Kollektivet vandt i Nordjylland

Nordjyderne besejrede gæsterne fra Amager på overbevisende manér.

Fotograf: Dan Andersen

Besynderlig men underholdende start

På trods af en lang rejse til Aalborg, var det alligevel gæsterne fra Amager, som kom bedst fra start. På deres først drive fik de dog ingen point, men et fremragende punt gav et svært udgangspunkt for hjemmeholdet.

Det udnyttede Demons forsvaret, hvor Rasmus Hansen fremtvang en interception dybt inde i 89ers redzone.

Desværre for gæsterne formåede de ikke at omsætte den gunstige position til point, og måtte aflevere bolden tilbage efter 4 forsøg. Det positive for Amager var dog at positionen for hjemmeholdet stadigvæk var besværlig.

Amagers forsvar fik da også stoppet hjemmeholdet på de tre første downs. På 4. down blev der sat op til et punt fra egen endzone. Her fik snapperen for meget kraft på kastet, så bolden fløj hen over sparkeren, og Amager fik tildelt 2 point for en fremtvunget safety.

På trods af at de i denne situation måtte afgive point, så var cheftræner Jakob Zinck Thellufsen tilfreds med at holdet i flere omgange fik kæmpet sig ud af svære situationer.

Wakeup call

Efter en hæsblæsende start fik 89ers bedre styr på sagerne. På de næste positioner fik de mere flow over spillet. Først kunne Alexander Kronborg finde en fri Jens Ole Kaae Jensen, som bragte bolden ind på modstandernes halvdel. På det efterfølgende spil kunne runningbacken, Magnus Krogh Jensen, så bringe nordjyderne på sejrskurs, da han modtog et kort kast fra Kronborg og selv løb bolden det sidste stykke over målstregen.

Aalborgs defensiv var også vågnet, og fik stoppet Amagers angreb. 89ers angrebet fik derfor chancen for at komme yderligere foran, men den mulighed missede de da Demons fremtvang en fumble som Frederik Kirchhof kunne recover.

Endnu engang kom hjemmeholdets forsvar ind, og endnu engang formåede de at stoppe Amagers angreb.

Denne gang viste 89ers’ angreb mere taknemmelighed, og førte bolden ned mod målet, hvor det endnu engang var Magnus Krogh Jensen, der denne gang løb bolden ind for sit andet TD i denne kamp.

Fart over feltet

Nu skulle Demons frem på banen, for at komme tilbage i kampen. Den opgave fuldførte de med et godt drive, som i sidste ende blev belønnet med et kort løb fra WR, Mads Hyrsting, som bragte stillingen til 14-9.

Det gad Thomas Zinck Thellufsen ikke finde sig i, så han valgte at løbe bolden hele vejen til endzone på det efterfølgende kickoff. Det var et fremragende løb gennem højre side han foretog sig, samtidig med at han blev godt assisteret af glimrende blokader.

Herefter var det igen Amager som skulle udligne. Det startede også lovende da Micki Nielsen – nærmest identisk som Thellufsen på forrige spil – førte bolden frem gennem højre side. I modsætning til forrige spil blev Micki Nielsen stoppet på modstanderens 20 yard linje.

Desværre for udeholdet endte drivet med en interception, hvor Thomas Ringgaard Petersen sneg sig tilbage og greb bolden for næsen af angriberen. Derfor kunne hjemmeholdet gå til pause med en føring på 21-9

Kontrolleret 2. halvleg

Tiden arbejdede for hjemmeholdet, så det blev til deres fordel, at tempoet faldt. Dog spillede 89ers stadig solidt.

Punter positionen er nok ikke den mest sexede på et amerikansk fodboldhold, så når de laver noget eksepsionelt skal det også nævnes. August Philip Brandi, som sparker punts for 89ers, sparkede nemlig en bold frem egen redzone helt ned til modstanderens redzone. Han fik dog hjælp af et heldigt opspring, men det skal ikke tage noget af æren fra August, som gav modstanderens angreb et forfærdeligt udgangspunkt.

Udbyttet kom også få spil efter, hvor Jonas Nedergaard Hansen uprovokeret kunne gribe bolden og sende angrebet tilbage på banen.

Kort efter igen blev denne interception også udnyttet. Denne gang var det Kronborg der fandt Jens Ole Kaae Jensen, som bragte stillingen til 27-9.

Nu faldt intensiteten yderligere, men 89ers fik alligevel endnu en scoring i sidste quater. Igen var det Kronborg som fandt en fri Daniel Lassen, som var smuttet ind mellem forsvarskæderne.

Kampen endte derfor 33-9.

Da jeg efterfølgende snakkede med Amagers træner, var det en tydeligt skuffet mand jeg talte med. ”Det var noget lort! Vi laver for mange uprovokerede fejl. Vi laver fejl både når vi har bolden, men vi laver også for mange penalties, som koster i sidste ende” udtaler Dennis Svensson. ”De var bedre på dagen. Der er kun én vej og det er frem.  Nu ser vi frem til vores næste kamp mod Herlev. Den skal vindes, så vi ikke ender på sidstepladsen i sæsonen”.

Der var til gengæld stor tilfredshed hos hjemmeholdets træner. ”Jeg er meget stolt over vores hold. Vi manglede spillere på nogle nøglepositioner, hvor reserverne præsteret strålende. Jeg mener at vi som kollektiv spiller utrolig stærkt i denne kamp. Men vores defensive lineman, Jeppe Christensen, spiller en helt fantastisk kamp” udtaler Jakob Zinck Thellufsen til Nationalligaen.dk.

AaB 89ers kan nu se frem til en weekend uden kamp, som de kan bruge til at lade op til en svær men yderst vigtig kamp i sidste runde mod Aarhus Tigers.

Scoring

Q. 1 0-2: Safety

7-2: #8 A. Kronborg til #9 M. Jensen, catch (PAT successful)

Q. 2 14-2: #9 M. Jensen, run (PAT successful)

14-9: #2 M. Hyrsting, run (PAT successful)

21-9: #11 T. Thellufsen, kickoff return (PAT successful)

Q. 3 27-9: #8 A. Kronborg til #88 J. Jensen, catch (PAT unsuccessful)
Q. 4

33-9 #8 A. Kronborg til #17 D. Lassen, catch (2pt conversion unsuccessful)

Please follow and like us:
0

Ingen slinger i valsen fra mestrene

Razorbacks vigtigste mål for kampen var at spille sig varm til sæsonens slutspurt, og den opgave blev klaret til perfektion.

