Playoffs i DAFF rækker

Playoffs starter i weekenden, hvilket betyder, at vi er nået så langt på året, at vi skal finde ud af hvem der bedst i alle rækker. Vi har sammensat et overblik over playoffs i alle rækker – altså fra Kvalifikationsligaen og til U19 Danmarksserien.

Kvalifikations Ligaen

Oprykning

Kvalikations Ligaen har spillet sin sidste runde, og nu skal det afgøres, hvem der skal rykke op og ned. Toppen af KL er på plads ved at Copenhagen Tomahawks AFC har vundet KL med oprykkerne fra Holstebro Dragons på 2. pladsen. På den kedelige 3. plads finder vi Roskilde Kings, som lige akkurat går glip af oprykningsspillet. Fra NL er Herlev Rebels og Horsens Stallions endt på en 7/8 plads, og skal derfor møde de bedste fra KL.

De 2 oprykningskampe til NL bliver spillet den 1./2. oktober, hvor de to opgør se således ud:

Lørdag 1. oktober kl 14:00 Herlev Rebels vs. Holstebro Dragons på hjemmebane.

Søndag 2. oktober kl 14:00 Horsens Stallions vs. Copenhagen Tomahawks på hjemmebane.

Nedrykning

I nedrykningspillet er den ene plads endt ved Avedøre NFA Monarchs, 2. år i træk. Den anden plads er der kamp for at undgå ved at Svendborg Admirals og Esbjerg Hurricanes, begge kan ende i det kedelige selskab, men det finder vi først ud af efter weekenden, hvor Esbjerg Hurricanes får besøg af Avedøre Monarchs, og Svendborg Admirals spiller på hjemmebane mod Holstebro Dragons.

De to nedrykningskampe i KL bliver spillet den 24./25. september, hvor de bliver spillet.

Avedøre Monarchs mod den bedste seed fra 2. Divisions semifinaler.

Svendborg Admirals mod den dårligste seed fra 2. Divisions semifinaler.

2. Division

I år har 2. division været præget af to tophold, der har sat sig på det meste af spillet i deres kampe. Odense Thrashers og Frederikssund Oaks har kørt parløb om 1. og 2. pladsen, men Oaks tabte pusten lige inden playoffs ved både at tabe til Kronborg Knights og Ørestaden Spartans i deres to sidste kampe. I deres semifinale, skal Oaks møde Spartans for 3. gang i år. De to sidste opgør er endt med en sejr hver, men Oaks må på baggrund af hele deres sæson ses som favoritter, selvom de tabte det sidste opgør.

Man må samtidig sætte spørgsmålstegn ved om Odense Thrashers er lige så gode som de tre østhold, der er med i playoffs. Seks af deres sejre kommer nemlig over Herning Hawks og Sønderborg Sergeants.

I Thrashers’ semifinale skal de møde Kronborg Knights, som de har slået to gange. Til trods for de to sejre, har begge kampe været tætte, så man må se Thrashers som en lille favorit. Knights playoffs-plads blev mulig, da Søllerød Gold Diggers U21-hold ikke kan rykke op i KL, da de er et 2. hold, og 2. hold ikke kan spille i en eliterække som KL. Samtidig var Sønderborg Sergeants i spil til pladsen, men Knights var bedst i tiebreak-reglen.

De to semifinaler i 2. Division bliver spillet den 17./18. september.

Lørdag 17. september kl 14:00 Frederikssund Oaks vs. Ørestaden Spartans på hjemmebane.

Søndag 18. september kl 14:00 Odense Thrashers vs. Kronborg Knights på hjemmebane.

Vinderen af de to kampe skal spille de to oprykningskampe til KL.

Danmarksserien Playoff

Danmarksserien har i år, været plaget af mange afbud, og hold der har trukket sig. Wild card-kampene bliver spillet i denne weekend, hvor kampene der skal spilles således:

Lørdag 17. september kl 14:00 Midwest Musketeers vs. Næstved Vikings på hjemmebane.

