Desmond Cooper stopper i Gold Diggers

Kilde: Søllerød Gold Diggers

Søllerød Gold Diggers har netop offentliggjort at deres amerikanske safety Desmond Cooper, har takket ja til et tilbud om at spille for de polske mestre Wroclaw Panthers i 2018, og altså derfor ikke vender tilbage til Søllerød Gold Diggers.

Det har ikke været nogen hemmelighed at vi har ønsket at bringe Dez tilbage i 2018, og vi har gjort hvad vi kunne for at prøve at få det til at kunne lade sig gøre. Desværre har vi ikke kunnet konkurrere med de økonomiske kræfter, lavere skatter og bedre faciliteter de tilbyder andre steder i Europa. Det er ekstremt ærgerligt, at vi mister Dez blot et år efter det lykkedes os at skrive kontrakt med en af de bedste folk vi nogensinde har arbejdet med. Nu må vi tilbage på tegnebrættet og kigge på hvad vi kan gøre, for at klubben kan fortsætte udviklingen. Det er ekstremt ærgerligt at miste en god mand, på baggrund af ting vi ikke selv er herre over. Han vil blive meget savnet ikke kun på banen, men så absolut også uden for banen.” udtaler bestyrelsesformand Casper Reinhardt.

Desmond havde ifølge Gold Diggers fået tilbud fra flere steder i Europa, blandt andet fra GFL og fra Finland, men har altså valgt at drage til Polen for at fortsætte med spille og coache football.

Det bliver spændende at se hvem der skal udfylde Desmonds store sko i Gold Diggers i 2018.

Please follow and like us:
0