Foto: Ralph Richter

Denne ugens spiller i fokus er WR, Frederik Myrup Nielsen. Frederik har i Danmark spillet for AaB 89ers og senere hen Copenhagen Towers, hvor han var med til, at vinder Mermaid Bowl. Han har ligeledes repræsenteret det danske landshold og for tre år siden (2017) tog han til Tyskland, hvor Postdam Royals stod klar med en kontrakt, i German Football League 2 (GFL 2, næstbedste række), hvor de netop var blevet nummer 3 året forinden.

Frederiks første sæson i Tyskland bliver en stor succes, både personligt, hvor han fører holdet i receptions (62) rec. TD (20) og rec. yards (1.548, som også er flest i GFL2) fordelt på 16 kampe, men også for holdet, som går ubesejret igennem sæsonen og rykker op i den bedste tyske række, GFL. Interessen for Frederik stiger efter en produktiv sæson, men han vælger, at fortsætte i Postdam i 2018, hvor de spiller i GFL.

Frederiks første sæson i GFL1 bliver ikke meget mindre produktiv. I 11 kampe præsterer han 1.111 yards (nr 5 i GFL) og 13 TD. Frederik beviser, at selvom han kommer fra Danmark og spiller i en klub, der lige er rykket op til nogle af de allerbedste i Europa, så kan han levere varen på banen. Det helt store højdepunkt kom i denne sæson, hvor Postdam vandt Eurobowl i mod Milano Seamen, hvor Frederik lavede sit største spil i karrieren, game-winning two point conversion med mindre end et minut tilbage af kampen. Han havde omkring 400 yards og 3 TD i de tre kampe i turneringen.

Han vælger, at blive yderligere en sæson i Postdam, som fortsat er at finde i GFL1. Sæson tre bliver svær for Frederik. I 14 kampe bliver det blot til 28 receptions, 375 yards og 2 TD.

Jeg har fanget Frederik, som vil hjælpe mig med, at give et indblik i, hvordan det er, at spille amerikansk fodbold i Tyskland sammenlignet med Danmark, hvilke forventninger der er til ham, som udenlandsk spiller og hvordan tilfældigheder kan spille ind i karrieren.

Frederiks baggrund inden han tog til Tyskland:

Jeg var i high school da jeg var yngre, men spillede ikke voldsomt meget, da det var en stor og god skole, og jeg havde kun spillet football herhjemme i 6 måneder. Efter det gjorde jeg gymnasiet færdigt hvorefter jeg tog på JUCO, hvilket er en længere historie. Derefter begyndte jeg at læse matematik-økonomi på KU, men jeg droppede ud da jeg fik et tilbud om at komme herned til Potsdam. Jeg blev enig med mig selv om at hvis jeg ville prøve at spille bold i udlandet, så var det også nu det skulle gøres og så måtte jeg læse bagefter.

Hvornår begyndte drømmen om, at spille fodbold i udlandet og hvordan opstod kontakten?

Jeg tror aldrig jeg nødvendigvis havde en drøm om at spille i udlandet, jeg har bare altid elsket at spille og har altid villet spille på så højt niveau som jeg kan. Jeg havde en god landskamp mod Polen i 2016 med omkring 200-250 all purpose yards og to TDs i første quarter og efter at vi nåede den danske grænse og jeg fik signal på telefonen igen, så havde jeg modtaget omkring 10 beskeder på facebook fra forskellige hold i Europa. Jeg var blevet lidt studietræt og jeg havde stadig følelsen af at jeg var bedre end det jeg havde fået ud af sporten på daværende tidspunkt, så jeg besluttede mig for at lytte til hvad de forskellige hold havde at tilbyde og hvis der kom noget op jeg følte var en god chance, så ville jeg tage den. Der var selvfølgelig tilbud fra forskellige lande, og faktisk sad jeg i toget på vej til at besøge Örebro, da Potsdam skrev til mig, men Tyskland er selvfølgelig den største og bedste liga der er i Europa og derfor også den liga jeg helst ville til. Godt nok var Potsdam et GFL2 hold, men de havde vist en hurtig udvikling fra da klubben startede og deres mål var at rykke op, og holdet/spillerne de havde samlet på det tidspunkt fortalte bestemt også at de var seriøse omkring det, så det var en let beslutning.

Hvis man kender lidt til amerikansk fodbold i Europa, ved man, at GFL1 er den stærkeste i Europa. Hvordan er GFL2 i forhold til National Ligaen?