Klar fra start

Det tog ikke lang tid for gæsterne at sætte sig på kampen. Det startede med et langt return fra amerikanske Mark Joyce og derefter tog det ikke vejlegenserne mange sekunder at sætte de første point på tavlen. Det blev et løb af veteranen Geoffrey Lewis der skulle blive dagens første scoring.
Og blot på hjemmeholdets 2. offensive spil, havnede en fumble fra Rebels RB i hænderne på Razorbacks’ Martin Jepsen, der kunne returnere bolden til hjemmeholdets 10y linje. Og det tog kun yderligere tre spil før Oliver Holmlund kunne bringe gæsterne på 0-14.

Dellgren til Brandt, og en smule Witzansky

For hjemmeholdet var forbindelsen mellem QB Simon Dellgren og WR Rasmus Brandt den livgivende gnist. På hjemmeholdets 2. drive blev det til et lang completion ned af sidelinjen og et TD grebet i bagenden af endzone. Dog måtte Herlev se deres TD kaldt tilbage på baggrund af en fejl på hjemmeholdets offensive linje. I stedet blev det til 3 point fra foden af Dellgren som også er holdets kicker.
Resten af kampen var det enten Dellgren til Brandt, eller Dellgren langs jorden der kunne skabe de fornødne yards for hjemmeholdet. Sporadisk blev det også til yards fra altmuligmanden Lukas Witzansky, som har spillet en meget imponerede første sæson i NL.

Ny position?

Det er uklart om det er mangel på WRs, sjov og spas eller et forsøg på at omskole holdets QB der er skylden, men på gæsternes 3. drive står Peter Linnemann under center og import QB Shazzon Mumphrey er at finde på ydersiden som WR. Han er hurtigt involveret, dog som blocker, der han kan lægge det afgørende block for RB Mathias Kragh der finder godt og vel 25 yards ned langs hjemmeholdets sidelinje. Og på spillet efter er QB igen i fokus, da han griber en flot in-rute ind over midten og derfor på meget atletisk vis hurdler hjemmeholdets QB på vejen ind i endzone. Torben Atkinson ramte for 3. gang plet og kunne udbygge udeholdets føring til 3-21.

Gammel kending

Hos gæsterne var der også kommet yderligere et navn på rosteren. Det er Thomas Feer, den gamle stjerne RB, som efter sidste sæson at have spillet hos Copenhagen Towers, igen er at finde hos Vejle holdet. Og Feers første berøring blev da også til et flot 30 yard løb.

Herlev Rebels næste kamp er allerede på søndag, d. 3. september, hvor mandskabet skal en tur til Amager for at gentage succesen fra foråret, hvor det blev til en flot 1-points sejr til Rebels. Kampen er vigtig da den kan være afgørende for en plads til slutspillet, samt at undgå ligaens bundplads.
Razorbacks har nu to ugers pause, inden de kan være med til at bestemme hvordan deres playoff modstander skal se ud. Razorbacks har sikret sig 3. pladsen, men med en sejr over Towers, vil Towers falde ned til 2. pladsen og dermed sandsynligvis blive modstanderen i semifinalen. Hvis Razorbacks skulle gå hen at tabe, vil det være Søllerød der venter i en semifinale. Kampen mod Towers bliver spillet lørdag d. 9 september, i Vejle. Kick Off er sat til kl 17 og der forventes en fest på stadion, og flot fodbold på banen.

Scoringer

0 – 7: Geoffrey Lewis, 4y rush, xp good
0 – 14: Shazzon Mumphrey til Oliver Holmlund, 4y catch, xp good
3 – 14: Simon Dellgren, 35y FG
0 – 21: Peter Linnemann til Shazzon Mumphrey, 18y catch, xp good
3 – 28: Mathias Kragh, 2y rush, xp good
9 – 28: Simon Dellgren til Rasmus Brandt, 15y catch, xp no good
9 – 35: Mathias Kragh, 48y rush, xp good
9 – 41: Shazzon Mumphrey, 14y rush, xp no good
9 – 47: Geoffrey Lewis, 2y rush, xp no good
9 – 53: Peter Linnemann til Oliver Holmlund, xp no good

Please follow and like us:
0

Preview: Herlev Rebels – Triangle Razorbacks

Herlev Rebels står overfor endnu en af de helt store udfordringer, når de søndag spiller første kamp efter sommerpausen, mod et Razorbacks-mandskab ivrigt efter at spille sig tilbage i top 2.

Manglende profiler

Rebels-mandskabet har de seneste par år set en række profiler fra både klubbens junior- og seniorafdeling forlade klubben. Det har derfor været svært for mandskabet fra Herlev at stille en ligeså bred trup som resten af National Ligaen. Henover sommerpausen måtte Rebellerne se endnu en profil forlade klubben, da Philip Thun ikke længere var at finde i Herlev. Ligeledes er det værd at bemærke, at en af Herlev-holdets helt store profiler, WR Rasmus Brandt, er udtaget til flag-landsholdet og derfor skal spille EM i Danmark i næste weekend. Hans rolle bliver nok langt fra så stor som den plejer, hvis han overhovedet ser banen i weekenden. Og det efterlader spørgsmålet; ”hvem skal boldene så kastes til?”

Stor, større, størst

Hos gæsterne fra Vejle har sommerpausen været et fortjent afbræk på en hård forårssæson, og Razorbacks-mandskabet så da også ud til at have fået flere af deres profiler tilbage. På den offensive linje er Bjørn Koch, Theis Bagnkop og Mikkel Kjær igen at finde på banen på samme tid. Det vil give Herlev noget af en udfordring, når Mathias Kragh og Geoffrey Lewis får lov at løbe bag en af ligaens stærkeste linjer.

Ny chef, gammel opskrift

Henover sommerpausen har der også været udskiftning på gæsternes øverste sæde, da man har sagt farvel til Sebastian Fandert og fået Ken Suhl tilbage som Head Coach. Med Suhl som Head Coach og Linnemann som Offensive Coach, har Razorbacks før haft stor succes, og hvis man kigger på vejlemandskabets første kamp med Suhl som Head Coach, ser det da også ud til at man følger den samle opskrift.

Hvis du vil se to hold kæmpe en brag kamp for at vise, hvor de hører til, skal du tage til Herlev på søndag. Razorbacks forsøger at bevise, at de stadig skal regnes som et tophold, og Rebels skal bevise, at de ikke hører til i bunden af National Ligaen.

