Vejle Atletik Stadion udgjorde i år rammerne for Mermaid Bowl XXXII, hvor Søllerød Gold Diggers og Copenhagen Towers skulle spille om det eftertragtede trofæ.

Årets Mermaid Bowl fik en fantastisk start, da Søllerød Gold Diggers’ Christian Vahl bringer dem foran 7-0 allerede efter 55 sekunder. Resten af 1st quarter bølger frem og tilbage, uden nogen rigtig er i nærheden af en scoring.

I 2nd quarter kaster Towers’ quarterback Randy Schroeder en interception, som David Tawake er på. Det er ikke noget, der bringer mere med sig og SGD må forlade banen på Towers’ 25 yardlinje.

3 sekunder før pausen scorer Jakob Green et field goal og Gold Diggers kan gå til pause med en føring på 7-3.

Towers starter med bolden i anden halvleg og kommer hurtigt ned i field goal-afstand igen – denne gang må de sparket blokeret. Kort efter fumbler Gold Diggers et handoff og Towers overtager endnu engang bolden. Det ender med et touchdown til Jakob Green og dermed en føring på 10-7.

Gold Diggers er atter på bolden, men quarterback Andreas Sølling taber bolden i endzone, og Towers-linebacker Michael Kristiansen er hurtigst over bolden, og dermed står dem 24-7. Derefter kæmper begge hold til det sidste, og Towers’ norske cornerback, Eivind Rølles greb en interception. Dette er ikke nok til at give flere point, og Towers vinder Mermaid Bowl XXXII.

Towers kom ud med en plan om at stoppe Gold Diggers’ løb, og desværre var Gold Diggers ikke i stand til at omstille sig og få gang i kastespillet tids nok. Det var først mod kampens slutning, hvor det reelt var afgjort, at det lykkedes.

Kampens MVP blev Towers-linebacker Amdreas Schneider, der havde et hav af taklinger.

Stort tillykke til Copenhagen Towers med Danmarksmesterskabet!