Søndag 18. september kl 14:00 Køge Marines vs. Middelfart Stigers på hjemmebane.

De to bedste hold i Danmarksserien er allerede klar til semifinalen, hvor Triangle Razerbacks II og Slagelse Wolfpack venter. De to semifinaler bliver spillet således:

Lørdag 21. september kl 14:00 Slagelse Wolfpack vs. højeste seed fra wild card.

Søndag 22. september kl 14:00 Triangle Razerbacks II vs. den lavest seed fra wild card.

Vinderne af de to semifinaler tørner sammen i Elming Bowl, som skal spilles på Slagelse Stadion den 1. oktober kl. 18:00.

Danmarksserien U19

Der er ikke nogen JNL i år, så U19 DS er den eneste U19-række. Det har været en rigtig god sæson for de unge, som kæmper alt hvad de har lært for at komme i playoffs.

Wild card-kampene bliver spillet denne weekend, hvor kampene der skal spilles således:

Lørdag 18. september kl 14:00 Aarhus Tigers vs. Copenhagen Towers på hjemmebane.

Søndag 18. september kl 14:00 Søllerød Gold Diggers vs. Aalborg 89ers på hjemmebane.

Årets Development Bowl skal spilles på Slagelse Stadion den 1. oktober kl. 15:00.

Please follow and like us:
0

Overblik over DAFFs rækker 2015

Foto: Michael Quist

U16 RS Bowl

I årets U16 RS bowl mødtes Ørestadens Spartans og Slagelse Wolfpack i Gentofte. U16 RS rækken, kører for første gang i år, og er et initiativ til at udvide U16 rækken.

Spartans vandt en højtscorende kamp 44-30.

Se billeder her.

Challenge Bowl (U16)

Aarhus Tigers var taget den lange vej til Frederikssund for at spille mod Søllerød Gold Diggers. Denne kamp var tæt langt ind i kampen, hvor Tigers førte 20-18 i pausen. I anden halvleg fungerede Tigers spil ikke, og Gold DIggers tak stille og roligt fra. Gold Diggers vandt efter en flot 2. halvleg 36-20

MVP fra Gold Diggers blev Thomas Ashworth. MVP fra Tigers blev Frederik Tange.

Se billeder her.

U19 Junior Bowl

Copenhagen Towers vandt Junior Bowl 20-6 over Herlev Rebels, og tog dermed revanche fra sidste års Junior Bowl.

Det var en tæt finale, hvor Towers kom bedst fra start med en føring på 8-0, som også var pausestillingen. I 2. halvleg kom Rebels bedst fra start med et touchdown, ekstra pointet blev blokeret. På kickoff return, scorede Towers touchdown, ekstra pointet gik ikke ind, og stillingen var nu 14-6.

Towers var bedre på dagen, og satte punktum for finalen, med et sidste touchdown til slutresultatet 20-6.

Se billeder her.

Development Bowl (U19)

I årets sidste Bowl kamp skal AaB 89ers spille mod Triangle Razorbacks i weekenden d. 24/25. Sidste chance for at se football er i år ikke Mermaid Bowl, men denne kamp.

Elming Bowl

Frederikssund Oaks og Slagelse Wolfpack blev spillet på favoritterne fra Frederikssunds hjemmebane. Oaks er gået ubesejret gennem sæsonen og de havde i sæsonens tidligere opgør slået Wolfpacks med 96-14 til sammen.

Det resultat lod Wolfpack sig ikke bemærke af, og gav Oaks kamp til stregen. Det endte også med at de undertippede Wolfpacks løb af med sejren og dermed Elming Bowl, efter en tæt kamp som endte 33-22.

Se billeder her.

KL Kvalifikation

Avedøre Monarchs tog imod Køge Marines der udspillede Odense Thrashers i deres første playoff kamp. Det blev en meget lige affære, hvor Monarchs vandt 33-28 og dermed blev i KL i 2016.

