SBC Photo

I lørdags tog AaB 89ers i mod Aarhus Tigers, hvor begge hold var på jagt efter sæsonens første sejr, da de begge havde tabt i første runde til hhv. Søllerød Gold Diggers og Triangle Razorbacks.

I optakten til kampen, måtte det rutineret 89ers-mandskab påtage sig favoritværdigheden i mod det unge Tigers-mandskab.

Det var en kamp, hvor 89ers skulle have gang i deres passing game, som virkede uskarpt i første runde. Det er netop også deres passing game, der sætter kampens første point på tavlen, da QB Alexander Kronborg finder WR Jens Ole Kaae, på et kast ind over midten, som resulterer i et 27 yard TD.

Tigers’ offense kom også godt fra start, ført an af RB Jakob Ringholt, men måtte se sig stoppet i redzone på fjerde down, hvor 89ers overtog. Der gik ikke lang tid før RB Breon Allen tog bolden 46 yards i endzone og udbyggede føringen og efter two-point conversion blev grebet af Kasper Kaufmann blev det til 14-0.

I starten af 2nd quarter får Tigers’ defense stoppet 89ers og overtager bolden. Tigers RB Oguzhan Avci sætter godt gang i deres drive med et løb for 24 yards. Desværre følges det flotte løb op af en penalty og ejection til LT Martin Vammen, som må anses som en absolut profil på den offensive linje, som sidste sæson tørnede ud for Allgäu Comets i den bedste tyske liga. På det efterfølgende spil kaster QB Alexander Schwartz en interception, som gribes af amerikanske Rashard Greene, som returnerer den 67 yards til TD.

Tigers skifter derefter QB, hvor Christoffer Carstens tager over. Hans første drive på banen resulterer i et TD, hvor han til sidst finder Hjalte Jakobsen.

Endnu engang spadserer 89ers hele vejen ned og scorer. Efter nogle gode kast, både til Frederik Myrup og Rashard Greene, finder Alexander Kronborg amerikaneren, Greene i endzone og gør det til 28-6. Som om det ikke var nok, så når Breon Allen at sætte endnu et TD på tavlen inden pausen, da han løbet 58 yards i endzone. Stillingen i pausen er 34-6

Rashard Greene griber endnu en interception, denne gang kastet af Christoffer Carstens. Alexander Kronborg endnu et TD til Kaufmann, på et langt kast ind over midten.

89ers’ rookie, Rasmus Christiansen forcerer en fumble. På det efterfølgende spil, løber Breon Allen sit tredje TD, da han løber 57 yards i endzone.

Tigers skifter igen QB og starting QB Alexander Schwartz får denne gang kastet et langt TD inden 89ers’ WR, som spillede tog snaps som QB i kampens afsluttende fase, Thomas Zinck Thellufsen, lukker og slutter med et kort løb i endzone til stillingen 56-12.

89ers fik gang i deres eksplosive angreb, som har kendetegnet dem de seneste sæsoner. Vi fik også set Rashard Greene spille WR, hvor han gjorde en forskel og ikke mindst Breon Allen, som løb tre TD ind.

Tigers viste i perioder gode, offensive takter. Desværre udmønstrede det ikke mange scoringer og kampen var aldrig rigtig tæt. De manglede en playmaker, som kunne skabe noget ekstraordinært med bolden i hænderne. Deres defense spillede med en lav intensitet, som gav nogle lange, nemme TD’s væk. Det er i hvert fald et punkt, der skal skrues op for i de to sidste kampe, hvor der står Søllerød Gold Diggers og Copenhagen Towers på menuen.