Kollektivet vandt i Nordjylland

Nordjyderne besejrede gæsterne fra Amager på overbevisende manér.

Fotograf: Dan Andersen

Besynderlig men underholdende start

På trods af en lang rejse til Aalborg, var det alligevel gæsterne fra Amager, som kom bedst fra start. På deres først drive fik de dog ingen point, men et fremragende punt gav et svært udgangspunkt for hjemmeholdet.

Det udnyttede Demons forsvaret, hvor Rasmus Hansen fremtvang en interception dybt inde i 89ers redzone.

Desværre for gæsterne formåede de ikke at omsætte den gunstige position til point, og måtte aflevere bolden tilbage efter 4 forsøg. Det positive for Amager var dog at positionen for hjemmeholdet stadigvæk var besværlig.

Amagers forsvar fik da også stoppet hjemmeholdet på de tre første downs. På 4. down blev der sat op til et punt fra egen endzone. Her fik snapperen for meget kraft på kastet, så bolden fløj hen over sparkeren, og Amager fik tildelt 2 point for en fremtvunget safety.

På trods af at de i denne situation måtte afgive point, så var cheftræner Jakob Zinck Thellufsen tilfreds med at holdet i flere omgange fik kæmpet sig ud af svære situationer.

Wakeup call

Efter en hæsblæsende start fik 89ers bedre styr på sagerne. På de næste positioner fik de mere flow over spillet. Først kunne Alexander Kronborg finde en fri Jens Ole Kaae Jensen, som bragte bolden ind på modstandernes halvdel. På det efterfølgende spil kunne runningbacken, Magnus Krogh Jensen, så bringe nordjyderne på sejrskurs, da han modtog et kort kast fra Kronborg og selv løb bolden det sidste stykke over målstregen.

Aalborgs defensiv var også vågnet, og fik stoppet Amagers angreb. 89ers angrebet fik derfor chancen for at komme yderligere foran, men den mulighed missede de da Demons fremtvang en fumble som Frederik Kirchhof kunne recover.

Endnu engang kom hjemmeholdets forsvar ind, og endnu engang formåede de at stoppe Amagers angreb.

Denne gang viste 89ers’ angreb mere taknemmelighed, og førte bolden ned mod målet, hvor det endnu engang var Magnus Krogh Jensen, der denne gang løb bolden ind for sit andet TD i denne kamp.

Fart over feltet

Nu skulle Demons frem på banen, for at komme tilbage i kampen. Den opgave fuldførte de med et godt drive, som i sidste ende blev belønnet med et kort løb fra WR, Mads Hyrsting, som bragte stillingen til 14-9.

Det gad Thomas Zinck Thellufsen ikke finde sig i, så han valgte at løbe bolden hele vejen til endzone på det efterfølgende kickoff. Det var et fremragende løb gennem højre side han foretog sig, samtidig med at han blev godt assisteret af glimrende blokader.

Herefter var det igen Amager som skulle udligne. Det startede også lovende da Micki Nielsen – nærmest identisk som Thellufsen på forrige spil – førte bolden frem gennem højre side. I modsætning til forrige spil blev Micki Nielsen stoppet på modstanderens 20 yard linje.

Desværre for udeholdet endte drivet med en interception, hvor Thomas Ringgaard Petersen sneg sig tilbage og greb bolden for næsen af angriberen. Derfor kunne hjemmeholdet gå til pause med en føring på 21-9

Kontrolleret 2. halvleg

Tiden arbejdede for hjemmeholdet, så det blev til deres fordel, at tempoet faldt. Dog spillede 89ers stadig solidt.

Punter positionen er nok ikke den mest sexede på et amerikansk fodboldhold, så når de laver noget eksepsionelt skal det også nævnes. August Philip Brandi, som sparker punts for 89ers, sparkede nemlig en bold frem egen redzone helt ned til modstanderens redzone. Han fik dog hjælp af et heldigt opspring, men det skal ikke tage noget af æren fra August, som gav modstanderens angreb et forfærdeligt udgangspunkt.

Udbyttet kom også få spil efter, hvor Jonas Nedergaard Hansen uprovokeret kunne gribe bolden og sende angrebet tilbage på banen.

Kort efter igen blev denne interception også udnyttet. Denne gang var det Kronborg der fandt Jens Ole Kaae Jensen, som bragte stillingen til 27-9.

Nu faldt intensiteten yderligere, men 89ers fik alligevel endnu en scoring i sidste quater. Igen var det Kronborg som fandt en fri Daniel Lassen, som var smuttet ind mellem forsvarskæderne.

Kampen endte derfor 33-9.

Da jeg efterfølgende snakkede med Amagers træner, var det en tydeligt skuffet mand jeg talte med. ”Det var noget lort! Vi laver for mange uprovokerede fejl. Vi laver fejl både når vi har bolden, men vi laver også for mange penalties, som koster i sidste ende” udtaler Dennis Svensson. ”De var bedre på dagen. Der er kun én vej og det er frem.  Nu ser vi frem til vores næste kamp mod Herlev. Den skal vindes, så vi ikke ender på sidstepladsen i sæsonen”.

Der var til gengæld stor tilfredshed hos hjemmeholdets træner. ”Jeg er meget stolt over vores hold. Vi manglede spillere på nogle nøglepositioner, hvor reserverne præsteret strålende. Jeg mener at vi som kollektiv spiller utrolig stærkt i denne kamp. Men vores defensive lineman, Jeppe Christensen, spiller en helt fantastisk kamp” udtaler Jakob Zinck Thellufsen til Nationalligaen.dk.

AaB 89ers kan nu se frem til en weekend uden kamp, som de kan bruge til at lade op til en svær men yderst vigtig kamp i sidste runde mod Aarhus Tigers.

Scoring

Q. 1 0-2: Safety

7-2: #8 A. Kronborg til #9 M. Jensen, catch (PAT successful)

Q. 2 14-2: #9 M. Jensen, run (PAT successful)

14-9: #2 M. Hyrsting, run (PAT successful)

21-9: #11 T. Thellufsen, kickoff return (PAT successful)

Q. 3 27-9: #8 A. Kronborg til #88 J. Jensen, catch (PAT unsuccessful)
Q. 4

33-9 #8 A. Kronborg til #17 D. Lassen, catch (2pt conversion unsuccessful)

Please follow and like us:
0