Razorbacks fortsat ubesejrede, efter besøg hos Demons

Foto: Per Kronvold

Det blev ikke til nogen overraskelser i forårssæsonens sidste kamp da ubesejrede Razorbacks hjemme slog Amager Demons med 40-2

Det var et tyndt Amager Demons mandskab der besøgte storfavoritterne fra Triangle Razorbacks og det bar kampens forløb også præg af. Selvom Demons til tider fik flyttet bolden virkede det sjældent særligt kontinuerligt og, som resultatet antyder, blev det da heller ikke til nogen offensive scoringer for de sjællandske gæster. På den anden side var det Mathias Kragh der havde en blændende kamp, som bl.a. involverede to TDS (1 rush, 1 rec) og naturligvis Razorbacks nye stjerne Robert Bleiler (2 rec Tds) som begge gjorde det svært for Demons forsvar hele kampen.

Demons eneste point kom efter Razorbacks sidste scoring, da ekstra pointet blev blokeret og returneret af Micki Nielsen, og Demons kunne derfor drage fra kampen med to point, men også med et par ører der havde været grundigt igennem maskinen af et Vejle-hold der sparede flere profiler bl.a. import QB Steven Wilken

Begge hold kan nu gå på en velfortjent sommerferie. Razorbacks med en imponerende 7-0 record, sat i stand i særdeleshed af Thomas Linnemann, der for første gang starter sæsonen som National Liga head coach, efter en sæson der aldrig blev som vejlenserne havde håbet. Demons ligger på en rimelig komfortabel 5. plads efter Aarhus Tigers, med 3 sejre i 7 kampe. De får brug for at genopbygge deres holdkort hen over sæsonen hvis de skal gøre sig nogen forhåbninger om at finde vej til en semifinale.

 

Scoringer:

– 1. quarter –
7 – 0              Peter Linnemann til Robert Bleiler, 14yd catch (PAT good)

– 2. quarter –

14 – 0            Peter Linnemann til Mathias Kragh, 56yd catch (PAT good)
21 – 0            Mathias Kragh, 58yd rush (PAT good)
28 – 0            Peter Linnemann til Robert Bleiler, 65yd catch (PAT good)

– 3. quarter –
34 – 0            Peter Linnemann til Joachim Hofman, 2yd catch (PAT no good)
40 – 0            Johan Bang Andersen, 1yd rush (PAT blocked)
40 – 2            Micki Nielsen, blocked PAT returneret til TD

– 4. quarter –
no scores

Please follow and like us:
0

U19 landsholdet vinder bronze ved EM i Tyskland

Foto: Tofterager Foto

Det var et tændt dansk U19-landshold der lørdag kl. 14:00 indtog Heinz Steyer stadion i Dresden, for at spille bronzekamp ved EJC (U19EM) mod Frankrig. Efter 4 quarters indtog stod Danmark en plads på skamlen efter en overbevisende sejr på 14-0.

Danmark og Frankrig har mødtes før, dog aldrig med Danmark som vinder. Danmark vandt coin toss og valgte at modtage bolden, og fik deres offense på banen først. Allerede på andet drive viste Danmark karakter, og at de var klar til at spille med Frankrig til trods for underdog rollen.

Det skulle vise sig, at Danmark havde masser af overskud, og med 2:06 tilbage af 1. quarter havde Danmark en 4 down og 7 på Frankrigs 12 yard linje. Danmark skiftede nogle spillere ud og gjorde klar til et field goal forsøg. Frankrig skiftede en del spillere ud for at få deres field goal block hold på banen. Hvad Frankrig ikke var klar over var, at det ikke var Danmarks rigtige field goal spillere der var på banen, så da Frankrigs spillere havde stillet sig klar til at blokere et field goal forsøg, skiftede Danmarks spillere position og stillede op i normalt offense, dog med RB Mads Hyrsting Larsen som QB. Inden Frankrig helt var klar hvad der er ved at ske, startede Danmark spillet og Mads Hyrsting Larsen modtog bolden og løb til venstre, og ved hjælp af nogle fine blokeringer løb han bolden ind i Frankrigs endzone, til dansk føring 6 – 0. På det efterfølgende ekstra point, scorede Daniel Juul Kyei-Ofori sikkert til stillingen 7 – 0.

Resten af 1. halvleg bølgede spillet frem og tilbage, med Danmark som de toneangivende. Det danske defense har godt fat i Frankrigs offense, som aldrig blev rigtig farlige. Holdene gik til pause ved stillingen 7-0.

Efter pausen fortsatte de to hold med at presse hinanden, dog uden nogen af dem er i stand til at score.

