle Razorbacks @ Copenhagen Towers – 29-40

Please follow and like us:
0

Review: Våd kamp i Nærum fandt retfærdig vinder

Foto: Mikkel Bo Rasmussen

I en kamp der aldrig rigtig blev tæt, kæmpede begge hold mod både regnvejret og de fumbles, der kom deraf. Det lykkedes hverken for Søllerød at trække afgørende fra eller for Amager at komme helt tæt på sejren. Gold Diggers vandt kampen 28-13.

Vejret var den tredje spiller i dagens opgør, og betød, at fumbles og spillere der gled, ikke var en sjældenhed i dagens opgør. Men som Demons’ coach sagde: “We cannot blame anyone but ourselves, the weather is the same for both teams” og således var vejret som altid en modstander for begge hold.

Gold Diggers’ træner Troels Vestergaard fortalte også, at selvom det regnede, så ændrede det ikke på det kasteglade holds gameplan “Regnen havde ingen effekt på beslutninger lavet i løbet af kampen“. Demons’ træner fortæller, at selvom de lukkede 28 point ind, så spillede defense en fornuftig kamp, og at som altid er de små ting der afgør en kamp “Our D performed very well, that might sound strange after conceeding 28 points, but with a safety, 2 FGs, a blocked punt ret TD and also a fumble recovery on the 2 yard line, the D only really got beat once. There were a lot of 3 and outs and a lot of pressure on the QB later in the game, overall I am happy with the D”.

Tæt uden at være tæt

Gold Diggers og Demons spillede begge en hård fysisk kamp i det våde vejr, men det var hjemmeholdet, der havde flest kræfter på dagen, og det kan have været med til at gøre at de trak fra i kampen. John Stevenson sagde “I knew of the Gold Diggers before yesterday’s game, but was surprised and impressed with how physical they were. They deserved the win, but we will reflect on our performance and work hard at improving”.

Selvom Gold Diggers havde det svært på offense, spillede både deres og Demons’ forsvar begge en rigtig god kamp med hårde hits og disciplinære assignments. Gold Diggers fik dog sat 28 point på tavlen, og det var deres træner glad for: “Kampen var et skridt i den rigtige retning for vores offense og defense fortsatte med at spille solidt“. Demons’ træner pegede på, at det var netop offense, der gjorde, at de kom bagud, men roste til gengæld holdets return game, der holdte dem inde i kampen flere gange “The O struggled with the basics in the first half. But at 12-0 down we were still in the game and the desire to win was still there. Two great kick returns by Mads Hyrsting Larsen and Miiki Nielsen put us in position to get points on the board and our O got better the longer the game went on“. Specielt Søllerøds defensive linje formåede at lægge meget pres på både kastespil, og når Amager kørte deres option.

Næste opgør

Således sluttede kampen 28-13 i Gold Diggers’ favør, og det bringer dem op på 3-1, mens Demons nu er på 1-2. De to nederlag for Demons har dog været mod hhv. Gold Diggers og Tigers, så det siger ikke så meget om, hvor vi kan forvente at se dem i tabellen til september. Søllerød skal allerede på søndag hjemme møde et Herlev-hold, der tabte overraskende 33-6 til Horsens, mens Demons har en uge fri, og skal weekenden efter en den længste rejse, man kan komme ud for i football-Danmark, når de skal hele vejen til Aalborg og møde 89ers.

Se stats fra kampen HER

Please follow and like us:
0

Review: Hvem skal slå Towers?

Foto: Mikkel Bo Rasmussen

Endnu en gang kunne Copenhagen Towers gå fra banen med armene løftet efter en flot sejr i Mermaid Bowl-revanchen mod Aarhus Tigers på 30-13. Begge hold måtte undvære deres startende runningback, men så var der andre, der måtte tage over.

Profiler måtte undværes

Begge hold var svækkede til kampen. Hos hjemmeholdet måtte man se bort fra blandt andre RB Marco Rysgaard, og gæsterne måtte undvære RB B.J. Lee. Det er to store profiler, som ellers altid er underholdende at følge, men de skulle som sådan ikke blive savnet.