Kampen sparkes i gang: Søndag d. 27/8 Kl. 14.00. Kampen bliver spillet på Kildegårdsskolen i Herlev

Tidligere opgør:

2016 – 13. august: Triangle Razorbacks – Herlev Rebels      46 – 16
2015 – 16. maj: Triangle Razorbacks – Herlev Rebels           41 – 0
2014 – 30. august: Triangle Razorbacks – Herlev Rebels      46 – 14
2014 – 25. maj: Herlev Rebels – Triangle Razorbacks            13 – 28

Please follow and like us:
0

Topkamp under Friday Night Lights i Gentofte

Copenhagen Towers tager fredag aften imod ubesejrede Søllerød Gold Diggers i kampen på Gentofte Stadion.

Fotograf: Michael Quist

Der er både førsteplads og ære i spil, når nummer 1 og 2 på National Ligaens power ranking møder hinanden fredag klokken 19.00 i Gentofte. Det er anden gang i sæsonen, at de to hold tørner ind i hinanden. De to mødtes også i sæsonpremieren, hvor Søllerød Gold Diggers vandt 30-26.

Battle of the backs

Det er to hold, som begge med to stærke amerikanske running backs har vist nærmest tysk effektivitet, når det handler om at flytte bolden langs jorden.

Gæsternes Robert Burton III scorede fire touchdowns i sidste uges kamp mod Copenhagen Tomahawks og hjemmeholdets Dayton Winn scorede det ene af Towers’ touchdowns i 14-6-sejren over Aarhus Tigers. Dayton Winn var i øvrigt ikke med i den første kamp mellem de to hold.

Tower forventer fysisk kamp

Hos hjemmeholdet forventes en fysisk, men lavtscorende kamp, hvor begge mandskaber vil være virkelig tændte for at bevise, at de hører til i toppen.

“Kampen vil vise det bedste af hvad dansk football har at tilbyde. Og mit bud er, at kampen ikke bliver helt ligeså pointrig som vores seneste opgør. Jeg synes, begge hold er for gode til at justere på forsvaret undervejs i kampene, til at der bliver scoret over 50 point igen,” lyder vurderingen fra Copenhagen Towers’ assisterende head coach og defensive coordinator Victor Ebsen Andersen, til Nationalligaen.dk.

Copenhagen Towers har gennem hele sæsonen været hårdt forfulgt af skader på nøglepositioner til blandt andet TE/FB Kristoffer Green, OL Rasmus Thejl, DB Martin Ballegaard og DL Stefan Johansen

”Skader er en del af spillet, og vi føler, at vi har mange heste at spille på, så vi vil helst ikke bruge det som undskyldning. Men det er da klart at der er nogle spillere som er sværere at erstatte end andre,” siger han.

Det er den defensive koordinators opgave at lave en plan for, hvordan man kan stoppe Søllerøds eksplosive løbeangreb.

”Søllerøds runningbacks har haft en rigtig god sæson, men man skal ikke glemme, at det sker på baggrund af noget effektiv blocking fra de store drenge på den offensive linje. Vi har brugt det meste af vores tid på at sikre os, at vi står de rigtige steder, så der ikke bliver tomme gaps. Det så vi desværre lidt af sidst. Hvis vi står de rigtige steder på hvert eneste spil, har jeg en forventning om at det skal kunne lade sig gøre at stoppe deres runninggame,” slutter han.

Færrest fejl vinder

Hos gæsterne undgik man skader i 41-6-sejren over Tomahawks og head coach Troels Vestergaard regner med at Søllerød Gold Diggers tager de 12 kilometer fra Nærum med en fuldtallig trup.

Det er to hold som normalt spiller tætte kampe mod hinanden. De seneste fem opgør er alle sammen afgjort inden for én scorings afstand. Og det forventer Søllerød-træneren vil gentage sig fredag aften.

”Vi forventer en tæt kamp, hvor det hold, der laver færrest fejl, vinder,” siger han til Nationalligaen.dk og fortsætter: ”vi forsøger at holde fokus på det vi selv kan styre, og så skal vi samtidig gøre, hvad vi kan for at minimere vores egne mentale fejl.”

Towers lover byens bedste grillpølser

Kampen er rykket fra opvisningsbanen, hvor Towers normalt spiller til det nyrenoverede Gentofte Stadion, så der er mere end almindelig god grund til at tage på stadion, fortæller Copenhagen Towers’ formand Jakob Munksgaard til Nationalligaen.dk.

”Tilskuerne kan forvente en spændende kamp mellem Danmarks to bedste hold med masser af stemning på lægterne. Vi forventer rigtig mange tilskuere,” lyder det fra formanden, som udover en god gang football kan lokke med både øl og grillmad.

”Derudover er Friday Night-kampe med lys på, noget specielt og giver en speciel atmosfære. Vi sælger øl og vand, og man kan købe flæskestegssandwich og byens bedste grillpølse,” lyder tilbuddet.

Se hele eventen på Facebook her.

Fem seneste indbyrdes opgør:
9.4.2017          Søllerød Gold Diggers – Copenhagen Towers                         30-26
26.8.2016        Copenhagen Towers –  Søllerød Gold Diggers                         11-6
28.5.2016        Søllerød Gold Diggers – Copenhagen Towers                          14-13
26.9.2015        Søllerød Gold Diggers -– Copenhagen Towers                       3-0
21.8.2015        Copenhagen Towers – Søllerød Gold Diggers                          21-13

Please follow and like us:
0

AaB 89ers skal forsøge at tage revanche i hjemmekampen mod Amager Demons

AaB 89ers måtte, på trods af hjemmebanefordelen, se sig slået af Triangle Razorbacks i første kamp efter sommerpausen. Gæsterne fra Vejle formåede at holde AaB 89ers’ angreb fra helt at score. På trods af nederlaget mener cheftræner, Jakob Zinck Thellufsen, at der var mange positive facetter i kampen.

Fotograf: Dan Andersen

Vi skal passe på med at gøre os til verdens dårligste, fordi vi taber en enkelt kamp. Der var masser af positiver takter i kampen mod Vejle,” udtaler træneren, som dog efterlyser bedre angrebsspil.

Der er derfor lagt op til en revanche, nu hvor de byder Amager Demons op til dans i weekenden, igen i egen hule.