I 4. quarter blev Daniel Juul Kyei-Ofori sat ind som RB, og viste sig at være afgørende, idet Daniel Juul Kyei-Ofori løb noget tungere og mere direkte end Mads Hyrsting Larsen, og de trætte Franskmænd havde svært ved at tackle ham. Det blev også Daniel Juul Kyei-Ofori som løb bolden ind i endzone, og han satte selv punktum for kampen, da han sparkede ekstra pointet ind, og Danmark var foran 14 – 0.

Frankrig forsøgte at komme tilbage i kampen, men det danske defense gav ikke mange yards væk og formåede at holde Franskmændene fra at score. Med sekunder tilbage på uret, tog Danmark knæ og hentede for første gang nogensinde medaljer ved et EM.

Danmark er nu i top 3 i Europa på U19 landsholds niveau, kun overgået af de 2 helt store europæiske Football nationer Tyskland og Østrig, der spillede finale efter bronzekampen. Finalen ble en spændende affære, som Østrig endte med at vinde. Østrig har vundet de sidste 3 U19EM i træk.

Det var meget tydeligt, at Danmarks spillere havde besluttet sig for at vise, at de var bedre end resultatet af torsdagens kamp mod Østrig gav udtryk for.

Daniel Juul Kyei-Ofori blev Danmarks MVP for kampen, med 50 yards og et TD som RB, samtidig med at han også tog nogle spil som WR, og scorede på 2 ekstra point, sparkede kick off, hvor han endda lavede en tackling og spillede nogle spil som Nose-tackle på defense.

11694091_10206450141546856_969882398874401333_n

Der var meget mere gejst og energi hele kampen igennem, de ting der ikke lykkedes mod Østrig virkede mod Frankrig. Det var også tydeligt, at vores coaches, vanen tro, havde scoutet modstanderen og var klar til dem – denne gang krydret med lidt ekstra, som det at stille op til field goal og ændre det til offense” udtalte en stolt Head Coach Lars Carlsen efter kampen.

Jeg er utrolig stolt af drengene og hele vores staff. Vi viste i dag, at Danmark har en masse at byde på, og at vi er i stand til at rejse os efter et nederlag. Sikke en indsats hele vejen igennem” afslutter han.

Stort tillykke til de danske drenge!

Se eller gense kampen her.

Please follow and like us:
0

Kan Razorbacks gå på ferie ubesejret?

Foto: Per Kronvold

National Ligaens suveræne tophold møder i halvsæsonens sidste kamp Amager Demons.

Demons er igen ramt af fravær fra nogle af deres unge spillere, der denne gang er til U19-EM. Det giver blandt andet ekstra arbejde til Lars Hyrsting, når lillebror Mads er til slutrunde. Derudover er også Frederik Normann i Dresden med landsholdet.

Sidst de to hold mødtes var for under to uger siden, og her endte det med en storsejr til Razorbacks på 49-0.

Hos Demons er det defensiven, der er i fokus, og de skal steppe op ift. det seneste møde, hvis de skal stoppe den velsmurte Razorbacks-offensiv.

Razorbacks har yderligere forstærket sig med tilgangen af Julien Senmartin og Robin Sebeille de seneste uger, og quarterback Steven Wilken ser ud til efterhånden at føle sig godt tilpas i Danmark. Sammen med deres stærke forsvar, må de regnes som favoritter til Mermaid Bowl-titlen.

Der venter dæmonerne noget af en opgave, og det er svært at forestille sig, hvordan det ikke skal ende med en sikker sejr til mesterskabskandidaterne fra Vejle.

Kampen spilles søndag den 28. juni klokken 14.00 på Vejle Atletik Stadion.

Seneste indbyrdes opgør

14.6.15 – Razorbacks @ Demons – 49-0

15.9.13 – Demons @ Razorbacks – 12-34

28.4.13 – Razorbacks @ Demons – 47-12

Please follow and like us:
0

Ægte bundgyser i Aalborg

Foto: Dan Knudsen – 71 Media (Arkiv)

Horsens Stallions og AaB 89ers er snart klar til sommerferie. Først venter dog en spændende kamp mellem to hold fra den tungere ende af tabellen. Kampen betyder meget for begge hold, og en sejr vil give en helt anden fornemmelse at gå på sommerferie med.

Gæsterne fra Horsens Stallions led i sidste weekend sæsonens største nederlag, da de tabte 54-6 til Søllerød Gold Diggers. Det nederlag skal de nu forsøge at glemme, og det skal en sejr mod 89ers hjælpe med. Head coach Dan Jeppesen siger inden kampen: ”Vi er lidt afbudsramt til denne kamp. Men jeg håber at en som Jacob Duus på RB kan komme i gang med sit hurtige løb, og at Niko Lester igen kan give problemer, og at vi kan komme godt på sommerferie.”

Stallions har, trods placeringen, været et spændende pust til National Ligaen. Dan Jeppesen er da også rimeligt tilfreds med holdets start, men mener, at de med en smule held havde gjort det meget bedre resultatmæssigt.

