Erfaren svensker ny head coach for Demons

Efter head coach, John Stevenson valgte at skifte til Horsens Stallions, har Amager Demons valgt at forfremme holdets offensive koordinator Dennis Svensson til ny head coach.

Amager Demons har valgt at forfremme den 33-årige svenske offensive coordinator Dennis Svensson til head coach. Kontrakten gælder i første omgang et enkelt år, bekræfter klubbens nye formand Jacob Udengaard til nationalligaen.dk.

”Vi er glade for, at Dennis havde mulighed for at træde til som HC, efter afgangen af John Stevenson. Dennis kender allerede truppens stærlke og svage sider, eftersom han var træner under John sidste år. Tidligere har Dennis også været QB i Amager Demons, inden han i en periode var i Copenhagen Towers,” forklarer formanden.

Den nye head coach overtager et solidt hold, som sidste sæson nåede frem til semifinalen i National Ligaen, ikke mindst på grund af holdets RB, Lars Hyrsting Larsen, der blev ligaens MVP.

Erfaring fra Danmark, Sverige og USA
Dennis Svensson har godt 15 års erfaring som træner i både Sverige, Danmark og USA, hvor han har trænet samtlige positioner på denne offensive side, undtagen tight ends (men det er vist også de færreste hold i Europa som har en sådan).

Han startede trænergerningen som ungdomstræner i Ystad Rockets i 1999 og har siden været forbi Limhamn Griffins, Hässleholm Hurricanes, det amerikanske universitet UW-Stout og både det svenske og det danske ungdomslandshold. Dennis Svensson kom i 2009 første gang kom til Demons, først som assisterende head coach og siden som QB-coach.

Fra 2012-15 trænede han running backs og special teams hos Copenhagen Towers, inden han sidste sæson vendte tilbage for at træne Demons offensive linje.

Please follow and like us:
0

Stevenson i spidsen for Stallions

Head coach, John Stevenson skifter, efter to sæsoner, Amager ud med NL-nedrykkerne fra Horsens.

Den engelske head coach, John Stevenson, skifter Amager Demons ud med årets nedrykker fra Nationalligaen, Horsens Stallions.

Dermed får den 50-årige Stevenson ansvaret for at bringe Stallions tilbage til Nationalligaen.

”Fordi jeg har coached imod Stallions de seneste to sæsoner, er jeg bekendt med det talent de har i deres trup. Stallions havde en hård sæson i 2016, som resulterede i nedrykning fra Nationalligaen,” siger Stevenson i en kommentar på Stallions Facebook-side og fortsætter:

“I de samtaler jeg har haft med sportsdirektør, Dan Jeppesen, blev jeg imponeret over den commitment og vilje som klubben har til at genopbygge og komme tilbage stærkere. Jeg har haft to glædelige og succesrige sæsoner med at coache på Amager, og jeg føler, at jeg forstår dansk amerikansk fodbold og hvad der kræves for at vinde.

Jo mere jeg talte med Dan, jo mere virkede det som om det var den helt rigtige mulighed for mig, og jeg er begejstret for at komme til Horsens, og har store tiltro til, at vi sammen kan genopbygge Stallions, og komme tilbage på det højeste niveau for football i Danmark”

John Stevenson har haft to pæne sæsoner på Sjælland, hvor man i begge sæsoner kom i slutspillet, og i den sidste sæson førte han holdet helt frem til semifinalen. Amagers bedste resultat nogensinde. Totalt set slutter han i Amager Demons med 10 sejre og 13 nederlag.

Stevenson har spillet og trænet amerikansk fodbold i snart 30 år og har, udover Amager Demons, været cheftræner for University of Derby i den bedste engelske universitetsrække.

Please follow and like us:
0

Receiver skifter Towers ud med Tyskland

Foto: Europlayers

Copenhagen Towers’ danske landsholdsreceiver, Frederik Myrup skifter til den tyske 2. divisionsklub Potsdam Royals.

Copenhagen Towers mister sin danske landsholdsreceiver, Frederik Myrup, der i den kommende sæson skal spille ”professionelt” for Potsdam Royals i GFL 2.
Det er dog ikke pengene, der trækker Myrup væk fra Towers, men chancen for en spændende oplevelse.

”I Europa er en professionel football-karriere ikke noget der sikrer din pensionisttilværelse,” forklarer Myrup til Towers’ hjemmeside og fortsætter: ”men denne mulighed og oplevelse var simpelthen for god til at sige nej til.”

Den 26-årige receiver og kick returner startede karrieren i Aalborg 89ers, inden turen gik til et år på high school i Michigan, tilbage til Aalborg, og og til sidst et år på junior college i Californien. Frederik Myrup har siden 2014 været hos Copenhagen Towers.

I Potsdam glæder man sig over tilgangen af den nye danske spiller.

“Han er meget hurtig, adræt og kan spille mange forskellige positioner. Og han har trods sin unge alder allerede en masse erfaring og vil hjælpe vores offensiv til at blive endnu mere alsidig,” lyder det fra klubbens formand, Stephan Goericke på klubbens hjemmeside.

Potsdam Royals blev sidste år nummer tre i GFL 2 Nord, med ni sejre og fem nederlag. Potsdam Royals er en velfungerende klub, der hvert år henter op imod ti imports ind, både som spillere og trænere, og Frederik Myrup får foruden tyskere og amerikanere selskab af både englændere og franskmænd.

