National Ligaen
  • Nyheder
    • National Ligaen
    • Kampnyt
    • Champions League/NEFL
    • Ekspertindlæg
    • Ligaens profiler
    • Danske talenter
    • Landshold
  • Hold
    • AaB 89ers
    • Aarhus Tigers
    • Copenhagen Tomahawks
    • Copenhagen Towers
    • Frederikssund Oaks
    • Søllerød Gold Diggers
    • Triangle Razorbacks
  • Kampprogram
  • Medier
    • Podcasts
    • NL TV
      • Sendeplan
      • Arkiv
  • Stats
    • Spillerstats
    • Holdstats
  • Stilling
  • Info
    • Staff
    • Skribenter
    • Presse
  • Facebook
  • Twitter

Københavnere drager til Jylland for at jage en sejr

Peter Wagner/10 Jun, 16/36/0
AaB 89ersNationalligaenPeter WagnerPreviewsSøllerød Gold Diggers

Foto: Tina Carstensen (Arkiv)

Aalborg danner ramme om en kamp med stor betydning for både AaB 89’ers og Søllerød Gold Diggers. 89’ers har mulighed for at vinde sin anden kamp i træk, mens Gold Diggers skal bryde en stime af nederlag på to kampe.

Der er mulighed for både at udbygge og bryde en stime, når der er kamp i Aalborg på lørdag. Søllerød Gold Diggers kommer til Nordjylland med to nederlag til Razorbacks og Towers i bagagen. De skal møde et AaB 89’ers hold fyldt med selvtillid, efter de i sidste runde fik sæsonens første sejr over rivalerne fra Aarhus Tigers.

For Gold Diggers er det dog muligt at benytte sig af stortalentet Marcus Bennett, der til stor overraskelse skiftede fra Towers i starten af maj. Klubskiftet kostede den unge receiver 30 dages karantæne, men han har altså mulighed for at få debut, når kampen bliver skudt i gang klokken 14 på lørdag.

Én sejr er ikke nok

For AaB 89’ers var sejren over Tiger kulminationen på en sæsonstart, der havde budt på en masse små nederlag. Sejren er blevet fejret, men der er fuld fokus på kampen mod Søllerød.

”Det har været godt. Det har været dejligt at komme på tavlen. De her uger har dog handlet meget om, at vi skal videre. Der er seks kampe endnu. Det er ikke nok med én sejr i år. Vi skal have fokus tilbage på den opgave, der venter,” sige Jakob Thellufsen, der er head coach for AaB 89’ers.

Hvis 89’ers skal have en mulighed for at trække sig sejrrigt ud af kampen, så er det især en facet af Søllerøds angrebsspil, der skal lukkes ned.

”Søllerød gør mange forskellige ting, vi skal forberede os på. Fokus er meget på at stoppe løbeangrebet, for vi mener, at vi har en secondary, der godt kan stå distancen mod Søllerøds kasteangreb. Indtil videre har vi ikke været særlig gode til at stoppe løbet, så det er det, der er førsteprioriteten,” siger Jakob Thellufsen.

89’ers har generelt været rigtig gode på forsvaret i starten af sæsonen, og hvis de kan fortsætte det stærke spil, så forventer Jakob Thellufsen, at de kan byde Gold Diggers op til dans.

”Det handler om, at vi bliver ved med at være balancerede på angrebet og effektive i forsvaret. Vi har været med i alle de andre kampe undtagen mod Amager. Det kan godt være, modstanderne får yards, men de scorer ikke særlig meget. Hvis vi kan tage det med videre og holde fokus i de afgørende situationer, kan vi godt stå i en tæt kamp som før. Jeg synes, vi har talentet til at være med mod Gold Diggers,” siger han.

Personlige fejl har kostet kampe

Søllerød Gold Diggers startede sæsonen rigtig godt med tre sejre i træk, men herefter har de to sidste kampe budt på to nederlag. Ifølge holdets head coach kan de udelukkende takke sig selv for de to tabte kampe.

”Efter at have kigget video igennem, så er det mentale fejl på begge sider af bolden, der har afgjort kampene til vores modstanderes fordel. Det er ikke, fordi vi mangler niveau, men mest af alt fordi vi har spændt ben for os selv,” siger head coach Troels Vestergaard.