Det er et godt spørgsmål jeg er blevet spurgt om et par gange af forskellige trænere i DK. De bedste hold i DK vil også være at finde i toppen af GFL2, men jeg tror at bunden af GFL2 er langt stærkere end bunden af NL. Der er typisk altid et eller to hold i toppen af GFL2 som faktisk begge er bedre end det dårligste eller to dårligste hold i GFL1 og nogen gange nok ville være et midterhold i GFL1, og jeg tror det er lige deromkring at toppen af NL er. Det varierer selvfølgelig fra år til år alt efter styrken af de danske hold.

Var der mulighed for, at forhandle kontrakten eller anvender de en standardkontrakt i første omgang, som de mere eller mindre tilbyder øvrige europæiske imports?

Man kan selvfølgelig altid forhandle en smule, men medmindre du er en etableret/”kendt” eurpæisk topspiller, så er der ikke stort wiggle room. Det handler også om din position. Er du OL er det nok lidt lettere at få en bedre kontrakt fra start af, da der kun findes et begrænset antal store mænd i Europa, som har det niveau. Receivere har nok lidt sværere ved det, da der er et større antal af dem og drop-off fra nr. 1 til nr. 2 ikke er så stor.

Hvilke forventninger har Postdam Royals haft til dig, som udenlandsk, betalt spiller? Både på og uden for banen?

Jeg tror ikke der er den store forskel på forventningerne til mig og så forventningerne til hvilken som helst anden voksen med et arbejde. Så længe man gør hvad man skal og ikke opfører sig som en idiot, så er der ingen problemer. Den eneste lille forskel der er er nok at når man er i en mindre by, så vil vi oftere vil blive genkendt på gaden af folk vi ikke nødvendigvis kender og at vi oftere har noget tøj på hvor man kan se vores tilhørsforhold, men det skulle jo ikke være noget problem hvis man opfører sig normalt på åben gade – opfør dig som din mor vil forvente og så er der ingen problemer.  Nogen gange er der noget PR/reklame/klub-tamtam man skal stille op til, men det er en del af det.

Hvad har været det sværeste ved, at flytte til Tyskland og etablere en fodboldkarriere dernede?

For mig har der ikke været noget svært ved det. Det er en god organisation med gode mennesker der tager sig af en, og alt er klart når man ankommer. Har jeg haft nogle problemer har jeg altid kunnet kontakte organisationen og få hjælp. At lære en ny by at kende er det samme om du flytter til en ny by indlands eller udlands. At flytte til udlandet betyder selvfølgelig altid at man skal lære om nye ting som sprog, offentlig transport og at handle ind b.la., men svært synes jeg ikke man kan kalde det, da det jo er en del af oplevelsen.

Hvor mange imports har i på en sæson?

Det kommer jo lidt an på hvordan man definerer en import, for de fleste hold betaler jo efterhånden alle spillerne et eller andet og der er jo også tyskere der bliver hentet ind som bliver behandlet som importspillere. Jeg vil tro at vi har omkring 8-16 udenlandske spillere per sæson, hvilket jeg tror er meget normalt for de fleste GFL1 hold.

En almindelig uge, midt i sæsonen. Hvordan ser den ud for dig?

Man bor typisk med 1-2 andre i en lejlighed. En almindelig dag vil være at vågne omkring kl 8, se lidt hudl, lave morgenmad, tage ud og løfte/løbe/strække ud/til fysioterapeut og så er jeg færdig omkring middagstid. Herefter er det lidt op til en selv hvad man laver, men typisk vil man lave noget med sine holdkammerater eller tage hjem og slappe af. Hvis det er en dag med træning om aftenen, så vil jeg spise omkring kl 16 og så tage en powernap inden jeg ser hudl igen og så tager jeg afsted til træning. Der er typisk møder klokken 18.30 der varer en time inden træningen, som varer mellem 1,5-2,5 timer. Derefter er det hjem, spise og så snakker man nok lidt sammen med sine roomies inden man hopper i seng. Nogle gange tager vi også ud og spiser sammen med trænerne bagefter.

Så har du kunne fokusere 100% på fodbold og kunne leve af den betaling du har fået af klubben?

Ja, det har ikke været noget problem. Det er måske ikke fordi at man får voldsomt meget udbetalt i forhold til danske standarder, men man skal huske at holde det in mente at Tyskland ikke er lige så dyrt som Danmark og at man får betalt stort set alt der er ved siden af af klubben, så ens udgifter er minimale. Det vil sige at alt det man får udbetalt er cafépenge.

Hvordan var det efter den første sæson, hvor du havde stor succes og bidrog stort til oprykningen – steg interessen for dig i Tyskland eller resten af Europa for den sags skyld? Og hvad var det afgørende for, at du valgte at blive to sæsoner yderligere?