Weekendens kamp bliver gæsternes debut efter sommerpausen, derfor vil kampen i Aalborg vise hvilken form og med hvilken styrke holdet kommer tilbage efter ferien. ”Vi er startet lidt tidligere i år end vi plejer. Det bliver derfor spændene at se, hvordan vi står i forhold til modstanderne,” udtaler head coach, Dennis Svensson til Nationalligaen.dk.

Første opgør

De to hold har tidligere mødt hinanden i denne sæson. Den kamp foregik på Amager, hvor hjemmeholdet vandt 18-0 og dermed fik deres hidtil eneste sejr i ligaen. Her var det Lars Hyrsting som dominerede for hjemmeholdets angreb. Samtidig spillede Amagers forsvar også en solid kamp, hvor de holdt 89ers fra fadet.

På trods af Amagers flotte resultat i første opgør, anser head coach Dennis Svensson weekendens kamp for en svær opgave. ”Det er altid svært at rejse til Aalborg for en kamp. Derudover har de spillet deres første kamp efter pausen, hvor vi skal bruge kampen til at få banket rust af.” Dog er der kun en ting, som tæller i trænerens perspektiv. ”Vi skal have en sejr” siger Dennis Svensson.

På den modsatte side af linjen har man heller ikke glemt det første opgør. ”Der var mange ting som ikke fungerede. Dog var der også mange ting som lykkedes. Vi lærte meget i første opgør, og har siden da forsøgt at eliminere de ting som ikke fungerede. Vi skal tro på os selv, for vi ved, vi kan,” konkluderer AaB 89ers’ træner, Jakob Zinck Thellufsen.

Weekendens kamp

Der er derfor meget på spil for begge hold. AaB 89ers kan med en sejr få taget revanche fra sæsonens første opgør mod Amager Demons, samtidig vil de kunne øge distancen fra de nederste hold. Omvendt vil en sejr til Amager Demons betyde at bundstriden bliver ekstremt tæt igen.

Vi kan forvente et spændende og ligebyrdigt opgør, hvor mandskabet fra Amager skal forsøge at nedlægge nordjyderne, og AaB 89ers skal forsøge at fordele bolden mellem deres høje WRs og stærke RB.

I weekendens kamp får de to holds forsvarskæder en vigtig rolle for opgørets udfald, som meget vel kan blive afgjort baseret på dagsformen.

Kampen sparkes i gang lørdag d. 26/8 kl. 14:00 på AaBs anlæg, Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst

Se begivenheden på Facebook her.

Sidste opgør:

7/5-16             Amager Demons – AaB 89ers                      38-19

3/9-16             AaB 89ers – Amager Demons                      29-15

17/9-16           AaB 89ers – Amager Demons                      8-14

13/5-17           Amager Demons – AaB 89ers                      18-0

Please follow and like us:
0

Robert Burton i særklasse i Søllerød-sejr

Den amerikanske runningback scorede på kampens andet play, og det skulle vise sig at være et godt billede på kampen. Burton scorede tre gange yderligere, og Gold Diggers vandt sikkert over Tomahawks med 41-6.

Begge trænere glædede sig meget til at komme i gang med efterårets kampe i National Ligaen, men det var kun den ene af dem, der tilfreds kunne møde sine spillere i omklædningsrummet efter kampen. Det var Gold Diggers’ træner, Troels Vestergaard, især på baggrund af en forrygende præstation af hans stjerne-runningback Robert Burton III, der stod for fire ud af Søllerøds seks touchdowns i kampen. Samtidig var Gold Diggers’ forsvar solidt, og det hele endte med en sejr til nordsjællænderne på 41-6 over Tomahawks.

Gold Diggers startede med bolden, og de skulle ikke bruge meget tid på at finde end zone. Allerede på kampens andet play tog Robert Burton III bolden på Gold Diggers egen 43-yard linje og løb hele vejen ned i Tomahawks end zone. På drivets første play var det også Robert Burton III, der endte med bolden i hænderne, og dermed stod han egenhændigt for alle yards på Gold Diggers’ første angrebsserie.

Anderledes skidt gik det for Tomahawks, da de fik lov til at få bolden. Runningback Rasmus Carøe blev tacklet i backfield på første play, quarterback Rasmus Rolsted blev sacket på andet play og på tredje down ramte Rasmus Rolsted ikke sin receiver, og dermed skulle Tomahawks punte.

Hjemmeholdet udbygger føringen

Gold Diggers startede deres angrebsserie fra 30-yard linjen, og igen spillede Robert Burton en hovedrolle. Efter et par plays uden stor succes fik den amerikanske runningback bolden på tredje down, og her løb han 30 yards ned ad banen. Dermed lignede det igen en Søllerød-scoring. Netop da nordsjællænderne var kommet indenfor Tomahawks’ 20-yard linje, prøvede quarterback Morten Forsbøl at ramme receiver Frederik Oldenburg i end zone, men det ville Tomahawks’ cornerback Alexander Borch-Andersen ikke tillade. Han interceptede bolden og gav Tomahawks’ sidelinje noget at juble over.

Desværre for Valbymandskabet formåede de endnu en gang ikke at sætte noget sammen på angrebet. Tre plays og så var punteren igen på banen.

Det skulle vise sig at blive dyrt. Søllerød-angrebet kørte som smurt, og efter en 40-yard reception af Daniel Mortensen og en pass interference straf på Tomahawks’ forsvar var det kun en formalitet for Robert Burton III at score sit andet touchdown i kampen.

Rodet andet quarter

I andet quarter fik Tomahawks endelig lidt gang i angrebet. Det var i høj grad Rasmus Rolsteds fortjeneste. Med flere fine completions bevægede Tomahawks sig ned i den sjove ende af banen og havde udsigt til at score sine første point i kampen. Men da de først kom i red zone, begyndte Rasmus Rolsted og resten af angrebet at få problemer. Alligevel valgte de at tage chancen på fjerde down, og mislykkedes. Derfor overtog Gold Diggers bolden på egen 21-yard linje.

Det kan være svært at komme ud af egen zone, men som tidligere i kampen var løsningen fra Gold Diggers at give bolden til Robert Burton III, der virkede til at være ustoppelig. På første play tog han bolden og løb hele vejen i end zone – ikke mindre end 79 yards.

Resten af halvlegen var en rodet omgang med både turnovers og punts fra begge sider. Især Gold Diggers begyndte af sløse en smule; de fumblede blandt andet bolden to gange og kastede en interception lige inden anden quarters afslutning. Alligevel kunne de gå til halvleg med en føring på 21-0.