Copenhagen Towers startede kampen bedst. Kort efter en interception af Magnus Bitsch, var der lagt op til kampens første scoring. Aske Klixbüll havde brændt sit første field goal-forsøg, men anden gang var han sikker, og Towers førte 3-0. Første quarter sluttede med en fjerde down og 1, blev konverteret til fire nye downs til Towers.

Towers skulle kun bruge et af de fire forsøg, og på første spil i andet quarter fandt Kasper Skyum en helt fri Aske Klixbüll, og de to bragte i fællesskab Towers på 10-0. Tigers begyndte efter scoringen at komme bedre med i kampen. Jakob Karkov fandt først Frederik Oldenburg og derefter Daniel Masifilo, men lige som det begyndte at ligne noget interessant for Tigers, fumblede David Paulsen, og Towers overtog på egen 21 yard-linje.

Towers fik ikke noget ud af deres angreb, men fik i stedet en gave på det efterfølgende punt. Tigers’ Hjalte Jakobsen kunne ikke holde fast i bolden, og Towers var hurtigst over bolden, og kunne starte deres angreb på Tigers’ 29 yard-linje. En dyr straf af Tigers på fjerde down resulterer i, at Towers forsøger at gå efter en ny første down, og det lykkes, da Skyum finder Klixbüll. Kort efter scorer Towers igen, da Skyum på et kort kast rammer Frederik Myrup.

Tigers forsøgte desperat at reducere inden pausen, og Karkov havde nogle pæne completions til Oldenburg og Simon Lotze, men Towers kunne gå til pause med en 16-0-føring.

Towers har den luksus, at de har to dygtige quarterbacks at vælge mellem, og til anden halvleg fik Christian Lisby chancen. Han fik hurtigt øget Towers’ føring yderligere, da han kastede til Mads Hermansen, der kunne løbe bolden den sidste yard til touchdown. Inden da havde Tigers haft et forfærdeligt snap, der gik over hovedet på deres punter, der lige akkurat fik reddet dem fra en safety. I stedet fik Towers returneret puntet til Tigers’ 3 yard-linje.

Tigers kæmper sig ind i kampen

Kampens højdepunkt kom på det efterfølgende kickoff. Tigers’ hawaiianske import, Daniel Masifilo, returnerede bolden 94 yards til touchdown, og Tigers kom endelig på tavlen. Nu var der et spinkelt håb for Tigrene.

Håbet skulle senere blive større, da Karkov i starten af fjerde quarter fandt en fri Hjalte Jakobsen over midten for et 41 yard touchdown. Tigers lugtede nu blod, og det kunne høres på deres sidelinje. Glæden skulle vare kort. På næste angrebsserie fik Hjalte Jakobsen igen en hovedrolle. Denne gang en negativ en af slagsen. Han fumblede, og Towers fik fat i bolden, og Mads Hermansen kunne senere endegyldigt afgøre kampen med et 1 yard løb til touchdown. Det blev samtidig kampens sidste scoring, og kampen endte 30-13 til de forsvarende mestre.

Positive aspekter hos begge hold

Tigers’ head coach Thomas Pedersen kunne på trods af nederlaget stadig se lyst på hans holds indsats I det store hele er det selvfølgelig kedelig med et nederlag, og Towers spiller bare noget pænt fodbold. På trods af nederlaget synes jeg dog alligevel vi kan tage mange positive ting med fra kampen. Vi bliver ved med at kæmpe, og jeg mener egentlig kampen var tættere end resultatet antyder. Især det at vi trods vores mange skader stadig spiller en så “tæt” kamp mod mestrene er fedt.” Dog var han også træt af de mange turnovers og mentale fejl, som hans hold lavede, og siger, at det er der simpelthen ikke plads til mod et hold som Towers.