Kan ikke tåle endnu et nederlag

Hos lørdagens modstander fra Aalborg må følelsen være en anden. Objektivt set er ikke meget gået godt i første halvsæson. Det skal vende mod Stallions ifølge head coach Thomas Thomsen: ”Så underligt som det måske lyder, med en record på 0-6, så har vi fortsat en forhåbning om playoff. Men hvis det skal ske, så er det bydende nødvendigt, at vi vinder over Horsens på lørdag, det er en must-win-kamp for os. Når det så er sagt, så er vi helt bevidste om, at vi er underdogs, Horsens har immervæk scoret offensive touchdowns i år, samtidigt ladet færre point gå ind end os, og slutteligt har de Niko Lester, som er en absolut game changer.”

Niko Lester startede sæsonen som receiver, men er senere blevet runningback med stor succes. Med Lester som receiver kunne der ellers være lagt op til lidt af et matchup, når han skulle stå overfor en af 89ers’ profiler. ”Den store profil for os i år har været vores CB Jonas Nedergaard. Som for resten af holdet var de fire første kampe en udfordring, men mod Amager har han været fuldstændig dominerende. Så for den neutrale tilskuer er det lidt ærgerligt, at Niko Lester er blevet rykket ind som RB. Det ville ellers have været et spændende matchup”, siger Thomsen.  Han roser desuden også linebacker Jens Eg Nørgaard, som ifølge Thomsen sjældent misser en takling.

Meget på spil

Opture har der ikke været mange af for 89ers indtil nu. Dem håber Thomsen at se fra på lørdag: ”Opture har der ikke været mange af endnu. Vi har spillet væsentligt bedre i de seneste to kampe, men vi har endnu ikke vundet. Så forhåbentlig er det vores tur til at få en optur nu, drengene har i hvert fald fortjent det, synes jeg.”

Der venter den neutrale tilskuer en spændende kamp med en helt masse på spil. Stallions må i kraft af deres sæsonstart vurderes som favoritter til kampen, men større overraskelse ville det heller ikke være, hvis 89ers hev deres første sejr i land. Uanset sejrherren vil det give momentum i bundstriden til anden halvdel af sæsonen, og så vil det nok også give holdets træner lidt mere ro i sommerferien.

Seneste indbyrdes opgør

18.8.2013 – AaB 89ers @ Horsens Stallions – 32-6

27.4.2013 – Horsens Stallions @ AaB 89ers – 14-30

Please follow and like us:
0

Dansk semifinalenederlag mod stærke Østrig

Foto: Per Kronvold (Arkiv)

Det var et forventningsfuldt dansk hold, der gik på banen i Dresden til semifinalen ved EM. Modstanderen var de forsvarende mestre fra Østrig, og de skulle vise sig som en lidt for stor mundfuld for det danske hold.

Danskerne startede deres første angrebsserie godt. På tredje down og 12 lykkedes det quarterback Marcus Bennett at finde Nicholas Kaplan for en ny første down. Herefter producerede danskerne kun få yards, og måtte punte.

Nu begyndte den østrigske dominans. Et stort punt-return af Sandro Platzgummer gav østrigerne et godt udgangspunkt. Få spil senere scorede selvsamme Platzgummer kampens første touchdown, og bragte sit hold på 7-0.

Der var ikke mange lyspunkter for det danske hold i første halvleg. Senere i første quarter havde de den østrigske quarterback, Bernhard Seikovits, presset, og det lignede mest af alt et spørgsmål om, hvem der skulle krediteres for sacket. I stedet undslap Seikovits, og fandt Maurice Wappl på den danske 6 yard-linje.  Derefter var Platzgummer igen på spil, og han løb sit andet touchdown ind, og Østrig var foran 14-0.

Nu skulle danskerne på tavlen, hvis der skulle være håb om sejr. På tredje down og 10 tog Bennett sagen i egen hånd, og forsøgte at løbe sig til en ny første down, og med hjælp fra en østrigsk fejl lykkedes det ham. Mads Hyrsting Larsen leverede derefter første halvlegs danske højdepunkt, da han var lige ved at bringe Danmark tilbage i kampen med et touchdown. Desværre for Hyrsting og Danmark blev han stoppet på Østrigs 27 yard-linje. På næste spil lignede det miskommunikation mellem Bennett og Daniel Juul Kyei-Ofori. Et kort, bagudrettet kast ramte Kyei-Ofori i ryggen, og østrigske Martin Schild opfattede det hurtigt, fik fat i bolden, og returnerede den til touchdown og en 21-0-føring.

I starten af andet quarter stoppede det danske forsvar for første gang østrigerne.  Angrebet kunne ikke følge trop, og på det danske punt formåede Østrig at blokere puntet på den danske 7 yard-linje. Herfra var det en formsag for de stærke østrigere, og Anton Wegan skulle kun bruge ét løb, før han havde øget føringen til 28-0. Inden pausen øgede de yderligere til 35-0 med et 47 yard-løb fra Wegan.