Samme kampbillede efter pausen

Anden halvlegs start fulgte samme manuskript som første halvleg havde gjort. Tomahawks havde problemer med at kreere noget på angrebet, mens Gold Diggers ingen problemer havde med at flytte bolden. Robert Burton III var stadig dominerende, og samtidig begyndte kastespillet også at rykke på sig. Søllerøds første angrebsserie i halvlegen endte med et touchdown fra Morten Forsbøl til Daniel Mortensen.

Ligesom i første halvleg havde Tomahawks igen problemer med at få bolden hele vejen ind i end zone. Efter Søllerød havde udbygget føringen til 28-0, fik Tomahawks dog gang i et godt drive, der kom hele vejen til Gold Diggers’ red zone. Det blev desværre endestationen, da endnu en fjerde down ikke blev konverteret. Gold Diggers tog over på 11-yard linjen, og de var produktive med det samme. Morten Forsbøl fandt en fremadstormende Marcus Bennett dybt, og han blev først skubbet ud af banen på Tomahawks’ 19-yard linje – et catch på hele 62 yards. På næste spil fik Robert Burton III bolden, og det resulterede selvfølgelig i et touchdown. Et misset ekstrapoint gjorde, at Gold Diggers nu førte 34-0.

Med sejren i sigte satte Gold Diggers reserverne ind, og de formåede også at putte point på tavlen. Endnu en gang var det en runningback, men denne gang var det Emil Neumann, der fik æren af at score et touchdown.

I de døende sekunder af kampen formåede Tomahawks at komme på tavlen via et flot løb fra Rasmus Carøe, og kampen endte med resultatet 41-6.

Konklusionen på denne kamp må være, at Tomahawks stadig er langt fra at kunne konkurrere med de bedste hold i National Ligaen, men det er også forventeligt. På den anden side ser Gold Diggers ligeså dominerende ud, som de gjorde før sommerferien, og med Robert Burton i den form, som han viste i denne kamp, kan Søllerød blive meget svære at stoppe.

Se flere billeder fra kampen her.

Scoringer

  1. quarter:

7-0: Robert Burton III, 57yd rush, PAT good

14-0: Robert Burton III, 1yd rush, PAT good

  1. quarter:

21-0: Robert Burton III, 79yd rush, PAT good

  1. quarter:

28-0: Morten Forsbøl til Daniel Mortensen, 14yd catch, PAT good

34-0: Robert Burton III, 19yd rush, PAT miss

41-0: Emil Neumann, 20yd rush, PAT good

  1. quarter:

41-6: Rasmus Carøe, 13yd rush, 2pt conversion no good

Please follow and like us:
0

Razorbacks tilbage på sporet med solid sejr i Aalborg

Triangle Razorbacks kom tilbage på sporet med fornemt spil i søndagens kamp mod AaB 89ers, hvor holdet sikkert vandt 0-27 med den nye træner Ken Suhl ved roret.

Foto: GORAN FOTO – Milosavljevic grafie

Razorbacks genfandt formen

Presset lå på skuldrene af Triangle Razorbacks i søndagens opgør, da de hungrede efter sæsonens femte sejr. Vildsvinene fra Vejle havde gået på sommerferie med to nederlag i de seneste to kampe mod henholdsvis Copenhagen Towers og Søllerød Gold Diggers. Derfor faldt sejren over AaB 89ers i efterårets første kamp også på et tørt sted.

Sidste sæsons vindere af Mermaid Bowl genfandt noget af det spil, som har været karakteristisk for holdet i tidligere kampe, og kampen forløb stort set, som man havde håbet på, mener offensiv koordinater for Triangle Razorbacks Thomas Linnemann.

Det var tydeligt fra start, at det var udeholdet Triangle Razorbacks, som kom til at diktere tempoet i søndagens kamp. Et opgør, hvor hjemmeholdet fra Aalborg måtte kæmpe en brag kamp, for at holde Triangle Razorbacks fra fadet, hvilket dog heller ikke lykkedes og måtte se sig slået med cifrene 0-27 til de forsvarende mestre.

Triangle Razorbacks spillede sig med sejren tilbage på sporet og tilbage i toppen af National Ligaen, hvor de blot er overgået af Copenhagen Towers og det ubesejrede hold Søllerød Gold Diggers.

En stærk defensiv kamp

Trods et ensidigt resultat på 0-27, var begge hold dog godt tilfredse med de defensive præstationer. Head coach for AaB 89ers Jacob Zinck Thellufsen udtaler til Nationalligaen.dk: ”Vores defense gør det glimrende, men de er på banen meget. Jeg synes dog, at hvis vi kan skabe lidt mere på offense, får de sværere ved at køre den måde de gerne vil spille angreb på”.

Udeholdets defensiv stod også stærkt og formåede for fjerde indbyrdes kamp i træk at holde AaB 89ers fra at score, hvilket også tyder på at defensiven er ved at være på plads hos de forsvarende mestre. Triangle Razorbacks tillod sig endda at hive de fleste stamspillere ud og overlod lidt af kampens spilletid til holdets reserver.

Det offensive spil skal finpudses

AaB 89ers har i sæsonens første syv kampe formået at få sat 108 point på kontoen, men dette blev dog ikke forøget i sæsonens ottende kamp, hvor holdet som sagt endte uden point i 0-27 nederlaget. ”Vi får aldrig rigtigt styr på angrebet og får ikke sat noget sammen. Vejle virker til at have fint styr på os”, udtaler Jacob Zinck Thellufsen til Nationalligaen.dk

Han sætter fokus på, at hvis angrebet bliver finpudset, skal scoringerne nok komme. ”Vi skal få sat lidt mere sammen på angrebet, og give os selv flere muligheder for at score. Så tror jeg nok, vi skal være succesfulde”, tilføjer han.

Triangle Razorbacks har næste kamp ude mod Herlev Rebels på søndag d. 27.08. Endnu en vigtig kamp, hvor holdet skal bygge videre på de fine takter fra søndagens sejr, og head coach Ken Suhls andet opgør i spidsen for holdet.

For AaB 89ers’ vedkommende er næste kamp endnu en hjemmekamp i lørdagens kamp d. 26.08 mod Amager Demons, som på nuværende tidspunkt indtager ligaens sidsteplads. En yderst vigtig hjemmekamp, som kan være med til at sikre holdet det eftertragtede slutspil i National Ligaen.