Fra Towers’ head coach, Peter Herbild, var der rosende ord til modstanderen efter kampen: Jeg synes Tigers spillede rigtig godt, og jeg var specielt imponeret over QB Jakob Karkov. Jeg tror at Tigers bliver bedre efterhånden som de bliver spillet sammen, og de kunne sagtens ende med at overraske i en semifinale som de gjorde sidste år.”

Copenhagen Towers har startet denne sæson, som de sluttede den seneste. De har tromlet over al modstand, og det skulle altså heller ikke være sidste års nummer 2, Aarhus Tigers, som gjorde noget ved det. For tilskuerne var det ærgerligt, at begge hold måtte undvære deres startende runningbacks, men holdene formåede alligevel at levere en kamp på højt niveau.

Både Tigers og Towers skal i kamp igen d. 30. maj. Towers skal på hjemmebane møde Triangle Razorbacks. Hvis der er et hold, der skal slå Towers, kunne det meget vel være Razorbacks. Samtidig tager Tigers imod AaB 89’ers, og det burde være en formsag for Tigrene.

Scoringer 

1. quarter

0 – 3: #80 Klixbüll, 34 yard field goal

2. quarter

0 – 9: #14 Skyum to #80 Klixbüll, 25 yard pass (PAT no good)

0 – 16: #14 Skyum to #13 Myrup, 5 yard pass (PAT good)

3. quarter

0 – 23: #Lisby to #33 Hermansen, 1 yard pass (PAT good)

6 – 23: #16 Masifilo 93 yard kick-off return (PAT no good)

4. quarter

13 – 23: #40 Karkov to #2 Jakobsen, 41 yard pass (PAT good)

13 – 30: #33 Hermansen, 1 yard run (PAT good)

 

Stats fra kampen kan ses HER

 

Please follow and like us:
0

Review: Overraskende storsejr til Stallions

Horsens Stallions hentede lørdag eftermiddag sæsonens første sejr, da de vandt overbevisende 33-6 på udebane mod Herlev Rebels. Mange havde troet, at det ville blive en tæt affære, men Stallions ville det anderledes.

De to holds første møde i sæsonen blev en spændende kamp, der først blev afgjort til allersidst. Lørdag var det nærmest komplet omvendt. Stallions startede for fuld kraft. På første spil fra scrimmage gav man bolden til holdets store stjerne, Niko Lester, og han tog bolden hele vejen til endzone til et 80 yards touchdown. Stallions sparkede også ekstrapointet ind, og Rebels-spillerne stod måbende tilbage. Head coach Dan Jeppesen havde ellers i løbet af ugen sagt til Nationalligaen.dk, at man ikke skulle forvente at se Lester i runningback-rollen, men at ændre den beslutning var et smart træk af Jeppesen!

Rebels forsøgte at svare hurtigt tilbage, men Stallions’ forsvar var lige så tændt som deres angreb. Det betød, at de igen kunne sende angrebet på banen, og de skulle ikke bruge lang tid, før de havde bragt sig yderligere foran. QB Troels B. Andersen kunne finde tilbagevendte WR Jonas Ravn på et dybt kast, og Ravn bragte Stallions på 14-0.

Rebels begyndte på deres næste angrebsserie at få bedre gang i deres spil, og specielt løbespillet, anført af Tor Strandgaard, havde en smule succes. Desværre førte det ikke til nogen point for Rebels i første halvleg, og med halvandet minut tilbage af første quarter kunne Niko Lester øge føringen, da han løb bolden ind til touchdown, og selvom ekstrapointet blev misset, var der lutter smil på Stallions’ sidelinje, da første quarter sluttede kort efter.

Rebels tvunget til at tage chancer

Rebels havde nu ryggen mod muren, og tog chancen at gå på fjerde down, da de for første gang i kampen befandt sig i Stallions’ ”red zone”. Heller ikke her havde Rebels marginalerne med sig, og senere i andet quarter gentog historien sig om et 4. down-forsøg, der ikke gik godt. Stallions fik bolden efter turnover on downs. Stallions kunne dog ikke sætte flere point på tavlen i første halvleg, men kunne gå til pause med en 20-0-føring.

