National Ligaen
  • Nyheder
    • National Ligaen
    • Ekspertindlæg
    • Landshold
  • Kampprogram 2020
  • Spillerstats
  • Podcast
  • Stilling
  • Hold
    • AaB 89ers
    • Aarhus Tigers
    • Copenhagen Towers
    • Søllerød Gold Diggers
    • Triangle Razorbacks
  • Info
    • Staff
    • Skribenter
    • Presse
  • Facebook
  • Twitter

Jyske giganter tørner sammen

Jon Haugaard Meineche/08 Jun, 16/809/0
Aarhus TigersJon Haugaard MeinecheNationalligaenPreviewsTriangle Razorbacks

Foto: Per Kronvold (Arkiv)

Søndag går det løs igen, når ligaens nummer 1, Triangle Razorbacks, besøger ligaens nummer 4, Aarhus Tigers. Gæsterne er fortsat ubesejrede, mens hjemmeholdet har haft en meget kaotisk sæson. Kan de århusianske tigere narre giganterne fra Razorbacks, eller bliver det en ensidig affære i Aarhus?

Razorbacks har sæsonen igennem vist deres styrke. Først i åbningskampen mod netop Aarhus Tigers og senere mod både Søllerød Gold Diggers og Copenhagen Towers. Forsvaret har været imponerende stærkt, og angrebet har vist sig at have mange tangenter at spille på. Til trods for at være ubesejret viste de alligevel i deres seneste kamp, at de bestemt ikke er usårlige. Towers var nemlig lige ved at komme tilbage i en kamp, der ellers så ud til at være lukket ved halvleg. Alligevel føler cheftræner Thomas Linnemann, at de har gode kort på hånden, når kampen sparkes i gang på søndag. ”Vi er stadig ubesejret på søndag hvis vi spiller op til vores potentiale” starter Linnemann, men han påpegede også, at Tigers ikke er et hold, de skal tage for let på. ”Jeg ved godt at Tigers har smidt nogle kampe i år pga skader på nøglepostioner, men lige meget hvad så er en kamp mod Tigers i Århus ikke en kamp man skal tage for let på”.

Underdogs på hjemmebane

Navnebror og cheftræner for Aarhus Tigers, Thomas Pedersen, er umiddelbart enig i den vurdering. ”Jamen der er da ingen tvivl om at må tage underdog prædikatet her, men jeg tror da vi har en chance. Vi har noget positivt kørende for os fra sidste kamp, hvor vi jo også var undertippede” forklarer han til Nationalligaen.dk. ”Det bliver en svær opgave, men vi har jo indtil videre spillet vores bedste bold på hjemmebane, så lad os se hvordan det går”. Pedersen glæder sig dog til kampen, og spår, at det nok skal blive spændende

For Aarhus Tigers har 2016-sæsonen ikke været uden problemer. Skader har været et tema på en række nøglepositioner for hjemmeholdet, og det håber hjemmeholdets træner ikke fortsætter mod Razorbacks. ”Det er et godt spørgsmål. Skader er en del af football, for os føles det som lidt for stor en del i år, men vi skal bare line 11 mand op og spille bold” forklarer han. Dog vil han ikke helt løfte sløret for, hvordan det skal udføres for at de slår Razorbacks, men han vil dog fortælle om hvad der skal ske. ”Det handler for mig mere om at vi bare skal bringe VORES bedste spil, og en intensitet de andre ikke kan matche. Vi skal spille vores spil” fortæller han afsluttende.

Profil-fyldte angreb

Objektivt er det svært at se, hvor præcis Tigers skal ramme Razorbacks på begge sider af bolden. Blandt Nicolai Molter og Mathias Kragh på RB-positionen, Oliver Holmlund på WR og DeLancelotti for QB bliver der rigeligt for Tigers’ forsvar at holde styr på. Tigers er dog heller ikke uden profiler, når de stiller op på angrebet. Skulle Jakob Karkov og Lasse Lykke være klar igen, kan de forvente at få god støtte af bl.a. WR Frederik Oldenburg og TEs Jesper Kold og Jesper Hansen. Razorbacks forsvar er dog ikke et, der giver ved dørene og forventes heller ikke at gøre det på søndag. Linnemann ved da også godt, hvem han skal holde øje med, når kampen sparkes i gang på. ”Vi skal holde øje med Karkov og Oldenburg, de to sammen er altid en farlig cocktail”.

Det kunne nemt gå hen at blive spændende, når de tog jyske kæmper tørner sammen på søndag kl. 14 på Bøgeskovgård Idrætsanlæg.

Facebook-event

Seneste opgør:

09.04.16 – 36 – 12 Triangle Razorbacks vs. Aarhus Tigers

26.09.15 – 16 – 13 Triangle Razorbacks vs. Aarhus Tigers

21.06.15 – 7 – 34 Aarhus Tigers vs. Triangle Razorbacks

25.04.15 – 29 – 20 Triangle Razorbacks vs. Aarhus Tigers

Post Views: 1.529
Aarhus TigersAmfDKNational ligaenTriangle Razorbacks

Related Posts

Aarhus TigersNationalligaen

Aarhus Tigers trækker sig fra NL 

AaB 89ersAarhus TigersCopenhagen TowersNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

National Ligaen på TV i 2021!!! 

AaB 89ersAarhus TigersCopenhagen TowersNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

Store planer for National Ligaen i fremtiden!

Populære artikler

Aarhus TigersMikkel Guldbjerg JensenNationalligaenPreviewsTriangle Razorbacks

Arvefjendeopgør i Aarhus afgør kampen om billet til...

Daniel LassenDanmarkLandshold

Herrelandsholdet åbner EM mod de stærke østrigere

Mikkel Overgaard PedersenNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

Afgørelsens time for Triangle Razorbacks og Søllerød...

Copenhagen TowersMikkel Overgaard PedersenNationalligaenTriangle Razorbacks

Årets vigtigste kamp – Mermaid Bowl 2018 venter i...

LandsholdNationalligaen

A-landsholdet: Kaptajnerne

Danske talenterJon Haugaard MeinecheNationalligaen

Steven Nielsen – den stille kæmpe

Copenhagen TomahawksKronborg KnightsMikkel Overgaard PedersenNationalligaen

Kronborg Knights – nyt hold i National Ligaen

Champions leagueCopenhagen TowersMikkel Overgaard Pedersen

The Super Final – historisk kamp for dansk...

A-landsholdetDanmarkLandshold

Danmark taber en hård kamp til Storbritannien

Champions leagueCopenhagen TowersMikkel Overgaard PedersenNationalligaen

Copenhagen Towers gør rent bord og vinder NEFL

Stillingen

© Copyright | Dansk Amerikansk Fodbold Forbund