Foto: Michael Quist Fotografi

Copenhagen Towers er stadig det eneste hold i National Ligaen, som er ubesejrede efter de i søndagens kamp slog Triangle Razorbacks med cifrene 56-36.

Forventet høj kvalitet

Copenhagen Towers mødte alvorlig modstand i Triangle Razorbacks i søndagens hjemmekamp, hvor førerholdet dog kunne trække sig sejrrigt ud af kampen med cifrene 56-36. En kamp, hvor Triangle Razorbacks længe lignede et hold, der kunne stjæle de første point fra de forsvarende mestre i denne sæson. Copenhagen Towers kunne dog sidst i kampen trække fra, og vinde med relativ overbevisende cifre.

Kampen, som var de to holds første møde siden Mermaid Bowl 2018, var endnu engang præget af høj intensitet og kvalitet på de to hold. En kamp, der bølgede frem og tilbage og nogle plays, der også viste, hvorfor Triangle Razorbacks og Copenhagen Towers er blandt de bedste hold i Danmark.

Målrigt opgør med skiftende førerhold

Copenhagen Towers kom først på tavlen, hvor også runningback Anton Witmeur kunne bringe de to ekstra point på tavlen til en 8-0 føring. Et field goal sent i første quarter kunne komme med en reducering fra Triangle Razorbacks.

Niko Lester kunne midt i andet quarter med et fantastisk løb bringe Triangle Razorbacks foran med cifrene 8-10. Herefter kunne Daniel Higgins levere en bold til Philip Thue Nielsen og derefter var Copenhagen Towers foran igen. Efter flere store fejl fra Triangle Razorbacks kunne Anton Witmeur igen score for Copenhagen Towers til 22-10, hvilket også var pausestillingen.

Et vildt trickplay med sidesnap holdt Triangle Razorbacks kortvarigt inde i kampen. Flere store spil, hvor bl.a. Daniel Higgins selv førte bolten ind over linjen for Copenhagen Towers og et gigantisk løb fra Niko Lester satte yderligere til på pointtavlen.

En fuldstændig fri Jacob Green kunne gøre det til 34-23 til Copenhagen Towers i slutningen af tredje quarter. Det blev et meget målrigt fjerde quarter, hvor Anton Witmeur endnu engang satte et fantastisk løb op og scorede sit tredje touchdown. Triangle Razorbacks var tættest på i midten af fjerde quarter, hvor stillingen var 42-36 til Copenhagen Towers. Mere end dette blev det dog ikke til og Jacob Green og kampens helt store spiller, Anton Witmeur, kunne gøre det færdigt for Copenhagen Towers.

Slutresultat: Copenhagen Towers – Triangle Razorbacks 56-36.

 

Se highlights fra kampen her.