Rebels-spillerne kom ud til anden halvleg, og gejsten fejlede ikke noget. De virkede klar på at levere et comeback, men evnerne på banen fulgte ikke med gejsten. Først kom Stallions på 23-0, derefter leverede Niko Lester en næsten tro kopi af kampens første spil, og bragte Stallions på 30-0, inden de i slutningen af tredje quarter gjorde det til 33-0.

I starten af fjerde quarter var det tydeligt, at det nu handlede om ære for Rebels. Der SKULLE point på tavlen. Det kom der heldigvis for Rebels også, men Rebels’ uheld fortsatte lidt endnu. QB Thomas Wolff Clausen startede kampen som quarterback, blev skiftet ud med Simon Dellgren undervejs, men blev igen skiftet ind i tredje quarter. Han forsøgte kort efter indskiftningen at gå efter det helt store spil, men symptomatisk for Rebels blev bolden ”battet” af deres receiver, og med en utrolig koncentreret indsats, greb Stallions’ Mark Nielsen bolden på egen 4 yard-linje. Da Rebels igen senere fik bolden, fandt Thomas Wolff Clausen WR Nicklas Rosted Andersen, og med fire minutter tilbage af kampen, gjorde han det til 33-6. Dét blev også kampens resultat, og der må være en del at snakke om for Rebels de næste dage.

Stor skalp for Stallions

Dan Jeppesen var naturligvis en glad mand, da vi fik en kommentar fra ham efter kampen ”Holdet gør det rigtig godt i dag. Niko Lester gør det igen godt, og Jonas Ravn kommer flot tilbage i dag, men det var virkelig en stor holdindsat, der gav os sejren.” Han roser desuden dommerne, som han synes leverer en flot præstation, og formår at tøjle spillerne de få gange, hvor der var optræk til tumult. Til spørgsmålet om, hvorfor forskellen på de to holds første møde i sæsonen og lørdagens kamp svarer Jeppesen: ”Vi er for alvor kommet op i National Liga-tempo, og samtidig har vi i dag marginalerne med os. I dag var det stolpe ind for os.” Afslutningsvis sagde han, at holdet nu ville fejre sejren hele vejen tilbage til Jylland i deres flotte ”Smuk Festival”-bus.

Stemningen var selvfølgelig mere dyster i Rebels-lejren. Head coach Daniel Lassen udtaler: “Vi tabte desværre til et på dagen bedre hold. Vi kom desværre aldrig rigtig i gang med den her kamp, og så vinder man jo sjældent. Måske var vi for mange til kampen, siden folk ikke rigtigt nåede i gang.” Lassen siger videre, at det ikke ændrer meget for sæsonudsigterne, men at der selvfølgelig er nogle problemer, der skal adresseres til træningen på tirsdag.

Der venter begge hold nogle svære kampe. Næste opgave for Rebels er på søndag, når de skal en tur til Søllerød, mens Stallions d. 6. juni igen skal til Sjælland, når Towers venter.

Scoringer

  1. quarter:

0:7 – #23 Lester, 80 yard run (PAT good)

0:14 – #14 Andersen to #88 Ravn, 61 yard pass (PAT good)

0:20 – #23 Lester, 13 yard run (PAT missed)

  1. quarter:

– No score –

  1. quarter:

0:23 – #25 Nielsen, 32 yard field goal

0:30 – #23 Lester, 79 yard run (PAT good)

0:33 – #25 Nielsen, 40 yard field goal

  1. quarter:

6:33 – #33 Wolff Clausen to #85 Rosted Andersen, 5 yard pass (2 pt. conv. failed)

 

Stats fra kampen kan ses HER

Please follow and like us:
0

Preview: Får Søllerød gang i offensiven mod Amager?

Foto: amagerdemons.dk

Et motiveret Amager-hold stiller for første gang i sæsonen med fuldt hold inklusive alle tre quarterbacks mod et Søllerød-hold, der ikke fik et ben til jorden i sidste uge, og ej heller fik et eneste point på tavlen.

