National Ligaen
  • Nyheder
    • National Ligaen
    • Ekspertindlæg
    • Landshold
  • Kampprogram 2020
  • Spillerstats
  • Podcast
  • Stilling
  • Hold
    • AaB 89ers
    • Aarhus Tigers
    • Copenhagen Towers
    • Søllerød Gold Diggers
    • Triangle Razorbacks
  • Info
    • Staff
    • Skribenter
    • Presse
  • Facebook
  • Twitter

Razorbacks tager førertrøjen efter spændende hjemmekamp

Mikkel Guldbjerg Jensen/06 Jun, 16/1169/0
Copenhagen TowersMikkel Guldbjerg JensenNationalligaenReviewsTriangle Razorbacks

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/nationalligaen.dk/public_html/wp-content/plugins/fenomen_extension/gallery/adv.gallery.php on line 219

Foto: Per Kronvold

Det var, som man siger på amerikansk, ’a tale of two halves’, da Triangle Razorbacks hjemme i Vejle tog imod Copenhagen Towers, men selvom gæster var tæt på at snuppe det hele til sidst, endte Razorbacks med sejren på 31-30 og den absolutte førertrøje i National Ligaen.

Efter topkampen lørdag er status i toppen af National Ligaen, at Triangle Razorbacks indtager førstepladsen med fire sejre i fire kampe efter også at have besejret lørdagens gæster fra Copenhagen Towers. Selvom hjemmeholdet kom klart bedst fra start, så holdt det hårdt til sidst i kampen, der havde spænding til det allersidste.

Scoringsmæssigt var det hjemmeholdet, der tog hul på bylden med et langt kast ned langs Razorbacks højre sidelinje, hvor QB Duke DeLancellotti fandt en åben Oliver Holmlund, som kunne sikre hjemmeholdet en føring på 7-0. Torben Atkinson ramte alle sine tre spark på dagen for hjemmeholdet, men pointmæssigt kunne receiver Oliver Holmlund gøre det endnu bedre – han var nemlig kun lige kommet i gang.

Inden man kunne se sig om havde Towers Frederik Myrup nemlig returneret det efterfølgende kickoff hele vejen til Touchdown, og som Towers har gjort hele denne sæson, gik de endnu en gang efter to point og fik dem.

Hvor Razorbacks fortsatte det offensive festfyrværkeri primært gennem luften i andet quarter med touchdown catches af Ryan Berry og igen Oliver Holmlund, der slog til to gange i andet quarter, så var det anderledes med Towers. Myrups return touchdown var de eneste point, Towers fik sat på tavlen i første halvleg.

Den forkerte pause

Hvis man så med på streamet af kampen, lagde man med garanti mærke til den cirka timelange pause, der blev lagt i kampen med små fem minutter tilbage af første halvleg. Det skyldes tordenbrag i horisonten, og det pålagde dommerne at udsætte kampen af flere omgange, inden spillet kunne fortsætte.

Tordenpausen gjorde også, at spillerne ikke løb i omklædningsrummet, da det rent faktisk blev pause mellem de to halvlege, og i stedet fik spillerne fem minutter på sidelinjen ved stillingen 28-8 til hjemmeholdet. Om det var i tordenpausen eller den korte pause mellem andet og tredje quarter Towers head coach Peter Herbild fik sagt noget til sine spillere, så virkede det i hvert fald.

Towers kom ud med en anden gejst og ikke mindst effektivitet i anden halvleg, og på drives Towers nåede at afslutte i andet quarter gik gæsterne to for to – Towers scorede først ved et catch af Lasse Tor Hansen og siden Kristoffer Green på et kort løb. Towers fik konverteret det ene af sine to forsøg på to point efter de scoringer, og det gav en stilling ved indgangen til fjerde quarter på 28-22 til hjemmeholdet.

Kampen igennem havde de to holds forsvar faktisk bidt fra sig på trods af de relativt høje scorer, og begge hold nettede nogle takeaways i denne kamp. Fjerde quarter gik stille og roligt uden nogen af holdene kunne sætte point på tavlen, indtil Razorbacks kicker Torben Atkinson kunne sætte et 23 yard field goal mellem stængerne til en hjemmeføring på 31-22, og dermed sætte maksimalt pres på Towers, der skulle score to gange.

Towers fik scoret en enkelt gang ved et 11 yard catch for touchdown af Aske Klixbüll og reduceret til 31-30, men uden time outs og med under to minutter tilbage af kampen skulle gæsterne vove sig ud i et onside kick for at bevare chancen for at vinde kampen. Towers forsøgte sig, men hjemmeholdet var over bolden og kunne knæle sejren hjem i de døende sekunder af denne yderst seværdige topkamp.

Scoringer

1. quarter:
7-0 – Oliver Holmlund TD catch (xp good)
7-8 – Frederik Myrup TD return (2pt good)
2. quarter:
14-8 – Oliver Holmlund TD catch (xp good)
22-8 – Ryan Berry TD catch (2pt good – højt snap, rush)
28-8 – Oliver Holmlund (2pt no good – højt snap, rush)
3. quarter:
28-16 – Lasse Tor Hansen (2pt good)
28-22 – Kristoffer Green (2pt no good)
4. quarter:
31-22 – Torben Atkinson FG
31-30 – Aske Klixbüll (2pt good)

Galleri

Post Views: 2.219
AmfDKNational ligaen

Related Posts

Aarhus TigersNationalligaen

Aarhus Tigers trækker sig fra NL 

AaB 89ersAarhus TigersCopenhagen TowersNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

National Ligaen på TV i 2021!!! 

AaB 89ersAarhus TigersCopenhagen TowersNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

Store planer for National Ligaen i fremtiden!

Populære artikler

Aarhus TigersMikkel Guldbjerg JensenNationalligaenPreviewsTriangle Razorbacks

Arvefjendeopgør i Aarhus afgør kampen om billet til...

Daniel LassenDanmarkLandshold

Herrelandsholdet åbner EM mod de stærke østrigere

Mikkel Overgaard PedersenNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

Afgørelsens time for Triangle Razorbacks og Søllerød...

Copenhagen TowersMikkel Overgaard PedersenNationalligaenTriangle Razorbacks

Årets vigtigste kamp – Mermaid Bowl 2018 venter i...

LandsholdNationalligaen

A-landsholdet: Kaptajnerne

Danske talenterJon Haugaard MeinecheNationalligaen

Steven Nielsen – den stille kæmpe

Copenhagen TomahawksKronborg KnightsMikkel Overgaard PedersenNationalligaen

Kronborg Knights – nyt hold i National Ligaen

Champions leagueCopenhagen TowersMikkel Overgaard Pedersen

The Super Final – historisk kamp for dansk...

A-landsholdetDanmarkLandshold

Danmark taber en hård kamp til Storbritannien

Champions leagueCopenhagen TowersMikkel Overgaard PedersenNationalligaen

Copenhagen Towers gør rent bord og vinder NEFL

Stillingen

© Copyright | Dansk Amerikansk Fodbold Forbund