Traditionsklubben Herning Hawks ser ud til at være gået fuldstændig i stå i år. Holdet skulle møde Holstebro Dragons der har et mål om at spille NL i 2020. Det arbejde som coach Daniel Ruiz havde lagt i gameplanen blev udført til perfektion. Det var specielt Jesper Halkjær Poulsen med hele 3 touchdowns, som havde en god kamp. Det endte med en storsejr til Dragons på 34-3, som er klar til at spille KL i 2016. Samtidig har Dragons forlænget sin kontrakt med Coach Ruiz for 2016. Det bliver spændende at se om deres amerikanske playmaker Blaine Ruiz bliver i Danmark eller om han tager tilbage til USA.

NL Kvalifikation

AaB 89ers tog hjemme imod Copenhagen Tomahawks. Tomahawks kom hurtigt foran i 1. qtr og så ud til at have styr på 89ers, men så tog 89ers fat og QB Thomas Zinch Thellufsen tog styringen på kampen. 89ers forsvar lukkede Tomahawks ned, som også kunne ses i kampens resultatet på 20-6.

Horsens Stallions mødte Roskilde Kings i den anden oprykningskamp til NL, men her kunne Kings ikke følge med de stærke jyder, der med Niko Lester førte Stallions til storsejr på 34-6.

Med sejrene, bliver 89ers og Stallions i NL i 2016.

Please follow and like us:
0

DAFF Playoffs overblik 2015

Så er der play off godt igang i alle DAFFs tuneringer lige fra NL ned til U16 RS, og her får I det store overblik over rækkerne.

U16 Regionalsserie

De to hold, der mødes i U16 RS Bowl d. 3. oktober 2015 kl. 14.00 hos Copenhagen Towers er Ørestaden Spartans og Slagelse Wolfpack.

U16 Danmarksserie

I sidste weekend blev der afholdt semifinaler for U16 Danmarksserie, hvor Amager Demons skulle en tur til de ubesejrede Aarhus Tigers for at spille om en plads i Challenge Bowl. Aarhus der har domineret turneringen i vest med en score 460, og kun 6 point scoret mod Aarhus holdet.

Amager er i gang med en god sæson, hvor de kun har tabt til Søllerød Gold Diggers. Med samme rekord, løber Gold Diggers med 1. seeded, da de har bedst indbyrdes score, og overlader 2. seeded til Demons. Demons havde det svært mod tigrenes velsmurte maksine, hvor Tigers vandt stort 54-8. Det skal dog siges, at Demons scorede flere point mod Tigers, end noget andet hold har præsteret hele sæsonen.

I den anden semifinale skulle Gold Diggers have besøg af 89ers, men på grund af manglende spillere, valgte 89ers at trække holdet fra kampen, så Gold Diggers kvalificerede sig til Challenge Bowl for andet år i træk.

Dette års Challenge Bowl kommer til at stå mellem Aarhus Tigers og Søllerød Gold Diggers. Challenge Bowl bliver afviklet den 4. oktober 2015 kl. 12.00 i Frederikssund.

U19 Danmarksserien

I år er U19 Danmarksserien kun et vest Danmark anliggende. Rækken har været præget af mange aflyste kampe, og der har kun være 3 hold i playoffs. 89ers er direkte kvalificeret til Development Bowl.

Semifinalen kampen mellem Triangle Razorbacks mod hold-samarbejdet Horsens Stallions/Randers Thunders blev en tæt kamps, som endte med en smal sejr på 14-0 til Razorbacks.

Development Bowl står mellem 89ers og Razorbacks, og regnes med at spilles d. 29. september 2015 i Vejle.

U19 National Ligaen

Det har været en forholdsvis tæt sæson i toppen af U19 NL rækken.

Den første semifinale blev spillet mellem Herlev Rebels der skulle prøve at gentage deres sejr i Junior Bowl sidste år og Aarhus Tigers, som endelig er tilbage i 11 mands fodbold. Tigers spillede en god kamp i Herlev, hvor de var foran langt inde i 2. halvleg. Rebels havde dog et ekstra gear og løb med sejren på 14-9.