For begge hold er det på tide at finde ud af, hvad de vil stå for i sæsonen 2015. Demons er 1-1, og de spillede en flot kamp i et nederlag til Tigers. Inden da vandt de et tæt opgør mod et overraskende godt Stallions-hold i sæsonens måske største gyser indtil videre, der endte 9-6. Søllerød var i storform i første kamp mod 89’ers, så mindre gode ud mod Rebels, og lignede slet ikke sig selv i kampen mod Towers, som de tabte 0-35. Det var samtidig klubbens største nederlag, siden de bed sig fast i toppen af National Ligaen. Det er derfor nok engang en uforudsigelig kamp, som venter de fodboldinteresserede 2. Pinsedag.

Flere muligheder som quarterback

Amager har for første gang i sæsonen alle deres quarterbacks med, og deres head coach John Stevenson peger på, at dette kan være afgørende: “Vi befinder os I en god situation, hvor vi har tre gode quarterbacks klar til kampen på mandag. Vi har ikke travlt med at vælge vores starter, da lidt konkurrence til træning er sundt, og så vælger vi den spiller, der er bedst spillende efter torsdagens træning.” Det må vise sig, om det er en fordel eller en ulempe ikke at have en fast starter tre kampe inde i sæsonen.

Det kan vise sig at være en fordel at have dybde på netop den plads. Søllerøds quarterback, Morten Forsbøl, måtte udgå i dele af deres sidste kamp, da han slog sin arm, og i hele den periode kastede de ikke bolden en eneste gang. Søllerøds træner Troels Vestergaard fortæller dog at: “Både Søren Bakbøl (RB) og Morten Forsbøl (QB)er klar og spiller.” Bakbøl var ikke med i sidste kamp, og dette kunne ses på Gold Diggers’ løbespil.

Det kunne gå hen at blive en gyser

Stevenson fortæller om strategien til hans første møde med Gold Diggers: “De første to kampe har været virkelig svære, men begge har været værdifulde i opbygningen af holdet og dets selvtillid. Stats fra Horsens-kampen viser, hvor meget kontrol vi havde over opgøret, men vi var ikke i stand til at veksle det til point, og det var lige ved at koste os dyrt. At kunne vinde sådan nogle kampe under pres er tegn på et godt hold. Vi formåede at vinde under pres mod et engageret Stallions-hold, og nu vil vi forsøge at tage selvtilliden fra det opgør med til kampen mod Gold Diggers.” Demons og Gold Diggers har kun mødt hinanden to gange i nyere tid.

Stevenson ser en kvalitet i at kunne afgøre de tætte kampe. En evne Demons får brug for i denne kamp, der kunne blive en gyser. Også Gold Diggers’ træner tror på dette. “Vi har lidt over middel chancer for at vinde imod Demons.” Han forventer at se sit hold i et helt andet gear i denne kamp, så angrebet kan få nogle point på tavlen: “Vi har fokus på at forbedre vores run blocking og tage de nemme completions, så vi kan få offense ind i en rytme hurtigt.” Gold Diggers har haft halvanden uges pause til at sunde sig. De møder et forventeligt mere frisk Demons-hold, der har haft 2½ uges pause, og kommer med en sejr i bagagen.

Mere pres på quarterbacken

Selvom forsvaret stod stærkt for begge hold i deres sidste kamp, er der stadig ting, der kan forbedres. Vestergaard peger på bedre aftaler og mere pres på quarterbacken som en del af den plan, der skal sikre, at Gold Diggers’ forsvar holder skansen i kampen: “På defense har vi justeret de få assignment-fejl vi lavede i coverage og arbejdet på at optimere vores stunts, så vi kan få mere pres i vores pass rush.”

De mange point som Gold Diggers lukkede ind i sidste kamp, skyldtes dog ikke kun forsvaret. LB Jimi Laursen fortæller: “Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi kan spille 4 quarters på NL-niveau. Vi havde snaps for halvanden fodboldkamp på forsvaret, det var trætheden der satte ind til sidst. Nu ser vi bare frem til at møde Demons.” Jimi havde desuden selv en interception i sidste uges opgør. Han kan forvente et Amager-hold, der kommer ud og løber bolden tungt med deres RB Lars Hyrsting, der i to kampe allerede har løbet bolden 49 gange for 190 yards og 2 TD.