Anden halvleg var en kort fornøjelse. Begge hold virkede til at have interesse i at slippe let fra opgøret. Danmark ville ikke tabe større, og Østrig ville ikke løbe scoren i vejret. De scorede dog alligevel til 41-0 i slutningen af tredje quarter.

Danmark sluttede kampen bedst af. De fik en succesoplevelse med fra kampen, da Marcus Bennett snød det østrigske forsvar og den tyske kameramand på et fake hand-off, og scorede til slutresultat 41-6.

Efter kampen blev Mads Hyrsting Larsen kåret til dansk MVP, mens æren hos Østrig tilfaldt Sandro Platzgummer.

Landstræner Lars Carlsen sagde efter kampen: ”Vi er lidt trykket af stemningen, og det er først langt henne i kampen at vi får løsnet op. Østrig er et rigtig godt mandskab – det er de forsvarende Europamestre og det ligner også de kommende. Vi spiller god football i perioder, men laver for mange fejl, som vi skal have elimineret, så vi kommer stærkt igen på lørdag. I aften får spillerne besøg af deres familier på hotellet, mens trænerne ser Frankrig mod Tyskland, og får breaket filmen fra i dag ned, så vi kan få lavet en plan til på lørdag.”

Nu venter Frankrig i bronzekampen på lørdag. Franskmændene tabte til værtsnationen, Tyskland, med 35-6. Vi tror på bronze til de danske drenge, og håber, at I vil se med på live-streamet, når det går løs klokken 14!

Se billeder fra kampen.

Please follow and like us:
0

Stallions chanceløse på hjemmebane

Foto: Tina Carstensen

Selvom Horsens Stallions hjemme kæmpede med næb og klør, så var der niveauforskel på oprykkerne på hjemmebane og så gæsterne fra Søllerød, der løb med en klar sejr.

Det var et hold fra den øverste del af tabellen mod et fra den nederste del, og det er da også tydeligt at se på resultatet af kampen. Søllerød Gold Diggers kunne nemlig tage hjem fra Horsens med en sejr på 56 – 6 i bagagen og endnu en streg i sejrskolonnen.

Gold Diggers så ud til at have overtaget i alle spillets facetter i løbet af kampen, og scoringen blev også åbnet på en lidt utraditionel måde. Gold Diggers fik nemlig kontrol over bolden i Stallions end zone, efter et højt snap på et punt fra hjemmeholdet.

Gæsterne forsøgte sig også flere gange med at gå efter to point efter touchdown fra en opstilling, der havde næsten hele den offensive linje på ydersiden af hash marks.

Stallions head coach, Dan Jeppesen, vidste godt, at det ville blive en svær kamp, før de to hold mødte hinanden på grønsværen.

“Vi bliver udfordret tidligt af at vores safety Alexander Neumann må gå ud efter kun to spil. Mod et hold som Gold Diggers, så er det ikke optimalt at have en running back inde og spille safety, men derfor er jeg stadig ikke tilfreds med resultatet,” siger Stallions head coach, Dan Jeppesen.

Modsat var der mere tilfredshed at spore hos den ene af Gold Diggers’ head coaches, Troels Vestergaard.

“Jeg synes, det var en fin afslutning på vores forårssæson. Vi havde en god fornemmelse for kampen, inden vi gik ind til den, og vi kom også ud med en sejr,” siger Troels Vestergaard.

Stallions var tæt på end zone lige før pausen, men måtte se sig selv stoppet på 1-yard-linjen. På grund af en miskommunikation med dommerne løb tiden nemlig ud, og Stallions kom fra halvlegen uden point.

Anden halvleg lignede meget første, og det var klart, at Gold Diggers var det bedste hold i kampen mod oprykkerne

Hjemmeholdet kan dog tage noget med fra kampen ifølge head coach Dan Jeppesen.

Selvom vi kommer bagud, så går vi ikke i stykker mentalt. Vi begynder ikke at hakke på hinanden, som man ellers godt kunne forfalde til, og det skal vi tage med os videre,” siger Stallions-træneren.

Også Gold Diggers kan tage elementer fra kampen mod Stallions med sig videre i sæsonen ud over selvfølgelig sejren.

“Vi fik spillet en god fodboldkamp, og det var en lang tur med bus, men det gik godt. Det er også en god ting at have med i baghovedet til sæsonens andre kampe langt væk,” siger Gold Diggers’ head coach Troels Vestergaard.