Interessen steg selvfølgelig efter et rigtig godt år i GFL2, men det var egentlig efter første GFL1 år hvor det steg mest, hvilket nok er grundet at jeg viste jeg ikke bare havde et ”one and done” år og at jeg var blevet etableret blandt Europas elite på min position. Jeg har været priviligeret og har kunnet vælge mellem mange af de største klubber i Europe, men jeg valgte begge år at blive af flere grunde.  Et er at jeg tror på Potsdams ambition og ser hvor tæt det er på at blive en realitet og derudover ser jeg mig selv som en loyal spiller. Jeg har ikke lyst til bare at hoppe rundt fra klub til klub fordi det andet er nyt og spændende – nogen gange skal man også indse der er værdi i at være et sted hvor de kender en og ved hvad ens værdi er.  At jeg så senere hen har mødt min kæreste her gør selvfølgelig til en noget mere ligetil beslutning at blive her.

Hvilke faktorer spillede ind efter de første to sæsoner, hvor du producerede fremragende stats og var en af de absolut bærende kræfter hos Royals, til sæson tre, hvor din produktion falder markant?

Vi gik igennem 9 forskellige QBs grundet skader og andet, den er egentlig ikke længere end det. Lige meget hvilket hold du er og hvor meget dybde du har, så har man ikke 9 GFL-kvalitets QBs på sit hold, og de hænger heller ikke på træerne når man faktorerer ITCs ind, så vores kasteangreb og offense led selvfølgelig også på grund af det. 

Hvordan har offseason været, nu hvor du har været i den samme klub? Har de også betalt dig i offseason og du er blevet nede i Postdam? Eller har du været hjemme i Danmark? Eller måtte finde arbejde indtil sæsonen startede op igen?

Typisk bliver man ikke betalt i off-season, men det handler selvfølgelig om hvordan man vælger at splitte sin kontrakt op. Det er ét samlet beløb man aftaler for sæsonen, og det bliver jo så selvfølgelig bare mindre hvis man vil splitte det op. Efter første år tog jeg hjem til Danmark og arbejdede hvor jeg sidste år blev hernede ligesom i år og der har jeg så arbejdet efter sæsonen.

Har der været nogle svære tider med f.eks skader, forventninger du ikke har kunne leve op til eller andet?

Jeg har generelt været heldig med skader, men jeg brækkede hånden i 18 og missede tre kampe, hvor vi tabte alle de tre kampe – godt nok var to af dem mod Newyorker. Det var en forfærdelig følelse at stå på sidelinjen, specielt fordi vi klart burde have vundet den ene kamp mod Hildesheim – hvilket ville have sendt os i playoffs. Havde min træner ladet mig spille, så havde jeg også gjort det.

Du har været til combine ved Canadian Football League (CFL), hvor du desværre måtte rejse hjem uden yderligere tilbud. Betyder det, at den drøm er lagt hen nu?

Tja, jeg ved ikke om det var en drøm før, men det var helt sikkert en spændende mulighed. Det ramte lidt uheldigt i forhold til at vi kun fik 2 ugers forberedelsestid, hvor at tyskerne for eksempel havde vidst det i et par måneder. Jeg ikke var i min bedste form på dette tidspunkt, hvilket endnu en gang viser at man altid skal holde sig klar, så det blev også nogle halvskidte resultater. Jeg blev dog kontaktet senere hen af et af holdene der hørte om jeg stadig var interesseret i at komme derover, men jeg valgte ikke at opsøge det yderligere af forskellige årsager.

Hvad er din største oplevelse på banen i gennem de seneste tre år? Og ligeledes uden for banen? Og hvordan står de målt i forhold til de oplevelser, du har haft herhjemme?

Der har været mange fantastiske øjeblikke som jeg værdsætter, men det største er nok at score den afgørende 2-point conversion fra 13-yard linjen i Eurobowl-finalen mod Milano Seamen med under et minut tilbage af kampen. Da vores OC sagde at vi ville gå efter sejren i stedet for at udligne med ekstrapointet, sagde jeg vi skulle køre corner-post med mig fra slotten. Jeg kunne se at de doublede mig, men jeg fik heldigvis et clean release og solgte corneren så deres safety efterlod midten helt fri.