En mulig vinder?

Vores bud på et resultat er, at Søllerød tager deres tredje sejr, men at sejrsmarginen sagtens kan være helt ned til 2-3 point. Såfremt spændingen går ned til sidste minut, så kan Søllerøds kicker være en afgørende spiller, da han flere gange i år har haft succes på længere spark. Hvis Amager kan få gang i deres forsvar og kopiere, hvad Towers gjorde, da de mødte Gold Diggers, så kan denne kamp blive en defensiv ”struggle”, der holder begge hold under 21 point.

Kampen spilles på mandag d. 25. maj (2. Pinsedag) på Rundforbi Idrætsanlæg (Egebækvej 118, 2850 Nærum) Kick-off er kl. 14.

Facebook event: https://www.facebook.com/events/622869057849687

Seneste indbyrdes opgør

22.6.2014 – Søllerød Gold Diggers @ Amager Demons – 35-20

21.9.2013 (Wildcard) – Amager Demons @ Søllerød Gold Diggers – 21-34

Please follow and like us:
0

Power ranking 2.0

Efter 2015 sæsonens første par kampe, er det endnu engang blevet tid til en powerranking

Vores første Power Ranking kan findes her http://nationalligaen.dk/powerranking-inden-saesonstart-2015/

Vi har kigget årets første kampe igennem og fået dannet os et meget bedre billede af hvordan holdene står til hinanden
Vi har igen forsøgt at være så tæt på objektive som muligt. Endnu engang er 7 eksperter blevet spurgt om deres mening, og det er blevet til denne nye Power Ranking. Det er værd at tage med at ingen eksperter var entydigt enige om nogen af holdene i denne omgang.

  1. Aab 89ers (1 plads ned)

Som spået har nordjyderne haft store problemer med at rykke bolden. Tabet af Kasper Skyum på QB positionen har været en stor mavepuster for Aalborgenserne. 19-årige Alexander Kronborg er styrmand for et angreb der endnu har deres første point til gode. Gå-på-mod, fight og vilje er der masser af, men det har stadig ikke været nok til at imponere eksperterne. 89ers rykker en plads ned af listen og ender på listens sidste plads.

  1. Horsens Stallions (1 plads op)

Horsens er et hold på vej frem. Alle eksperterne er imponeret over hestenes start på sæsonen. I tyske Niko Lester har Horsens fundet sig et våben der er med til at skubbe dem en plads længere op på listen. Et skift på trænerposten har vist sig at være en god ide, og Stallions ligner bestemt et hold der kan blive hængende i National Ligaen. Et revance opgør mod Rebellerne og 2 kampe mod 89ers giver Horsens gode muligheder for at slutte sæsonen bedre end sidste gang holdet var at finde i National Ligaen, hvor det ikke blev til en eneste sejr.

  1. Herlev Rebels (1 plads ned)

Rebels må desværre se sig selv falde en plads i rankingen. Rebellerne har haft store problemer på angrebet, selvom nyoprykkede QB Simon DelIgren har vist gode takter i de kampe han har spillet. De store problemer skyldes især holdets manglende OL og dybden på holdet (ca 20 spillere) gør det heller ikke nemmere. Tabet af mere end 10 spillere er noget af en mundfuld for alle hold, og Rebels må kæmpe sig igennem sæsonen med en meget smal trup. Forhåbentlig kan det blive til sejre mod Horsens og Aalborg, men udover det spår eksperterne dem ikke mange chancer i deres resterende kampe.

