Power ranking: Efterår

Der er sket meget siden den seneste Power Ranking. Efterårssæsonen er allerede i gang og slutspilsholdene skal findes. Her er vores eksperters bud på holdenes rangering.

  1. Herlev Rebels (2 pladser ned)

2015 sæsonens helt store skuffelse er Herlev Rebels. De har kæmpet en brav kamp med en af ligaens smalleste rosters, men lige lidt har det hjulpet. Det er blevet til 6 nederlag, den eneste sejr kom med 1 point mod oprykkerne fra Horsens. Holdet er i en opbygningsfase, men det kan kun se ud som om der går lang tid før Herlev er at finde i toppen af dansk amerikansk fodbold igen. Et af de få lyspunkter for rebellerne har været rookie WR Rasmus Brandt, der har haft et rigtig flot forår. Sæsonens sidste 3 kampe er imod Tigers, 89’ers og Demons. Et overskueligt program, der måske kan kaste en enkelt sejr af sig.

  1. Horsens Stallions

Horsens Stallions ligner efterhånden et hold der hører til i National Ligaen. Et flot forår for nyoprykkerne har dem liggende på en samlet 7. plads, lige udenfor slutspilsdeltagelse. Horsens kan med lidt held og en sejr mod 89ers pludselig være at finde i slutspillet. Det vil være en kæmpe bedrift for holdet, som i mange år har kæmpet for at forblive i National Ligaen. Udover sæsonafslutterne mod 89ers, skal Horsens møde Demons som sidste gang trak sig fra opgøret med en smal 9-6 sejr. Dette kunne meget vel endnu en gang gå hen og blive en yderst spændende kamp. Stallions starter dog efteråret mod Razorbacks, som desværre nok stadigvæk er en lidt for stor mundfuld.   

  1. Aab 89ers (2 plads op)

Efter en tur nede og vende på forrige rankings 8. plads er 89ers nu endnu engang at finde i slutspils snakken. Efter 2 meget tætte kampe mod Demons, sluttede Aab foråret flot af med en sejr på 30-6 over Stallions. Det var første gang at aalborgensernes offense kom på scoringstavlen hele sæsonen, og det ligner at de nu endelig har fået løst gåden til at score point. Med de tre bundholds nemmeste efteråretsprogram, er 89ers favoritten til at lande på 6. pladsen som giver adgang til slutspillet. Deres tre sidste kampe står på Gold Diggers, Rebels og Stallions.

  1. Amager Demons

Dæmonerne har trukket sig væk fra bunden, med 3 sejre året første 8 kampe. Dog har alle 3 sejre været med en meget lille margin og alle sejre er blevet hentet mod hold fra bunden af National Ligaen. Med en lidt held kan Demons ende på det samme antal sejre som Tigers, men pga. nederlaget i deres indbyrdes opgør virker det usandsynligt at holdet skulle slutte på andet end en 5. plads. 5. pladsen vil dog højst sandsynligt betyde af Amagerholdet får endnu en chance mod enten Gold Diggers eller Tigers, som dæmonerne ikke har været langt fra af deres seneste opgør.

  1. Aarhus Tigers (1 pladser ned)

Tigers kamp mod Gold Diggers d. 29 August kommer formentlig til at afgøre om Tigers er at finde på 3. eller 4. pladsen når den regulære sæson slutter. Tigers har tabt 3 kampe, 2 mod Razorbacks og 1 mod Towers, men har ellers set stærke ud. QB Mathias Lilhauge er kommet hjem fra sit tyske hold og vil skabe konkurrence om QB pladsen. QB Jakob Karkov har dog haft et rigtig flot forår, så det bliver spændende at se hvordan Tigers vil løse den udfordring. Tigers skal i efteråret møde Rebels, Gold Diggers og Towers.

  1. Søllerød Gold Diggers (1 plads op)

Gold Diggers indtager 3. pladsen, efter en stærk forårssæson. Men det er værd at tage med i overvejelserne at Gold Diggers har haft det absolut nemmeste forår af alle hold. Det er kun blevet til en enkelt kamp mod et top 4 hold og den blev tabt med 35-0 til Towers. Først i efteråret finder vi rigtig ud af hvor stærke Søllerød mandskabet er, når de render ind i både Tigers, Razorbacks og Towers. Gold Diggers spillede kun 1 enkelt kamp i juni måned, som blev en kæmpe sejr over Stallions. Det betyder at Søllerød går ind i efterårssæsonen med friske ben og masser af selvtillid.  Søllerød starter deres efterårssæson lørdag d. 15. august mod 89ers.

 

  1. Copenhagen Towers (1 plads ned)

Efter et hårdt forårsprogram led Towers et nederlag mod Razorbacks. Angrebet har været svingende, og 2-quarterback systemet var langt fra en succes. Forsvaret bestod forårssæsonen og hvis københavnerklubben kan få gang i angrebet ligner de forsvarende mestre den bedste kandidat til at slå National Ligaens top hold Triangle Razorbacks.

  1. Triangle Razorbacks  (1 plads op)

 

Som ligaens eneste ubesejrede hold, er det ikke nogen overraskelse at Razorbacks er at finde på rankingens førsteplads. Siden årets første kamp mod Tigers, som var tættest på at slå vejlenserne, har der ikke været nogen slinger i valsen for Razorbacks. Siden kampen mod Towers er der blevet tilføjet 2 franskmænd til truppen og RB Geoffrey Lewis er hjemvendt fra udlandsophold, selvom det dog rygtes at Lewis skadede hånd fraholder ham fra at spille. Razorbacks er kun blevet stærkere og det tyder ikke godt for resten af National Ligaen.  

Top 4 som ventet

Inden sæsonen var der et lille håb om at der ville komme lidt konkurrence til de 4 mandskaber i toppen. Men endnu en gang er Razorbacks, Towers, Gold Diggers og Tigers at finde blandt top 4. Det kan lede til nogle interessante kampe i efteråret, men i sidste ende ligner det at Razorbacks og Towers skal spille semifinaler på hjemmebane. I bunden af ligaen har vi en kamp om 6. pladsen som giver adgang til slutspillet, og det er første gang i mange år at der ikke har været et åbenlyst bundhold.

Her er de kampe du bør tage ud og se i efteråret. Her en kamp fra hver spillerunde:

21/8 – Copenhagen Towers mod Søllerød Gold Diggers (OBS. Kampen spilles fredag aften)
Towers fejrer 25 års jubilæum, med et rivalopgør mod naboerne Gold Diggers.

29/8 – Aarhus Tigers mod Søllerød Gold Diggers.
Tigers fejrer også 25 års jubilæum i en kamp om at ende på 3. pladsen, og undgå at møde Demons i Wild Card runden. Efter alt at dømme ligner det at det er her at det skal afgøres.

5/9 – Herlev Rebels mod Aab 89ers
Første møde mellem de to klubber i år, og første smagsprøve på hvad vi kan forvente os i kampen om 6. pladsen.

12/9 Doubleheader
Søllerød Gold Diggers mod Triangle Razorbacks kl 13.00
Copenhagen Towers mod Aarhus Tigers kl 16.00

De sidste spillerunde er tilrettelagt således at du kan fange 2 top kampe. Først en kamp mellem to hold der har mødt hinanden i hele 5 Mermaid Bowls i træk fra 2008-2012.
Derefter en kamp mellem sidste års to Mermaid Bowl deltagere.

 

Please follow and like us:
0