Scoringer

  1. quarter:

0-8: TD – Fumble recovered in end zone (2pt conv. good)

0-15: TD – 25 yd pass (PAT good)

  1. quarter:

0-22: TD – 2yd run (PAT good)

0-29: TD – Punt blocked recovered in end zone (PAT good)

0-37: TD – 48 yd pass (2pt conv. good)

  1. quarter:

0-40: FG – 26yd

  1. quarter:

0-48: TD – 55yd Punt return (2pt conv. good)

6-48: TD – 80yd pass (PAT no good)

6-56: TD – 20yd pass (2pt conv. good)

Please follow and like us:
0

Danmark sparker U19-EM i gang klokken 14!

Foto: Per Kronvold

Det er ikke lang tid siden, at football-Danmark kunne juble over det unge landsholds store bedrift i Vejle. Her lykkedes det U19-landsholdet at vinde EM-kvalifikationsturneringen efter en finalesejr over Sverige, og nu venter belønningen. EM spilles på Heinz-Steyer Stadion i Dresden fra den 25. til 27. juni. Udover Danmark deltager Tyskland, Frankrig og Østrig.

Tyskland deltager i kraft af deres værtskab, Frankrig vandt den anden kvalifikationsturnering, og Østrig er forsvarende mestre. Tyskland møder Frankrig i den ene af de to semifinaler. Det betyder, at Danmark i den anden semifinale skal på noget af en opgave mod de forsvarende mestre, Østrig.

Landstræner Lars Carlsen udtaler inden dagens kamp: “Vi har lagt en plan for at vinde kampen. Drengene ser gode ud, og jeg tror, at vi kan spille en god kamp. Forberedelsen har været helt efter bogen. Det må forventes, at østrigerne er favoritter, da de er forsvarende mestre, men jeg forventer, at vi kan spille op med dem. Det værste af nerverne skal rystes af hurtigst muligt, og så tror jeg på, at vi får en rigtig god kamp”.

Østrig spås som favoritter, men mon ikke danskerne kan give dem kamp til stregen? Kampen sparkes i gang klokken 14.00, og kan livestreames her fra 13.45. Har du ikke mulighed for at følge med på livestream, kan du i stedet følge DAFF på Twitter (@DAFForbund), hvor scoren vil blive opdateret.

Skulle Danmark levere overraskelsen og slå Østrig, venter finalen naturligvis. Den spilles på lørdag klokken 17.00. Taber Danmark derimod, spiller de kampen om bronze klokken 14.00. Begge kampe på lørdag kan også streames.

Vi glæder os til at følge kampene, og ønsker det danske U19-landshold held og lykke i forsøget på at erobre Europamesterskabet!

Please follow and like us:
0

Razorbacks fortsat ubesejret

Foto: Per Kronvold
Hvor spændingen var fuldstændig intakt i hele 1. halvleg, så gik gassen af ballonen i løbet af kampens sidste 24 minutter i Razorbacks’ 34-7-sejr over hjemmeholdet Aarhus Tigers. Mentale fejl og en fortsat regn af skader forseglede Tigers’ skæbne i en kamp, der i flere omgang var på nippet til at løbe af sporet.

Første halvleg viste tydeligt, at det var to hold, der kender hinanden rigtig godt, der tørnede sammen. Begge forsvar havde godt styr på hinandens angreb. Det var en situation, der ikke blev bedre for Razorbacks, da Mathias Kragh udgik med en hjernerystelse, og det var først i 2. quarter, at der for alvor kom gang i angrebet. Det var Tigers, der først tog en god tur ned ad banen, både via løbet og kastet, men den ellers så flotte serie blev afsluttet med en ordentlig spand vand i hovedet. Tigers forsøgte et 38 yard field goal efter en false start, men det lykkedes Razorbacks at blokere bolden, og Robert Bleiler samlede den op og løb bolden til touchdown og pausestillingen 7-0.

Hvorom Tigers’ forsvar fortsatte det gode spil et stykke ind i 3. quarter, var det tydeligt, at angrebet havde tabt pusten en smule, og med en skade først til Daniel Masifilo fik Robert Bleiler på Razorbacks angreb mere frit spil, mens en skade til Marco Rysgaard ikke gjorde det nemmere for Tigers at komme tilbage i kampen, på trods af en velspillende Lasse Lykke. Eneste plet på en ellers velspillet kamp blev en afslutning med en række skader og tumult på banen, der flere gange så ud til at løbe ud af kontrol, men med hvad der lignede en alvorlig skade til Razorbacks Martin Jepsen faldt kampen lidt ned igen efter begge hold blev sendt på sidelinjen, mens medics tog over, og kampen sluttede uden videre drama

”Vi tog lidt tid om at komme i gang” udtalte en glad og tilsyneladende lettet Thomas Linnemann umiddelbart efter kampen, og benyttede muligheden for at rose Robert Bleiler for en blændende opvisning både på forsvaret og angrebet. Han og holdet har dog endnu én kamp inden de kan gå på sommerferie når Demons på søndag besøger Vejle. Her ser det ud til, at holdet må undvære Mathias Kragh og Martin Jepsen, der begge udgik i løbet af kampen. På den anden side var det en skuffet Thomas Pedersen, der måtte erkende nederlaget. ”Sagt på godt jysk, så er det pissetræls med de skader. Vi spiller jo rigtig fornuftig bold med dem indtil et par nøglespillere begynder at gå ned. Nu har vi heldigvis en god lang sommerpause til at restituere og blive helt klar igen”. Han og Tigers skal lige som sidste år finde et ekstra gear efter ferien, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at spille i Viborg til oktober.