  1. Amager Demons (1 plads op)

Ny HC, Ny QB og nyt offense har indtil videre vist sig som en glimrende opskrift for dæmonerne. Bolden bliver rykket især pga af brødrende Hyrsting der begge stiller op som RBs i et meget løbeorienteret angreb. Forsvaret er stadig det store spørgsmålstegn og det kan blive et stort problem for Amager i kampen om slutspillet. Eksperterne antager at den tætte kamp mod Stallions skyldes det ekstreme regnvejr og forventer at holdet vil give Tigers og Gold Diggers problemer i kampen om 4. pladsen.

  1. Søllerød Gold Diggers (2 pladser ned)

Den enorme spillertilgang har ikke helt givet det forventede udslag I Søllerød. Ny HC, ny QB og helt ny OL har skabt de største udfordringer. Holdet er fyldt med en masse talent, og udviklingspotentiellet er stort hos guldgraverne. Men lige nu spiller holdet slet ikke på et forventet niveau og Mermaid Bowl deltagelsen ser ud til at være I fare. Eksperterne forventer at kampen om 3. Pladsen vil stå mellem Demons, Gold Diggers og Tigers. Lige nu spår eksperterne at Gold Diggers har mere at skulle arbejde på end Tigers og dermed må holdet se sig falde hele to pladser I vores power ranking

  1. Aarhus Tigers

Tigers er stadig at finde på 3. Pladsen I rangeringen, men eksperterne mener at de har rykket sig længere væk fra Mermaid Bowl deltagelsen. Angrebet finder langsomt sin form fra sidste år, men det er bestemt ikke nemmere af at sidste års MVP, RB Marco Rysgaard stadig har problemer med at holde sig skadesfri. Den nye QB I Aarhus, Jacob Karkov, har vist rigtig mange gode takter og fører da også på nuværende tidspunkt klart National Ligaen I kastede TDs. Hvor angrebet har vist sig fra en positive side, har forsvaret derimod haft det svært. Den defensive linie ser solid ud mod pass, men det er især den manglende evne til til at lukke for modstanderenes løbspil der skaber problemer. Import CB Daniel Masifilio fylder et stort hul, men resten af defense spiller ikke op til Mermaid Bowl niveau.

  1. Triangle Razorbacks (2 pladser op)

Razorbacks har overrasket fra starten af sæsonen og ligner allerede nu et hold godt på vej tilbage i storform. Den helt store overraskelse har være RB Mathias Kragh der indtil videre har splittet ligaen ad og løbet for intet ringere end 532 yards i blot 4 kampe. Stort cadeau skal det lyde til unge Kragh, samt HC Thomas Linnemann for at få Vejle-holdet tilbage i toppen af dansk fodbold. Forsvaret ser solidt ud og angrebet har endnu ikke haft de store problemer med at rykke bolden. Vi har stadig ikke set nyindkøbte QB Steven Wilken i højeste gear og for dem så skulle have glemt det vender RB Geoffrey Lewis tilbage til efteråret når hans sæson slutter i Frankring. Razorbacks har gjort vores tidligere rangering til skamme og er fortjent rykket 2 pladser op af listen.

  1. Copenhagen Towers

Mesterholdet er stadig at finde på toppen af dansk fodbold. Men afstanden til forfølgende er formindsket og især Razorbacks ligner et hold der kan give købehavnerne problemer. Selvom 35-0 sejren ligner et magtdemonstration vil det vågne øje have opdaget holdets offensive kvaler i Champions League kampene. Forsvaret har dog vist gode takter og har endnu ikke lukket point ind i den National Ligaen. Det bliver spændende at se hvordan Towers vil klare sig igennem en hel sæson med en skydeskive på ryggen.

Toppen har delt sig

Det ligner lige nu at spændingen i toppen må lade sig vente lidt. Razorbacks og Towers er stukket af fra resten af feltet og ligner på nuværende tidspunkt de bedste bud på Mermaid Bowl deltagelse. Tigers er langt fra det niveau der fik dem i Mermaid Bowl sidste år og Gold Diggers må acceptere at det kræver tid at spille et helt nyt hold sammen. I bunden af National Ligaen kæmper Rebels, Stallions og 89ers om 6. pladsen der giver adgang til slutspillet.

Please follow and like us:
0

Preview: Tid til revanche for Tigers?

