Foto: SBC Photo

Hjemme i Vejle måtte Triangle Razorbacks (6-4) endnu en gang se sig slået af Copenhagen Towers (9-0).

På en solrig sommerdag i Vejle med over 600 tilskuer på stadion kunne Triangle Razorbacks ikke give gæsterne fra Copenhagen Towers deres første nederlag i sæsonen.

Triangle Razorbacks startede ellers kampen bedst på det gamle atletikstadion. De får rykket sig frem på banen i små bidder igennem en god angrebsserie fra Reed Gottula og Niko Lester. Den gør, at de nu er fem yards fra endzone, hvor det efterfølgende spil får dem helt i endzone til touchdown. Ekstrapointet er også sikret sparket ind mellem stængerne af Mark Meter. Herefter stod der Copenhagen Towers på kampen.

Towers kørte med et hurry up-angrebsspil, som voldte hjemmeholdets forsvar problemer i kampen. Daniel Higgins kaster godt og dybt til Aske Troen, så de nu er 22 yards fra endzone. På det næste spil får de bolden til touchdown ved Philip Thue Nielsen, der er helt fri. William Leon Sewell Jr. følger op med en to point conversion, så udeholdet nu er foran 8-7. Copenhagen Towers slutter første quarter med at bringe sig 14-7 på et touchdown af Anton Witmeur.

I andet quarter virkede Triangle Razorbacks’ forsvar noget trætte. De havde ellers muligheden for at bevise noget i dag, men det virkede til at de var tilfredse med at være sikre på tredjepladsen i grundspillet. De forsvarende danske mestre kører stadig med deres hurry up-angrebsspil og de dominerer op til pausen, som de fører med 22-7 grundet en touchdown af Jesper Rene Hansen og en to point conversion igen fra William Leon Sewell Jr.

Begge hold sparer spillere

Vi fik ingen point på tavlen i tredje quarter, men begge mandskaber sparede spillere nu for at undgå skader på vigtige positioner. Eksempelvis tog Triangle Razorbacks Reed Gottula ud og erstattede ham med Steven Michael Young, som fik to quarters på den position. Han viste sig at være mere mobil og med en god arm, men han kastede også et par interceptions i dag.

I fjerde quarter åbnede Copenhagen Towers med et touchdown af Michael Sindou Charter Konate, mens hjemmeholdet havde gode gamle Peter Linnemann inde som quarterback. Han leverede kampens højdepunkt sammen med Benedicht G. Von Jagow, der er helt fri midt på banen, og han løber bolden helt til huset og reducerer med et touchdown til stillingen 13-28, og Mark Meter via ekstrapointet til slutresultatet 14-28.

Scoringer

1. quarter;
6-0
7-0 Mark Meter (PAT)
7-6 Philip Thue Nielsen
7-8 William Leon Sewell Jr. (2 point conversion)
7-14 Anton Witmeur (2 point conversion no good)

2. quarter;
7-20 Jesper Rene Hansen
7-22 William Leon Sewell Jr. (2 point conversion good)

3. quarter;
Ingen scoringer

4. quarter;
7-28 Michael Sindou Charter Konate
13-28 Benedicht G. Von Jagow
14-28 Mark Meter (PAT)