I den anden semifinale spillede Copenhagen Towers det undertippede samarbejde Avedøre Monarchs/Ørestaden Spartans. Kampen var en ensidet affære med Towers i førersædet, der også løb med sejren med hele 45-6.

Det bliver derfor en gentagelse af sidste års Junior Bowl mellem Copenhagen Towers og Herlev Rebels, hvor Towers skal prøve at tage DM titlen på hjemmebane i Gentofte d. 3. oktober 2015 kl. 17.00.

Danmarkserien

Kampen i 9 mands football er hård og lang for de 6 hold der kæmper om Elming Bowl. I sidste uge, blev der spillet wildcard kampe.

Den første kamp stod mellem Midwest Musketeers og Herlev Rebels II, hvor det endte med at en sikker sejr til Rebels 48-12. I søndags var det så tid til den anden wildcard kamp hvor Slagelse Wolfpack tog imod AaB 89ers II. Her fik 89ers ørerne i maskinen og sendte nordjyderne hjem med et knusende 56-6 nederlag.

Semifinalerne i weekenden står derfor mellem Frederikssund Oaks og Herlev Rebels II, samtidig tager Skjern Trojans imod Slagelse Wolfpack. Begge kampe bliver spillet lørdag d. 26. september kl. 14. Det bliver spændende at se om Trojans kan forsvare den jyske ære ved at tage kampen op mod de 3 sjællandske holde, for en plads i Elming Bowl.

Elming Bowl bliver spillet d. 4. oktober 2015 kl. 15.00 i Frederikssund.

2 Division semifinaler

I lørdags blev der spillet oprykningskampe for at kvalificere sig til Kvalifikations Ligaen næste år.

Holstebro Dragons havde store problemer da de tog imod Kronborg Knights. Stillingen 6-7 til Knights holdte langt ind i kampen, da Dragons ikke scorede på ekstra pointet. Man skulle langt ind i 2. halvleg før Dragons fik afgjort det til deres side. Dragons vandt kampen 13-7.

I den anden kamp tog Køge Marines mod Odense Thrashers. Køge tog en klar sejr, hvor der aldrig rigtig var tvivl om sejren. I 2. halvleg stod det 30-7 til Marines, men med et par sene touchdowns fra Thrashers pyntet på slutresultatet på 36-20.

Oprykningskampe til KL

Efter Dragons og Marines sejrer skal de spille deres sidste kamp for oprykning imod de 2 nederste fra KL.

Det betyder at Køge Marines skal en tur op og spille mod Avedøre Monarchs, i en kamp hvor Monachs er klare favoritter om at spille KL næste år. Kampen spille d. 3. oktober 2015 kl. 14.00 hos Avedøre.

Samtidig tager Herning Hawks tager imod Holstebro Dragons i en kamp i det midtjyske, selv om at Herning spiller KL i år, så må favoritrollen gå til Dragons, der har et meget spændende hold, der sagtens ville kunne begå sig i KL i 2016. Kampen spille d. 3. oktober 2015 kl. 14.00 hos Hawks AFC Herning.

Oprykning til National Ligaen

De 2 hold der skal spille om oprykning til National Ligaen er Copenhagen Tomahawks og Roskilde Kings.

Kings skal en tur til Jylland, hvor Horsens Stallions venter. Kings vil få en svær kamp mod Stallions, som har vist gode takter i NL med bla. deres løbangreb som har givet flere NL klubber problemer, samtidig med at de skal holde styr på en velspillende Niko Lester. Kampen spille d. 4. oktober 2015 kl. 14.00 hos Horsens.

AaB 89ers får besøg af Copenhagen Tomahawks, der er kommet langt hjemmefra. Det bliver spændende af se om 89ers kan klare tabet af den skadede og karantæne ramte Alexander Kronborg, eller om de blot tager den på rutinen og forbliver i NL i 2016. Kampen spille d. 3. oktober 2015 kl. 14.00 hos AaB.

 

 

Please follow and like us:
0