Foto: Michael Quist – www.michaelquist.dk

På søndag klokken 14 tager Tigers imod sidste sæsons Mermaid Bowl-vindere, Copenhagen Towers. Der er ingen tvivl om, at der er revanche i luften efter nederlaget på 26-3 i holdenes sidste møde.

Der bliver kamp til sidste spil, hårde tacklinger og ikke mindst amerikansk fodbold i den bedste række, når sidste sæsons Mermaid Bowl-finalister tørner sammen i Århus på søndag. Begge hold har vist sig fra deres stærke sider i år.

Selvom Tigers er sultne efter revanche, og Towers er opsatte på at slå deres position fast, så bliver det ikke en gentagelse af sidste års sæsonfinale. I hvert fald ikke ifølge de to head coaches. På begge hold er der mange nye folk og nye systemer, og det bliver spændende at se, hvordan de to hold vælger at gå til opgaven.

”Mange nye hoveder”

Det var i Towers’ seneste kamp mod Søllerød Gold Diggers ikke til at se, at de netop var blevet slået ud af Champions League. Towers har før rejst sig uden problemer efter nederlag i internationale sammenhænge, og det var også tilfældet sidste torsdag. Towers vandt uden problemer, og Gold Diggers så ikke ud til at kunne følge med de stærke københavnere.

Selvom Towers på papiret er favoritter mod Tigers, så vil head coach Peter Herbild alligevel ikke tage for let på opgaven:

”Der har været et kæmpe turnover på begge rosters så selvom det er de samme trøjer, så er det ikke de samme hold der spillede i Mermaid Bowl sidste år. Der er nye hoveder og nye systemer på begge hold.”

Hvad er nøglen til kampen på søndag?

”Vi skal blive ved med at spille hårdt defense ligesom vi har gjort hidtil, og i anden halvleg mod Søllerød så tingene rigtig fornuftige ud. Hvis vi kan bygge videre på det momentum så ser det rigtig godt ud.” 

”Playmakerne skal i gang”

Hos Tigers ser det lidt anderledes ud. Blot en uge efter 41-12-sejren over Horsens Stallions, skal århusianerne for alvor testes, når de møder et af ligaens tophold. For Tigers er den største udfordring at få spillerne friske til kampen. Samtidig så er det svært at vurdere Towers’ styrker og svagheder ifølge head coach Thomas Pedersen:

”Vi har svært ved at vurdere hvor stærke Towers egentlig er. Vi har ikke mødt nogle af de samme modstandere. De har vundet to kampe i National Ligaen men samtidig også tabt et par stykker i Champions League så det er svært at sige hvordan styrkeforholdet er.”

Hvad er nøglen til at kunne spille op med Towers?

”Der er ingen tvivl om at vi kommer til at møde Danmarks bedste receiverkorps, så det er klart en prioritet at finde et svar på dem. Samtidig skal der også bruges kræfter på at lukke ned for B.J (B.J Lee, Towers RB, red.), men vi går til opgaven med motivation og gåpåmod, og så håber vi selvfølgelig at det lykkes os at få stoppet deres offense. Samtidig har vi selv en masse dygtige fodboldspillere og hvis de kommer godt ind i kampen så ser tingene lyse ud.”

Kampen sparkes i gang på søndag den 24. maj klokken 14.00 på Bøgeskovgård Idrætsanlæg (Engelundsvej 10, 8260 Viby J)

Facebook-event: https://www.facebook.com/events/993845643989492/

Seneste indbyrdes opgør

11.10.2014 (Mermaid Bowl XXVI) – Copenhagen Towers – Aarhus Tigers – 26-3

13.9.2014 – Aarhus Tigers @ Copenhagen Towers – 22-0

24.5.2014 – Copenhagen Towers @ Aarhus Tigers – 42-20

29.9.2013 – Aarhus Tigers @ Copenhagen Towers – 13-38

4.5.2013 – Copenhagen Towers @ Aarhus Tigers – 27-7

Please follow and like us:
0