 

I forhold til mine oplevelser i Danmark, så er der selvfølgelig gode fodboldøjeblikke derhjemme, men de største er alligevel kommet hernede. Der er bare flere øjeblikke at vælge imellem og at jeg som oftest har været en stor del af angrebet betyder også at jeg naturligvis har følt at jeg har været en større del af den succes der har været. Det gør ikke at jeg sætter mindre pris på da jeg f.eks. vandt MB med Towers eller da vi vandt landskampen i Polen, det betyder bare at jeg har været heldig at opleve lige så store eller større øjeblikke senere hen.

Du har netop afsluttet din tredje sæson i Postdam. Hvilke overvejelser gør du dig omkring karrieren nu? Kan du se dig selv komme tilbage til Danmark og blive en profil i National Ligaen og evt. landholdet igen?

Lige nu er jeg pensioneret, men jeg træner stadig som om jeg skal spille og jeg har stadig tilbud fra flere store klubber – selvfølgelig også Potsdam. Inden sidste sæson sagde jeg at det ville blive min sidste, men efter alt det uheld vi havde og måden sæsonen endte på er det selvfølgelig svært at stoppe. Jeg nyder dog også at have mere tid til kæresten og venner, så vi må se hvordan det ender. At spille i Danmark igen kan jeg ikke forestille mig lige nu af den simple grund at når jeg stopper i Tyskland, så stopper jeg for good. Jeg ville rigtig gerne have spillet for landsholdet i år, men jeg synes ærlig talt at det er for dyrt. At der er brugerbetaling er OK,det kan man ikke komme udeom, men den er bare for høj når man tager i betragtning at man samtidig også skal bruge feriedage på at være der til camps/kampe.

Hvis du kunne gøre én ting om, fra de seneste tre år, hvad skulle det så være? Og hvorfor?

Fortælle Royals at de skulle finde en anden QB fra start sidste år, så kunne det være vi ikke var gået igennem så mange i løbet af året og vi havde helt sikkert været i German Bowl samtalen.

Du nævner, at du har fundet din kæreste under din tid i Postdam. Betyder det, at din fremtid også er i Tyskland eller skal du hjem og afslutte din uddannelse på KU?

Planen er at vi rykker til Danmark på et tidspunkt. Hvornår det bliver, det er lidt oppe i luften lige nu, men det bliver nok før end senere – men der kan jo ske så meget.

Afslutningsvis: Har du så et godt råd til nogen af de mange talentfulde danskere herhjemme, som har en drøm om at spille i USA eller måske Europa?

Jeg synes det er et dybt spørgsmål både fordi at spille i USA og i Europa er to forskellige processer og der er forskellige metoder hvorpå man kan opnå disse. Jeg tror jeg vil lade andre tale omkring processen for USA, da der er andre danskere der har haft mere succes med det end jeg har.

I Europa handler det selvfølgelig om hvorvidt man har nogle tilbud eller om man gerne vil have tilbud. Har man tilbud, så vil jeg råde til at man er tålmodig, sætter sig ned og laver en liste med relevante spørgsmål til klubberne. Hvad er målene for sæsonen, hvad er deres plan i forhold til ens position/rolle, hvordan håndterer de skader hvis det holder en ude i en længere periode, har de navnene på nogle af deres tidligere imports som man kan snakke med omkring hvordan de ser klubben osv. Generelt bliver man bare nødt til at sikre sig at tingene er i orden sådan at man ender det rigtige sted og ikke får en dårlig oplevelse, som jeg ved at nogen gør.

Har man ikke tilbud, så vil jeg anbefale at man laver et godt, kort highlight og så begynder at kontakte trænere/klubber over Facebook, Europlayers etc. Skriv en kort tekst om en selv og send det ud sammen med et link til highlights og eventuelle stats. Om man vil tage til de ”combines”/”camps” der bliver tilbudt er op til en selv, men jeg har ikke hørt specielt positivt om dem.   

I forhold til ens spil på banen, og det gælder om det er USA eller Europa, så bliver man nødt til at lære at være objektiv omkring egne egenskaber og kende sine styrker samt svagheder. Når man har fundet ud af hvad ens svagheder er, så bliver man nødt til at arbejde på dem, for der er alt for mange der fokuserer på de ting de i forvejen er gode til. Det vil sige man skal nærstudere sit eget spil og finde ud af hvorfor man ikke er succesfuld hele tiden og derefter skal man finde ud af hvad man kan gøre for at ændre det. Det kan være at man ikke er stærk nok, at ens fodarbejde ikke er godt nok eller at man måske mangler noget teknik/kreativitet. Det siger selvfølgelig sig selv at man bliver nødt til at være i vægtrummet, løbe og øve teknik ligemeget hvad tid på året det er. Derefter er det bare at stole på sig selv og det arbejde man har lagt i forberedelserne – eksamen er den flittige elevs fest.