Søllerød Gold Diggers tog i deres sæsonåbner imod Odense Badgers, og sikke en kamp, der endte i højt scorende affære på hele 61-14 til hjemmeholdet.
SGD havde én ting på dagsordenen: At vise at 2018 er slettet, og at de skal anses som et tophold igen i 2019. Badgers skulle have nogle point på tavlen og forsøge at gribe det momentum, der måtte komme deres vej.
SGD starter med bolden, og efter en håndfuld spil, finder QB Nick Rooney WR Thomas Ashworth på et langt kast til kampens føørste TD. På næste SGD serie kommer Badgers CB, Casper Næsselund op med et stor spil, hvor han griber en interception. Nu er det op til den offensive side at gribe det netop vundne momentum, hvor de overtager bolden i SGD territorie. Dette blev ikke tilfældet og Badgers måtte gå fra banen uden point. SGD fik hurtigt flyttet bolden og afsluttede serien med et kort kast til Frederik Oldenburg.
Med ca. 2 minutter tilbage af 2nd qtr., fik SGD bolden og får bragt sig yderligere foran på et langt løb af Christian Vahl. Badgers forsøger, at få en scoring og holde sig inde i kampen inden pausen, men SGD safety, Per Andersen griber en interception og QB Nick Rooney finder kort efter Anton Engelbrecht til endnu et TD og i stedet for, at gå til pause med 14-0, hvor Badgers skal modtage kickoff i anden halvleg, så var pausestillingen 27-0.
SGD fortsætter anden halvleg, som de afsluttede den første og får hurtigt sat to TD på tavlen, først et kort kast til TE Kevin Schmalz og dernæst til u19 WR Simon Føns.
Ved stillingen 40-0 får Badgers’s WR Jacob Hedeager lidt plads nede i hjørnet og griber Badgers’s første National Liga TD. RB Bradley Raymond løber efterfølgende 2 pt. conversion ind. Badgers ser nu muligheden for at bide fra sig og sparker et onside kick, som de selv får fat i. Kort tid efter står WR Jacon Hedeager endnu engang i endzone med bolden og stillingen er nu 40-14, som også er stillingen, da 4th quarter begynder.
SGD sætter tempoet op endnu engang, og med tre scoringer, et kort løb af Emil Neumann, et langt løb af Christian Vahl og Simon Føns’ anden scoring i 4th quarter, ender kampen 61-14 til hjemmeholdet.
Det har været en hård start for Badgers i National Ligaen, og Søllerød fik mindet os om, at de bestemt er et hold vi skal holde øje med i år.