Scoringer:

Aab 89’ers – Triangle Razorbacks 0-7 PAT GOOD

Aab 89’ers – Triangle Razorbacks 0-14 PAT GOOD

Aab 89’ers – Triangle Razorbacks 0-21 PAT GOOD

Pause

Aab 89’ers Triangle Razorbacks 0-27 PAT NO GOOD

Please follow and like us:
0

Power Ranking E2017

8. Amager Demons (1-6)

Når Demons er placeret i bunden af denne liste og ikke på en 6-7. plads, skyldes det primært deres nederlag til Herlev Rebels. Det har været svært at lure styrkeforholdet mellem holdene i den tungere ende af National Ligaen, hvor der er blevet stjålet sejre på kryds og tværs. Demons var sidste sæsons store overraskelse, men denne sæson har indtil videre været hård for dæmonerne, og der skal en mandfolkeindsats til, hvis sidste sæsons semifinaleplads (?) skal gentages, og mon ikke deres fokus ligger på bare at undgå nedrykningsstregen?

Head coach Dennis Svensson om sæsonen indtil nu og målene for resten:

– Hvordan synes du jeres sæson har været indtil nu? Hvad har været godt/dårligt?

Resultatmæssigt har vores sæson været under forventningerne, vi sat et højt mål på trods af at mange stoppede før sæson.

– Hvis du skal vælge tre af dine spillere, som har imponeret dig mest, hvem vil du så fremhæve?

Frederik Kirchhof er ny i klubben og har gjort et godt arbejde. Han har spillet tidligere i en anden klub. Jonas Sørensen er helt ny. At blive smidt ind som han gjorde og ikke blive helt kørt over konstant er i mine øjne imponerende.

– Hvad er målet for jer med kampene efter sommerpausen? (Playoff, undgå nedrykning, etc.)

Vores mål er at vinde 2/3 kampe her i det sidste del, så må vi se hvad det bringer os til. Vi vil ikke ned fra NL. Det er sikkert.

7. Herlev Rebels (1-6)

Det har været en barsk halvsæson for Rebels igen, hvor de har skullet kæmpe hårdt for at få tingene til at fungere.

Når afbuddene samtidig har været mange til eksempelvis kampen mod Tigers, så bliver det svært at vinde kampe i National Ligaen. Der venter en gyserafslutning på grundspillet, når Rebels først skal en tur til Amager og derefter Valby for at møde henholdsvis Demons og Tomahawks. To sejre er formentlig påkrævet, hvis de skal undgå at spille om nedrykning.

6. Copenhagen Tomahawks (2-5)

Oprykkerne startede sæsonen overraskende stærkt, og sejren på 50-12 over Amager Demons fik de fleste til at spærre øjnene op for Tomahawks. Gassen gik dog en smule af ballonen, og nogle gevaldige nederlag ventede, men alligevel er en plads i WC-runden så absolut en mulighed.

Head coach Ryan Andersen om sæsonen indtil nu og målene for resten:

– Hvordan synes du jeres sæson har været indtil nu? Hvad har været godt/dårligt?

Vi har haft en masse op- og nedture i denne sæson. Jeg synes, vi har vist, at vi kan spille op mod alle, når vi bringer vores bedste til banen, men vi har også vist, at vi ikke har dybden til at konkurrere på NL-niveau kontinuerligt.

Men for et førsteårs NL-hold er jeg stolt af, hvad vi har præsteret indtil videre. Vi har kæmpet os gennem skader, og vil komme stærkere ud på den anden side. Vi havde nogle sæsondefinerende skader i vores sidste kamp før pausen, men måden vi har svaret igen på efter skaden, har givet mig håb ift. den retning vi skal gå fremadrettet.

– Hvis du skal vælge tre af dine spillere, som har imponeret dig mest, hvem vil du så fremhæve?

Jeg ville vælge mine kaptajner og holdledere. De holdet sammen på holdet med deres handlinger på banen og til træning. Og selvfølgelig kunne vi kigge på statistikkerne og se, at vores spillere er tæt på toppen i forskellige kategorier – og I kan være sikre på, at jeg vil lave stærke indsigelser til MVP-titlen – men vi har stadig mål for holdet, så vi gemmer den individuelle anerkendelse til senere.

– Hvad er målet for jer med kampene efter sommerpausen? (Playoff, undgå nedrykning, etc.)

Vores mål er, og har altid været, at nå til playoffs. Men vi har et hårdt kampprogram efter sommerpausen, hvor vi møder Gold Diggers og Tigers, før vi ender den regulære sæson med en kamp mod Rebels, hvor der er en playoff-plads på højkant. Men hvis vi kan overkomme sommerens “dødvande” og arbejde på at finde noget kontinuitet, så tror jeg, at playoff-pladsen er vores. Og for et førsteårs NL-hold vil det være kæmpe. Selv det at være i spil til pladsen har hjulpet os ift. rekruttering til næste år, og at være en del af en playoff-kamp vil vise, at vi er her for at blive.

5. AaB 89ers

Der skete en del spændende ting i 89ers op til sæsonstart, hvor Daniel Lassen blandt andet blev præsenteret som sportschef og Markus Stinger Olesen kom til fra Razorbacks. Målet fra 89ers har været forbedring, og en 5. plads er bestemt godkendt, selvom halvsæsonen også har budt på et par store lussinger.

Head coach Jakob Zinck Thellufsen om sæsonen indtil nu og målene for resten:

– Hvordan synes du jeres sæson har været indtil nu? Hvad har været godt/dårligt?

Vores sæson har været lidt op og ned, og har blandt andet været påvirket af en skade til vores startende QB. Jeg synes dog vi er kommet styrket igennem det, og resultatsmæssigt har vi nok ikke været så langt fra hvad vi havde håbet på. Vi skal dog forbedre os spillemæssigt, hvor vi har haft lidt for mange udsving.

– Hvis du skal vælge tre af dine spillere, som har imponeret dig mest, hvem vil du så fremhæve?

Jeg kunne nok nævne flere end tre spillere, men jeg synes Jeppe Christensen på D-Line har spillet rigtig godt, og har vist god eksplosivitet spcecielt på defensive tackle. Så har væres løbe angreb været godt fungerende, og det skyldes både den offensive linje, men også Magnus Krog, som er første års senior, og Jacob Hansen der har vikarieret i et par kampe. Men der er helt sikkert flere som bør fremhæves.

– Hvad er målet for jer med kampene efter sommerpausen? (Playoff, undgå nedrykning, etc.)

