Razorbacks fortsat ubesejrede, efter besøg hos Demons

Foto: Per Kronvold

Det blev ikke til nogen overraskelser i forårssæsonens sidste kamp da ubesejrede Razorbacks hjemme slog Amager Demons med 40-2

Det var et tyndt Amager Demons mandskab der besøgte storfavoritterne fra Triangle Razorbacks og det bar kampens forløb også præg af. Selvom Demons til tider fik flyttet bolden virkede det sjældent særligt kontinuerligt og, som resultatet antyder, blev det da heller ikke til nogen offensive scoringer for de sjællandske gæster. På den anden side var det Mathias Kragh der havde en blændende kamp, som bl.a. involverede to TDS (1 rush, 1 rec) og naturligvis Razorbacks nye stjerne Robert Bleiler (2 rec Tds) som begge gjorde det svært for Demons forsvar hele kampen.

Demons eneste point kom efter Razorbacks sidste scoring, da ekstra pointet blev blokeret og returneret af Micki Nielsen, og Demons kunne derfor drage fra kampen med to point, men også med et par ører der havde været grundigt igennem maskinen af et Vejle-hold der sparede flere profiler bl.a. import QB Steven Wilken

Begge hold kan nu gå på en velfortjent sommerferie. Razorbacks med en imponerende 7-0 record, sat i stand i særdeleshed af Thomas Linnemann, der for første gang starter sæsonen som National Liga head coach, efter en sæson der aldrig blev som vejlenserne havde håbet. Demons ligger på en rimelig komfortabel 5. plads efter Aarhus Tigers, med 3 sejre i 7 kampe. De får brug for at genopbygge deres holdkort hen over sæsonen hvis de skal gøre sig nogen forhåbninger om at finde vej til en semifinale.

 

Scoringer:

– 1. quarter –
7 – 0              Peter Linnemann til Robert Bleiler, 14yd catch (PAT good)

– 2. quarter –

14 – 0            Peter Linnemann til Mathias Kragh, 56yd catch (PAT good)
21 – 0            Mathias Kragh, 58yd rush (PAT good)
28 – 0            Peter Linnemann til Robert Bleiler, 65yd catch (PAT good)

– 3. quarter –
34 – 0            Peter Linnemann til Joachim Hofman, 2yd catch (PAT no good)
40 – 0            Johan Bang Andersen, 1yd rush (PAT blocked)
40 – 2            Micki Nielsen, blocked PAT returneret til TD

– 4. quarter –
no scores

Please follow and like us:
0