Scoringer

1. quarter:

– No score –

2. quarter:

7 – 0:             Robert Bleiler, 60yd fumble return (PAT good)

3. quarter:

14 – 0:           Steven Wilken til Robert Bleiler, 10yd catch (PAT good)

21 – 0:           Steven Wilken til Joachim Mark Hofmand, 2yd (PAT good)

21 – 7:           Jakob Karkov til Jesper Hansen, 61yd catch (PAT good)

4. quarter:

28 – 7:           Steven Wilken til Robert Bleiler, 13yd catch (PAT good)

34 – 7:           Peter Linnemann til Julien Senmartin, 13yd catch (PAT no good)

 

Galleri (Per Kronvold)

Please follow and like us:
0

Demons vinder endnu en tæt kamp mod 89ers

Foto: Amager Demons’ Facebook-side

For anden gang på blot to uger mødtes Amager Demons og Aab 89ers i hvad, der endnu engang skulle vise sig at blive en tæt kamp, hvor Demons til sidst kunne triumfere.  

Amager Demons var lørdag d. 6. juni i Aalborg for at spille mod AaB 89ers. Det var en kamp, som gav 89ers deres første point i sæsonen, og endte 13-2 til dæmonerne, der kunne tage den lange vej hjem over bæltet med en sejr. Præcis 14 dage efter, var det så i lørdags blevet 89ers’ tur til at tage på den lange rejse i et forsøg på at tage revanche. Det andet møde i mellem de to hold skulle vise sig at blive lige så tæt som det første.

89ers godt med

Udeholdet kom på mange måder bedst fra start. Et tydeligt tændt 89ers-hold valgte at forsøge sig med et fake punt på kampens første angrebsserie, men det var ikke noget Demons bed på, så den jyske punter måtte se sig tacklet før en ny første down. 89ers-forsvaret tvang dog Demons til at punte og efter en penalty havde jyderne nu fået bolden tilbage omkring midten af banen. Her startede de en angrebsserie, der skiftevis så dem spille rigtig solidt fodbold, men også lave fejl, der kan få selv de bedste hold ud i svære situationer. Flere gange undervejs havde de derfor svære tredje downs, men gang på gang blev de konverteret – blandt andet på kast til Thomas Zinck Thellufsen og en velspillende Alexander Arnfred Nielsen. På en tredje down og 8 på Demons’ 10-yardlinje kunne de dog ikke konvertere og de gik derfor efter at sparke et field goal, som blev sat sikkert ind af holdets spillende head coach, Thomas Asbjørn Thomsen. Det er ikke så tit, at man ser en head coach, der spiller med på National Liga-plan. Thomsen startede da også sæsonen på sidelinjen og planlægger, at han skal tilbage dertil, så snart det bliver muligt: ”Det er noget hø at jeg som coach skal spille med. Det var bestemt ikke målet før sæsonstart, og det er bestemt også kun i en begrænset periode, at jeg skal være med. Men vi har en del, der døjer med småskader oven på en hård start, og samtidig er vi rendt ind i denne, af coaches frygtede, periode med eksamener, afleveringer, studenterkørsel og bryllupper.”

89ers var foran for første gang i 2015, men desværre for dem var Demons klar til at svare igen med det samme. Efter en angrebsserie, der bød på lange løb fra både Mads Hyrsting Larsen og quarterback Mads Edvardsen, stod dæmonerne hurtigt og bankede på ved 89ers’ endzone. Her var det intet problem for Lars Hyrsting Larsen at løbe bolden ind, og da han efterfølgende også selv sparkede ekstrapointet op gennem stængerne, var Demons foran 7-3.

Inden pausen gjorde 89ers et hæderligt forsøg på at udligne. Zinck Thellufsen konverterede først en vigtig fjerde down og bragte derefter sit hold i redzone med et langt catch. Et sack af Amagers Niels Peter Severinsen og et par penalties resulterede derefter i en fjerde down og 16, som mildest talt så uoverkommelig ud for jyderne. Den unge quarterback Alexander Kronborg fandt dog, på nærmest magisk vis, Arnfred Nielsen igen for endnu en vigtig første down, der bragte holdet helt tæt på goal line. Derfra fik 89ers’ angreb dog kun negative yards, og da deres field goal-forsøg blev blokeret, kunne Demons sætte deres angreb på banen og lade tiden løbe ud til halvleg.