Vores mål er playoff. Vi vil rigtig gerne gøre det bedre end sidste år, så det betyder at vi går ind med et håb om at gøre os gældende i alle kampe i resten af sæsonen, og give os den bedst mulige indgang i slutspillet.

 
4. Aarhus Tigers

Tigers kender efterhånden denne placering i tabellen ret godt. De står høfligt ude foran døren og banker på, men har i de seneste sæsoner endnu ikke haft modet til at brase ind og for alvor blande sig i topstriden. De var millimeter fra at slå SGD ud af slutspillet sidste år, og ingen af de tre hold længere oppe i tabellen kan føle sig sikre, hvis de skulle ramme ind i Tigers i en semifinale.

Head coach Thomas Pedersen om sæsonen indtil nu og målene for resten:

– Hvordan synes du jeres sæson har været indtil nu? Hvad har været godt/dårligt?

Det har indtil videre været en sæson med lige ved og næsten. Vi har tabt et par tætte kampe, og det er jo forskellen på at være i toppen eller midten af tabellen. Vi har vist vi kan spille op med alle. Vi skal bare have fundet det sidste gear og virkelig til at vise hvad vi kan.

– Hvis du skal vælge tre af dine spillere, som har imponeret dig mest, hvem vil du så fremhæve?

Timmi Rysgaard viser jo igen i år at han er en af de absolut bedste spillere i ligaen. Om det er offensivt eller defensivt, så imponerer han altid, og er også et af holdets ubestridte ledere. Jeg vil egentlig gerne fremhæve en af de nye vi har fået til. Jacob Galsgaard har været en heavy hitter og rigtig skarp for os. Derudover så skal man ikke glemme drengene på linien. Thomas Duus er en force som center, og hjælper os enormt, han er også trådt mere i karakter som leder i år.

– Hvad er målet for jer med kampene efter sommerpausen? (Playoff, undgå nedrykning, etc.)

Målet er stadig at komme langt i slutspillet, men lige nu er det en kamp af gangen, og så må vi se hvordan det hele ender.

3. Triangle Razorbacks (4-3)

Razorbacks startede egentlig sæsonen, som man kunne forvente med tre sejre i lige så mange kampe, men så kom problemerne væltende. Import-Quarterback Shazzon Mumphrey har endnu ikke vist i nærheden af det, der forventes af en amerikansk quarterback i NL, og i det hele taget er det lang tid siden, at Razorbacks har set så svingede ud, som de gjorde i de sidste kampe inden sommerpausen. Ophøret af samarbejdet mellem HC Sebastian Fandert og klubben må have gjort panderynkerne endnu dybere hos holdets fans. Alligevel kan man aldrig dømme Razorbacks ude med det solide fundament, som klubben har opbygget sig, og det er langt fra utænkeligt, at de er at finde i endnu en Mermaid Bowl.

2. Copenhagen Towers (6-1)

Towers startede godt nok sæsonen med et tæt nederlag til SGD, men har siden vist enorm styrke ved at vinde seks kampe i træk, og de ligger derfor helt oppe i tabellen, hvor man er vant til at se dem. Efter sommerpausen gælder det om at være klar fra start, når det står på tre kampe mod de andre hold i top 4. Towers har været bundsolide, og ligner den mest oplagte kandidat til at drille SGD.

Patrick Hargett har fået en masse spilletid i stedet for Kasper Skyum.

Det skyldes angiveligt, at Skyum er fraværende i nogle kampe i efteråret, og man allerede i foråret forsøgte at gøre sig klar på de udfordringer, som det medfører.

1. Søllerød Gold Diggers (7-0)

Nummer 1 på denne powerranking må naturligvis være ligaens ubesejrede førerhold. SGD har vist sig som det klart stærkeste hold i ligaen, og tre af deres syv sejre kommer fra kampe mod sidste sæsons to finalister. Tilgangen af Desmond Cooper og Robert Burton har gavnet et i forvejen stærkt hold, og quarterback Morten Forsbøl har bevist, at han er blandt ligaens allerbedste spillere og med hjælp fra blandt andre nytilkomne Frederik Oldenburg, har han ført holdet godt på vej mod topseed i grundspillet.

Head coach Troels Vestergaard om sæsonen indtil nu og målene for resten:

– Hvordan synes du jeres sæson har været indtil nu? Hvad har været godt/dårligt?

Vores sæson har været rigtig god indtil videre, vi har dog stadig ting der ikke fungerer optimalt. Vores offense har vist gode takter i de fleste kampe, men bundniveauet skal være højere. På defense er vi solide, men dumme mentale fejl har kostet os for mange store spil.

– Hvis du skal vælge tre af dine spillere, som har imponeret dig mest, hvem vil du så fremhæve?

Der er mange flere end tre spillere der har gjort det godt, så jeg vil ikke fremhæve enkelte.

– Hvad er målet for jer med kampene efter sommerpausen? (Playoff, undgå nedrykning, etc.)

Første mål er at sikre første seed og derefter er det én kamp ad gangen.

Please follow and like us:
0

Intens fight med lav score gav Towers sejr i Aarhus

Selvom vi på dette domæne regnede med, at det ville blive en højtscorende affære på grund af de potente angreb, som hjemmeholdet Tigers og gæsterne Towers’ kunne mønstre, blev det kun til fire scoringer i løbet af kampen, og Towers vandt med 14-8.

Fotograf: Mikkel Bo Rasmussen / 1st Down Photo

Holdt Towers ude af end zone

Selvom begge holds angreb egentlig spillede udmærket, var det de to forsvar, der løb med overskrifterne i denne kamp, der altså i alt bød på kun 22 point. De to hold havde ellers snittet over 30 point pr. kamp for hjemmeholdets vedkommende og mere end 40 for gæsterne i denne sæson inden dagens kamp.

Symptomatisk nok var kampens første scoring således også en safety, som gav Towers 2 point. En interception kastet af Tigers’ Jakob Karkov gav Towers bolden i en favorabel position, men Tigers forsvar holdt Towers ude af end zone, og de måtte give bolden til hjemmeholdet via turnover on downs.

8-0 ved half-time

Derefter var det gæsternes forsvar, der viste tænder, da dommerne vurderede, at Karkovs fremdrift – altså det amerikanske forward progress – var blevet stoppet i endzone. Det resulterede i en safety, som Tigers dog ikke var spor tilfredse med, da det lykkedes Karkov at kaste bolden i jorden nær running back Lasse Lykke, men lige lidt hjalp det, og så var Towers foran med 2-0.