En af holdkammeraterne er en bekendt af dansk amerikansk fodbold, nemlig QB Zach Shaw, der i 2013 ledte angrebet i Søllerød Gold Diggers.

Potsdam Royals starter sæsonen den 22. eller 23. april hjemme mod nedrykkerne fra Düsseldorf Panther.

Please follow and like us:
0

Program og tilmelding til U19-landsholdet er nu åben

Nu skal vi i gang med forberedelserne til U19-landsholdets udfordringer i 2017.

Det store mål for U19-landsholdet i 2017 er først og fremmest U19 EM-kvalifikationsturneringen, og dernæst selve U19 EM-slutrunden.

Vi starter med åbne minicamps, hvor alle er velkomne, og hvorfra spillerne inviteres med i camp i påsken. Fra campen i påsken udtages holdet, der skal spille U19 EM-kvalifikationsturneringen i Danmark. Hvis den vindes, venter der en sommercamp og selve U19 EM-slutrunden i juli.

Læs mere om programmet for U19-landsholdet og tilmeld dig her.

Please follow and like us:
0

Tigers styrker defensiven med amerikaner

Den amerikanske import Jarrell McKinney skal i den kommende sæson jage modstandernes quarterback for Aarhus Tigers.

Den 24-årige defensive end kommer til Aarhus fra Western Michigan University Broncos, hvor han fra 2011 til 2015 spillede 40 kampe for holdet og i den periode lavede 125 tacklinger, 12,5 tackles for loss og 5,5 sacks. Han sluttede college-karrieren af med at vinde Bahamas Bowl 2015, hvilket var WMU Broncos første bowl-sejr i historien.

Efter college var McKinney en kort periode i training camp hos Houston Texans, hvilket jo borger for en vis kvalitet hos den 1,93 cm høje og 100 kilo tunge spiller.

Overfor American Football International (AFI) Review afslører Tigers’ nye import, at det ikke er alverden han ved, om hverken Danmark eller National Ligaen.

”Alt, hvad jeg ved lige nu, er at det er et af de lykkeligste steder i verden,” siger han i et interview med Tigers redaktion, og fortsætter: ”Jeg har en god fornemmelse ved at flytte dertil. Jeg er bestemt nervøs, men jeg er også spændt. Jeg har været rundt i landet [USA red.], men jeg har bestemt ikke været alle steder. Så at tage til et helt andet land er ret angstprovokerende. Men det er, som det er, og det var også sådan, det var at tage på college,” slutter han.

I Aarhus har man meget høje forventninger til McKinney.

”Det faktum, at han har spillet Div. 1. [den bedste collegerække red.] og har gjort det på et spændende sted, som Western Michigan, er rigtigt interessant”, siger Head Coach, Thomas Petersen til AFI Review og uddyber. ”Han har matchet godt op mod hold i top-25, og da vi scoutede ham, var det ret sjovt at se ham imod et par senere førsterundevalg. Han besidder et spændende skill-set med både speed og styrke, og det giver os nogle muligheder. I college spillede han både D-line og linebacker.”

Thomas Petersen fortæller desuden, at alle man har kontaktet i forbindelse med signingen, af McKinney, har givet ham deres varmeste anbefaling.

Jarrell McKinney er født i bilbyen Detroit, men om det også betyder, at han i overført betydning har en ”stor motor” melder historien ikke noget om.

Aarhus Tigers sluttede 2016-sæsonen som nummer seks, i National Ligaen, med fire sejre og seks nederlag.

Du kan læse mere om Aarhus Tigers nye defensive end på Aarhus Tigers facebookside.

Please follow and like us:
0

Amerikansk veteran bag center hos Razorbacks

Triangle Razorbacks har skrevet kontrakt med amerikansk quarterback med omfattende erfaring fra flere europæiske klubber.

Triangle Razorbacks har fundet den kommende sæsons quarterback. Det bliver amerikaneren Reed Gottula, der afløser Mark DeLancelotti hos de danske mestre.

34-årige Reed Gottula spillede college football (division II) på det lille Fort Hays State University i Kansas, hvor han i tre år var starter. I 2004 var han den første QB, der både kastede og løb for 1000 yards.

Tidligere har Razorbacks hentet lidt yngre quarterbacks ind, men med 34-årige Gottula går klubben i en anden retning

”Vi prøver at gå en lidt anden vej og henter en spiller med masser af erfaring og gode lederegenskaber,” siger head coach Sebastian Fandert til Vejle Amts Folkeblad.

Razorbacks nye quarterback har, siden han forlod college i 2006, været rundt i flere forskellige klubber i fire forskellige lande.

Efter college kom Gottula til Bern Grizzlies i Schweiz, hvor han vandt mesterskabet, Swiss Bowl, i 2007. Året efter spillede han for Hamburg Eagles, som blev nummer to i den næstbedste tyske række, GFL 2. Siden har han været flere sæsoner både i Oslo Vikings (hvor han vandt det norske mesterskab i 2011) og Lura Bulls i Norge, afbrudt af en enkelt sæson hos Sipoo Bulldogs i den næstbedste finske række i 2012.

Reed Gottula har i flere af sine tidligere klubber fungeret som spillende trænerassistent og han har også været træner hjemme i USA, både på high school og collegeniveau., og det er planen, at han også hos Razorbacks får plads i trænerteamet.

Reed Gottula er 185 cm høj og vejer 98 kilo.

Please follow and like us:
0