Derfor har træningerne i Søllerød-lejren også været fokuseret på at rette de fejl, der er forekommet.

”Vi har brugt meget tid på at blive bedre til de ting, vi ikke gør godt i kampene. Det er ren fejlretning. Vi bruger generelt ikke så meget tid på scouting, men fokuserer vores kræfter på os selv, og hvordan vi kan blive bedre,” siger Troels Vestergaard.

Forberedelserne og forbedringerne skal vises frem i Aalborg, hvor Gold Diggers tidligere har haft problemer med at ramme niveauet.

”Det er altid svært at køre 6 timer i bus og spille en kamp. Generelt har vi haft svingede præstationer deroppe. Samtidig virker de til at være bedre end de sidste par år. Det fungerer bedre, end det tidligere har gjort, og de er gode til at spille til deres styrker. Jeg regner med, at det bliver en sværere kamp, end det har været de sidste par år,” siger Troels Vestergaard.

Kampen bliver ikke nemmere af, at Søllerød skal spille uden deres førstevalg på quarterback-pladsen, Morten Forsbøl. Han bliver afløst af Andreas Willumsen til weekendens kamp. Om skiftet på quarterback-pladsen giver Gold Diggers problemer, må vi vente med at se til på lørdag, men jeg forventer en kamp, der bliver tættere, end man ellers kunne forvente.

Kampen bliver spillet lørdag den 11. juni klokken 14 på Hornevej 2, 9200 Aalborg SV.
Facebook-event: https://www.facebook.com/events/998448923584978/

Seneste indbyrdes kampe

15.8.2015 – Søllerød Gold Diggers @ AaB 89’ers – 38-28
18.4.2015 – AaB 89’ers @ Søllerød Gold Diggers – 0-48

Post Views: 1,016
Aab 89ersAmfDKNational ligaenSøllerød Gold Diggers

Related Posts

Copenhagen TomahawksCopenhagen TowersDavid Garby-HolmNationalligaen

To gange Copenhagen tørner sammen i Valby

AaB 89ersDavid Garby-HolmNationalligaenPreviewsSøllerød Gold Diggers

Søllerød starter guldjagten mod 89ers

AaB 89ersCopenhagen TomahawksCopenhagen TowersEkspert indlægNationalligaenSøllerød Gold DiggersVictor Andersen

Ugens Matchup: spillerunde 2

Populære artikler

David Garby-HolmLigaens profilerNationalligaenSøllerød Gold Diggers

Amerikansk hurtigløber forstærker Søllerød

Champions leagueCopenhagen TowersMikkel Overgaard PedersenNationalligaen

Copenhagen Towers jagter europæisk succes

Champions leagueCopenhagen TowersNationalligaenReviews

Bedst mulige start på NEFL for Copenhagen Towers

AaB 89ersAarhus TigersEkspert indlægNationalligaenVictor Andersen

Ugens Matchups: spillerunde 1

AaB 89ersDavid Garby-HolmNationalligaenPreviewsSøllerød Gold Diggers

Søllerød starter guldjagten mod 89ers

Copenhagen TowersFrederikssund OaksMikkel Overgaard PedersenNationalligaenReviews

Copenhagen Towers viser kvalitet mod Frederikssund Oaks

AaB 89ersAarhus TigersMikkel Guldbjerg JensenNationalligaenPreviews

89ers og Tigers tager hul på sæsonen med jysk opgør

AaB 89ersCopenhagen TomahawksCopenhagen TowersEkspert indlægNationalligaenSøllerød Gold DiggersVictor Andersen

Ugens Matchup: spillerunde 2

AaB 89ersAarhus TigersMikkel Guldbjerg JensenNationalligaenReviews

Aarhus slog Aalborg på udebane og kom godt fra land i...

Copenhagen TomahawksMartin MadsenNationalligaenReviewsTriangle Razorbacks

Razorbacks sejrede flot og sikkert hjemme mod

Spil på ligaen

www.betbuzz.dk

Stillingen

© Copyright 2018 | Dansk Amerikansk Fodbold Forbund