På det efterfølgende drive gjorde amerikanske Dayton Winn det til 8-0, hvilket også var stillingen ved pausen.

Skyum førte bolden sikkert til end zone

Tredje quarter forløb ligesom første uden scoringer, men i kampens sidste fjerdedel satte Anton Witmeur punktum for kampens velsagtens flotteste drive.

Towers begyndte drivet på holdets egen 2-yard linje, og roligt og metodisk førte quarterback Kasper Skyum bolden ned ad banen sammen med sine holdkammerater på et drive, der tog godt et halvt quarter af klokken.

Startende quarterback for Towers var til denne kamp Patrick Hargett, der i første halvleg viste sine alsidige talenter frem for så at give plads til Skyum i anden halvleg.

Tigers ikke klar til at give fortabt

Med godt 5 minutter tilbage fik Tigers bolden bagud med 14-0 og holdet havde brug for en gnist, der kunne vække holdet til live, og det fik de. Første spil på det efterfølgende drive var alt, hvad Tigers havde brug for, da Karkov fandt Mads Sjørslev Christensen for et 80-yard touchdown, som med en 2-point conversion gav stillingen 14-8 til Towers.

Det blev dog også kampens sidste scoring, og i de døende sekunder kunne Magnus Alexander Bitsch lukke og slukke kampen på en hail mary med en interception.

Towers havde det svært på underlaget

Selvom det var en glad Towers-træner, der snakkede med Nationalligaen.dk efter kampen, var det ikke helt uden betænkninger.

“Det var en kamp, som var præget af, at der lige har været sommerpause, og så at vi mangler nogle af de store drenge på de to linjer på grund af skader. Vi spiller på turf, og her er banen græs, så vi spiller lidt langsomt, men jeg håber, det kan være et wake up call for drengene, så de kan få tændt det killer instinct, der er brug for,” siger Towers’ head coach, Peter Herbild.

Herbild fortæller også, at han håber, at hans spillere er skarpe til de sidste to kampe, som er mod topholdet Gold Diggers og de øjeblikkelige nummer 3 Triangle Razorbacks.

Ros til forsvaret fra stolt Tigers-træner

For hjemmeholdet handler det om at sikre sig det bedst mulige udgangspunkt inden slutspillet, og her kan forsvaret komme til at spille en stor rolle – i hvert fald var der ros til et velspillende Tigers-forsvar fra holdets cheftræner.

“Defense var on fire i dag, de spillede virkelig godt. Vi laver for mange fejl og får for mange flag, og så får vi en del skader, så vi bliver udfordret på indskiftere sidst i kampen, men defence spillede godt. Det blev en defensiv kamp, og vi viser egentlig, at vi har eksplosionen som det lange touchdown, vi skal bare sætte det sammen,” siger Tigers’ head coach, Thomas Pedersen.

Tigers skal sandsynligvis vinde holdets resterende kampe for at få hjemmebane i wild card-runden i slutspillet, og Thomas Pedersen fortæller også, at tilgangen altid er at tage en kamp ad gangen og holde fuld fokus på næste modstander.

Aarhusianernes resterende modstandere er Tomahawks ude og 89ers hjemme.

Scoringer:

1.Q

2.Q

0 – 2                                    Safety

0 – 8                                    2yd rush, Dayton Winn (2pt no good)

3.Q

4.Q

0 – 14                                  15yd rush, Anton Witmeur (xp no good)

8 – 14                                  80yd catch ,Mads Sjørslev Christensen fra Jakob Karkov (2pt good)

Please follow and like us:
0

AaB 89ers møder sårede vildsvin

Triangle Razorbacks skal i kampen mod AaB 89ers forsøge at finde tilbage til det spil, der sidste sæson sikrede klubben mesterskabet.

Fotograf: Michael Quist

Razorbacks med ny head coach

Kort før sommerpausen valgte de danske mestre at sige farvel til den tyske head coach Sebastian Fandert og klubben valgte at forfremme klubbens tidligere quarterback Ken Suhl til posten.

Man skal langt tilbage i National Ligaens historiebøger for at finde en sæson, hvor Razorbacks har tre nederlag i grundspillet. På den anden side er hjemmeholdet fra AaB 89ers godt på vej til at gentage den fjerdeplads, som holdet fik sidste sæson.

De to hold mødtes også i sidste sæson, og her lykkedes det ikke 89ers at sætte point på tavlen, og de blev kørt over 41-0. Og det nederlag vil aalborgenserne gerne have vasket af. Der er derfor masser på spil, når de to hold mødes i dag i Aalborg.

89ers klar med intakt trup

Sommerpausen betyder oftest også afgange, når folk flytter fra og til. Men hos 89ers er truppen intakt og klar til kamp.

”Vi er nogenlunde samme sted som lige før sommer. Som i sidste kamp er vores quarterback Alexander Kronborg klar igen, efter at have været ude i næsten seks af forårets syv kampe. Ellers har vi fået enkelte tilgange, men har omvendt også måtte sige farvel til et par stykker,” fortæller 89ers’ head coach Jakob Zinck Thellufsen til nationalligaen.dk.

Skal følge Razorbacks’ tempo

Aalborg-træneren tror, at det bliver en tæt kamp mellem de to hold, selvom Razorbacks måske er dem der har mest at bevise.

”Jeg forventer, at en del af tempoet i kampen bliver defineret fra start. Razorbacks har helt sikkert noget de skal bevise efter et forår de helt sikkert ikke har været tilfredse med. Så vi skal være klar fra start, og følge med i det tempo Razorbacks kommer ud med. Kan vi det, og vi har en tæt kamp ind til anden halvleg, er jeg overbevist om, at vi har en chance for at vinde,” lyder hans vurdering.

Han mener de to holds løbeangreb bliver afgørende for kampen. ”Ellers er der også gode receivers på banen, ligesom defense på begge hold kan lave spil,” slutter han.

Kampen bliver sparket i gang søndag klokken 13.00.

Seneste fem kampe
25.06.2016      Triangle Razorbacks – AaB 89ers                     41-0

03.05.2015      AaB 89ers – Triangle Razorbacks                    0-52

16.08.2014      AaB 89’ers – Triangle Razorbacks                   0-46

10.05.2014      Triangle Razorbacks – AaB 89’ers                   47-7

04.09.2011      AaB 89ers – Triangle Razorbacks                    6-42

Please follow and like us:
0