Stille start på anden halvleg

Begge hold kom en smule ubeslutsomme ud til anden halvleg og ingen af dem kunne rigtig få en hel offensiv serie til at hænge sammen i tredje quarter. En interception af Demons’ Henry Peter Miller så på et tidspunkt ud til at tænde dæmonerne, men efter et enkelt imponerende løb af Mads Hyrsting Larsen måtte også den serie afsluttes med et punt. Fjerde quarter startede derfor også med scoren 7-3 til Demons, og 89ers skulle forsøge at komme på måltavlen med en angrebsserie, der startede dybt på egen banehalvdel. Efter at have rykket bolden en smule stod 89ers med en svær beslutning på en kort fjerde down. De forsøgte sig med et sneak fra Kronborg, som blev stoppet af Demons forsvar.

Da satte Demons et langt mere effektivt angreb på banen, end dét de havde præsenteret i tredje quarter. Efter gode løb af begge Hyrsting-brødre kunne lillebror, Mads, løbe for kampens sidste touchdown. Da ekstrapointet blev misset var Demons nu i front 13-3 – en føring, som skulle vise sig at holde kampen ud. Således ender Demons med to sejre ud af to mulige mod 89ers for sæsonen. Det holdt hårdt, men Lars Hyrsting Larsen er glad for de to sejre, som han mener, har stor betydning for holdets sæson: ”De to sejre mod 89ers har været super vigtige for os. Det var to kampe, som skal hjælpe os videre til playoffs og vi havde ikke råd til at tabe.”

Playoffs, Hyrsting Larsen taler om, virker efterhånden uendeligt langt væk for Aab 89ers, der for alvor ligner en kandidat til at spille om nedrykning efter den regulære sæson. Head coach, Thomas Asbjørn Thomsen, erkender dog, at det er meget svært at vinde fodboldkampe, hvis man ikke scorer flere point: ”Vi taber de to kampe mod Demons, fordi vi sammenlagt over to kampe kun formår at sætte 5 point på tavlen. Så vinder man meget få kampe. Defense spillede forbilledligt i begge kampe, så det er os på offense, der må se indad, og tage den på vores kappe. Det positive ift. de forrige kampe er, at vi faktisk producerer yards på offense, og rykker bolden konsekvent. Desværre har vi manglet det sidste i redzone, hvor vi ikke har været fysiske nok til at løbe bolden, og så bliver det tit tilfældigt dernede, og det har så indtil videre resulteret i stolpe ud.”

Få scoringer til trods, så har 89ers formået at spille to tætte kampe mod Demons – et faktum, der heller ikke er gået tabt på Lars Hyrsting Larsen, som især kunne mærke sulten hos aalborgenserne i deres sidste indbyrdes møde: ”Den første kamp i Aalborg, manglede vi rigtig mange spillere til og jeg var selv fraværende med sygdom. Vi vandt den dog alligevel hvilket var vigtigt. Da Aalborg gæstede os, havde de fået blod på tanden og de kæmpede hårdt for at tage endnu en sejr fra os. Det lykkedes i perioder og da vi selv var lidt shaky i starten var det en meget lige kamp. Efterhånden som kampen skred afsted fik vores defense mere styr på dem og vores offense fik igang i nogle gode drives, trods den korte tid på banen vi havde i første halvleg. Det blev til to scoringer for vores offense, men jeg er sikker på at havde vi haft lidt mere tid, havde vi set flere.”

Begge hold har en kamp mere, inden de kan gå på sommerpause. AaB 89ers møder Horsens Stallions på hjemmebane lørdag d. 27. juni, mens Demons skal til Vejle dagen efter for at spille mod de, indtil videre, ubesejrede Triangle Razorbacks.

Scoringer

  1. quarter:

0-3: Field Goal by Thomas Asbjørn Thomsen

  1. quarter:

7-3: Touchdown run by Lars Hyrsting Larsen (PAT Good)

  1. quarter:

– no score –

  1. quarter:

13-3: Touchdown run by Mads Hyrsting Larsen (PAT  No Good)

Please follow and like us:
0

Towers viste forskellen på top og bund

Foto: Michael Quist

Top og bund mødtes i en ensidig affære, hvor Rebels aldrig kom ind i kampen, mens Towers’ angreb kørte på alle cylindre.

I en kamp, der tidligt blev gjort uinteressant, viste Copenhagen Towers, at afstanden mellem top og bund i Danmark stadig er stor. Dette på trods af, at Herlev Rebels ellers har vist både tænder og fighervilje i de fleste af deres kampe indtil videre i sæsonen. Et resultat på 48-0 i udeholdets favør viste dog, at denne afstand mellem top og bund fortsat er stor i den bedste danske række.

