Foto: Mikkel Bo Rasmussen / 1st Down Photo

På søndag tager Søllerød Gold Diggers imod Triangle Razorbacks. Da kampprogrammet blev offentliggjort, var der sikkert mange, der havde forestillet sig, at forårssæsonen ville blive afsluttet med et brag af en topkamp. I tabellen ligger Razobacks godt til, og kæmper med om direkte adgang til semifinalen, hvor de har 4 sejre i 6 kampe. I den anden ende af tabellen finder vi Gold Diggers, som blot har 1 sejr i 6 kampe.

Seneste opgør mellem de to hold endte med en overbevisende sejr til Triangle Razorbacks på hele 49-0. Det var et veloplagt Razorbacks-hold, der var dominerende i særligt de tre sidste quarters. 1st quarter var lige, men da SGD QB, Morten Forsbøl udgik med en skade, som tidligere på sæsonen har givet problemer, greb Razorbacks momentum og så sig ikke tilbage. Der er dog sket meget siden for begge hold.

Razorbacks med momentum

Razorbacks har sat deres lid til Peter Linnemann, som så sent som i weekenden førte an i 55-0 sejr over Frederikssund Oaks. Han er godt hjulpet af et solidt løbeangreb og flere playmakers. Interessant er det, at Niko Lester er begyndt at få en større rolle på den offensive side af bolden, hvilket har vist sig, at være en stor succes, når de samtidig har Jairus Moll og Oliver Holmlund som WR. Razorbacks har tabt til topholdet Copenhagen Towers, og vundet over AaB 89ers og Frederikssund Oaks siden sidst.

Holdet er godt kørende for tiden, og har scoret minimum 39 point i de seneste 3 kampe. Defensivt ser de særligt stærke ud på de 2 forreste kæder, hvor særligt den amerikanske LB, Tyler Condit skiller sig ud.

 

Gold Diggers med forstærkninger

For Gold Diggers vedkommende er der også sket meget. Det har været en svær sæsonstart, men i mod Copenhagen Towers fik de den offensive maskine i gang ved QB Anyhony DiMarsico, hvor de fik sat 46 point på tavlen i en kamp, som de i sidste ende endte med at tabe. Det skabte håb og forventninger om, at de igen kunne spille med i toppen. Det blev også til en tæt kamp mod det andet tophold, Aarhus Tigers, som endte med et nederlag på 14-12, og senest blev det til en stor sejr over Copenhagen Tomahawks på 50-8.

RB Emil Neumann, WR Thomas Ashworth, WR Søren Bakbøl og LB Lars Ringgaard er med, som ikke var med i seneste indbydes opgør. Samtidig måtte både QB Morten Forsbøl og CB Emil Tofte tidligt forlade kampen. Alle, bortset fra Ringgaard, var i spil i kampen mod Tomahawks i søndags, og alle seks er enormt vigtige for holdet.

Det er to hold med massere af playmakers, så der er lagt op til en kamp med mange point til begge hold, så lad jer ikke snyde af tabellen, og kig forbi Rundforbi Stadion søndag d. 1 juli kl. 14.00.

Kampen spilles d. 1. juli kl. 14:00 på Rundforbi Stadion.

Tidligere indbyrdes opgør

27/5-2017 Søllerød Gold Diggers – Triangle Razorbacks 34-0

24/6-2017 Triangle Razorbacks – Søllerød Gold Diggers 15-41

24/9-2017 Søllerød Gold Diggers – Triangle Razorbacks 17 – 15 (Semifinale)

10/5 2018 Triangle Razorbacks – Søllerød Gold Diggers 49-0