National Ligaen
  • Nyheder
    • National Ligaen
    • Ekspertindlæg
    • Landshold
  • Kampprogram 2020
  • Spillerstats
  • Podcast
  • Stilling
  • Hold
    • AaB 89ers
    • Aarhus Tigers
    • Copenhagen Towers
    • Søllerød Gold Diggers
    • Triangle Razorbacks
  • Info
    • Staff
    • Skribenter
    • Presse
  • Facebook
  • Twitter

Direkte kamp om førstepladsen i National Ligaen

Mikkel Overgaard Pedersen/14 Jun, 18/1361/0
Aarhus TigersCopenhagen TowersMikkel Overgaard PedersenNationalligaen

Foto: Ralf Dietrich / Towers Media

Der er direkte kamp om førstepladsen, når National Ligaens to ubesejrede mandskaber Copenhagen Towers og Aarhus Tigers lørdag brager sammen i Gentofte.

Nordisk mesterhold
Northern European Champions. Denne titel kunne de forsvarende danske mestre fra Copenhagen Towers i weekenden tilføje til CV’et. En kæmpe succes for Copenhagen Towers, der gjorde rent bord og slog både Oslo Vikings, Tamworth Phoenix og sidst Carlstad Crusaders.
Foruden den hidtil enorme succes i udlandet, har Copenhagen Towers også været i forrygende form i National Ligaen. Copenhagen Towers er sammen med Aarhus Tigers ubesejret i den igangværende sæson, hvor de forsvarende mestre har fire sejre ud af fire mulige. Foruden en overbevisende sejr i åbningskampen mod Frederikssund med 40-0, har der dog været problemer med at holde modstanderholdende fra scoringstavlen, hvor holdet har fået 107 point imod sig fordelt på tre kampe, hvilket er atypisk for de lilla-hvide. Omvendt er Copenhagen Towers dog det hold, som har scoret flest point i denne sæson hidtil, hvor det er blevet til ca. 50 point i snit pr. kamp og 199 i alt. Dette er på afstand ligaens højeste, hvor holdet endda blot har spillet fire kampe og resten af National Ligaens hold fem.

Århusiansk genopstandelse
Aarhus Tigers havde inden årets National Liga oprustet med flere kompetente navne som Kori Hurd og Rickey Stevens. Begge spillere som kan dække nogle defensive og offensive pladser. Foruden spillertilgang inden sæsonen har en stor mængde blod på tanden været grundstenen for Aarhus Tigers, idet de har udryddet alt modstand på vejen hidtil. Aarhus Tigers går ind til weekendens opgør om førstepladsen mod Copenhagen Towers med fem sejre ud af fem mulige, hvor holdet især på defense har spillet en vigtig rolle. Blot 54 point er der scoret mod

Aarhus Tigers i denne sæson fordelt på fem kampe.

Med denne fornemme start på sæsonen i National Ligaen er Aarhus Tigers på vej mod tidligere tider, især i perioden 1998-2000, hvor Aarhus Tigers suverænt vandt tre Mermaid Bowls i træk. Dog er der stadig lang vej til Mermaid Bowl d. 13. oktober for begge mandskaber, men hvis begge holde kan fortsætte den imponerende form, virker dette som årets største bejlere hertil.

Hvorvidt det bliver Copenhagen Towers eller Aarhus Tigers, som trækker det længste strå og forbliver ubesejrede i endnu en kamp, får vi svaret på lørdag eftermiddag.

Kampen bliver skudt i gang søndag d. 16. juni kl. 14.00 på Gentofte Sportspark, 2820 Gentofte

Seneste fem indbyrdes opgør
23/09 -2017 – Copenhagen Towers – Aarhus Tigers 62-12
19/08 – 2017 – Aarhus Tigers – Copenhagen Towers 8-14
10/09 -2016 – Aarhus Tigers – Copenhagen Towers 23-44
12/09- 2015 – Copenhagen Towers – Aarhus Tigers 10-16
24/05 – 2015 Aarhus Tigers – Copenhagen Towers 13-30

Post Views: 1.433

Related Posts

Aarhus TigersNationalligaen

Aarhus Tigers trækker sig fra NL 

AaB 89ersAarhus TigersCopenhagen TowersNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

National Ligaen på TV i 2021!!! 

AaB 89ersAarhus TigersCopenhagen TowersNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

Store planer for National Ligaen i fremtiden!

Populære artikler

Aarhus TigersMikkel Guldbjerg JensenNationalligaenPreviewsTriangle Razorbacks

Arvefjendeopgør i Aarhus afgør kampen om billet til...

Daniel LassenDanmarkLandshold

Herrelandsholdet åbner EM mod de stærke østrigere

Mikkel Overgaard PedersenNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

Afgørelsens time for Triangle Razorbacks og Søllerød...

Copenhagen TowersMikkel Overgaard PedersenNationalligaenTriangle Razorbacks

Årets vigtigste kamp – Mermaid Bowl 2018 venter i...

LandsholdNationalligaen

A-landsholdet: Kaptajnerne

Danske talenterJon Haugaard MeinecheNationalligaen

Steven Nielsen – den stille kæmpe

Copenhagen TomahawksKronborg KnightsMikkel Overgaard PedersenNationalligaen

Kronborg Knights – nyt hold i National Ligaen

Champions leagueCopenhagen TowersMikkel Overgaard Pedersen

The Super Final – historisk kamp for dansk...

A-landsholdetDanmarkLandshold

Danmark taber en hård kamp til Storbritannien

Champions leagueCopenhagen TowersMikkel Overgaard PedersenNationalligaen

Copenhagen Towers gør rent bord og vinder NEFL

Stillingen

© Copyright | Dansk Amerikansk Fodbold Forbund