En ensidig affære

Towers stillede op med deres lynhurtige import B.J. Lee, men uden deres ene quarterback Christian Lisby, der er ude med en knæskade, hvilket betød, at holdets anden quarterback, Kasper Skyum, fik snapsene.

Towers startede med et punt, der gav Rebels et dybt udgangspunkt, og det endte ud i en safety og en føring på 2-0 til Towers. Efter dette gik det ellers godt for Rebels, der recoverede en fumble på Towers’ første return, men får efterfølgende kastet et pick til Towers’ linebacker, Philip Hargett. De fumblede dog spillet efter, og bolden er igen Rebels’. Rebels havde faktisk en chance tidligt i kampen på et field goal, men et dårligt snap betød, at sparket blev misset. Kampen gik lidt frem og tilbage med rodet spil, men Towers fik styr på spillet, og scorede to gange i første quarter og tre gange i andet quarter. Flere gange på velopstillede screens til Lee og Konate. Aske Troen slutter med to touchdowns, mens Hargett snupper to interceptions på dagen.

Kasper Skyum lignede en solid starter med hele seks touchdowns, hvor flere af dem var på korte screens. Kampen gik generelt kun én vej, og det tætteste Rebels kom på en scoring var i første quarter, hvor de som sagt missede deres field goal-forsøg. Rebels fik, desværre for dem, selv lavet 4-5 turnovers og et par korte punts hjalp heller ikke på deres field-possession i kampen. Herlevs’ Rasmus Brandt, der fører ligaen i catches, fik dog et par gode catches i løbet af kampen, men det var ikke nok til point i dagens opgør.

Rebels’ head coach, Daniel Lassen, så positive tegn i sit holds spil, og fremhævede holdets kampgejst og holdindsats, hvor specielt forsvaret flere gange fik nogle gode stop mod det stærke Towers-offense. Han sagde følgende om sit holds indsats “Jeg synes vi i perioder spiller rigtig god fodbold. Men jeg synes faktisk det væsentligste er den mandfolkeindsats spillerne leverer i anden halvleg, hvor vi pludselig mangler et par stykker. De resterende spillere steppede op, og det var rart at se”.

Mange kampe og trætte spillere

Som sagt bød kampen ikke på de store overraskelser, og Towers spillede en flot kamp, hvor Rebels ikke fik meget at sige. De få fejl gjorde, at Towers trak hurtigt fra og kom foran. Towers’ head coach Peter Herbild var af samme overbevisning “Ja, jeg synes vi spiller en fin kamp”. Begge klubber går nu på sommerpause, og holdene har haft hårde kampprogrammer. Herbild sagde om dette: “Ja, jeg synes vi har haft et hårdt program i forårssæsonen. Så det bliver dejligt med en pause. Vi har spillet mange kampe og specielt Champions League-kampene har taget hårdt på kræfterne, så det bliver dejligt med en pause”.

Rebels er det hold i National Ligaen, der indtil videre har spillet flest kampe i National Ligaen. Towers har spillet seks, men har også to Champions League-kampe i bagagen. I dette er ikke medregnet eventuelle preseason-kampe. Daniel Lassen  ser også pausen til at pleje de mange skader, som holdet har i den allerede tynde trup: “I første omgang skal pausen bruges til at pleje skader. Men forhåbentlig kan vi også lave lidt justeringer for at få endnu mere ud af vores spillere”.

Den svære sommerpause

Som de fleste i football-Danmark ved, så er der af og til spillere der falder fra, stopper, skifter skole og andet, hen over sommerpausen. For Towers betyder det, at deres ene cornerback Martin Ballegaard, som skal på udveksling, og deres ene quarterback Christian Lisby, der er kommet på college scholarship, skaber to huller, som klubben skal fylde i sommerpausen. Herbild siger om dette: “Vi mister Martin Ballegaard, som skal på udveksling. Og så skal Christian Lisby på college. Vi arbejder dog på en masse spændende løsninger, men jeg kan ikke løfte sløret for dette endnu“. Hvad disse løsninger er, på hvad andre klubber ville betegne som et quarterback-problem, skal blive spændende at se, når holdene starter turneringen op igen til august. Begge hold har spillet deres sidste kamp i forårssæsonen, og går nu 1- 1½ måneds pause i møde.

Scoringer

  1. quarter:

0-2: Safety

0-9: Touchdown pass, Skyum to Troen (PAT good)

0-16: Touchdown run Witmeur (PAT good)

  1. quarter:

0-22: Touchdown pass, Skyum to Konate (PAT blocked)

0-29: Touchdown pass, Skyum to Kühn (PAT good)

0-35: Touchdown pass, Skyum to Lee (PAT blocked)

  1. quarter:

0-41: Interception returned to touchdown, Ballegaard (PAT fake intercepted)

0-48: Touchdown pass, Skyum to Troen (PAT good)

  1. quarter:

– No score –

Please follow and like us:
0