Foto: Per Kronvold

Der var tænding og spænding på fra start til slut, da Razorbacks hjemme tog imod Tigers i deres første kamp. Efter en atypisk første halvleg for de to hold, var det Razorbacks, der til sidst kunne forsegle Tigers’ skæbne med et langt løb til huset og en 2-pt conversion. Kampen endte 29-20 til hjemmeholdet.

Tigers fik den bedste start på kampen, da DE Peder Kjær kom rundt for et sack, og forcerede kampens første turnover på Razorbacks’ første drive. Tigers’ angreb var dog ikke i stand til at udnytte muligheden, og måtte se et godt offensivt drive løbe ud i sandet på et misset FG. Sådan gik kampen frem og tilbage i det meste af første halvleg, indtil QB Peter Linnemann fandt WR/DB Robert Bleiler på en wheel route bagerst i endzone i slutningen af 1. quarter. Begge hold pressede flere gange på for at score. Razorbacks var tættest på ved et FG blokeret af WR/DB Daniel Masifilo, men ingen af holdene så rigtig ud til at kunne finde ud af at afslutte deres ellers fine drives.

Var ved at skabe overraskelsen

Hvor Razorbacks så ud til bedre at finde gearet i 2. halvleg, var Tigers’ angreb ved at falde helt fra hinanden, og med scorings-tørken fra første halvleg, lignede det et endeligt søm i kisten fra Razorbacks, da Linnemann fandt WR Martin Jepsen i endzonen. PAT blev dog blokeret, og Razorbacks måtte ”nøjes” med en 13-0-føring. Det blev ikke nemmere for Tigers, da kampens helt store profil, RB Mathias Kragh, løb den ind først i 4. quarter, og den efterfølgende 2-pt conversion satte hjemmeholdet foran med tre scoringer. Et skidt return og en penalty var ved at blive vendepunktet i kampen. Tigers’ HC Thomas Pedersen hev spillerne sammen, og fik holdet råbt op i gear, og det offensive spil efter Razorbacks’ kickoff viste endelig lidt liv. QB Jakob Karkov fandt WR Frederik Oldenburg på en fade, og han kunne løbe fra alt og alle på et 91 yard langt TD ned ad sidelinjen. Razorbacks måtte på sin næste angrebsserie se sig i en punt-situation efter en hurtig 3-og-ud, men efter et problem med snappet og en unnecessary roughness-straf stod Tigers på Razorbacks’ 5 yard-linje. To spil senere stod der 21-14, da Karkov fandt TE Jesper Kold. Razorbacks fandt dog endzonen igen ved et langt løb af Mathias Kragh, og lige lidt hjalp det, at Tigers kom på tavlen igen til slutstillingen 29-20.

Ny profil i Razorbacks

Det var en tydeligt glad HC Thomas Linnemann, der efter kampen snakkede med Nationalligaen.dk. Han var glad for at se det værste af rusten blive banket af i første halvleg, og et tændt mandskab, der trådte ud til de sidste 24 minutter. Han forklarede samtidig, at han og holdet var pressede, da Tigers kom tilbage med to så hurtige scoringer, men var glad for at se spillerne holde hovedet koldt, da det gjaldt allermest. Kampens helt store profil Mathias Kragh overraskede alle, og han fik også roser med på vejen fra cheftræner Linnemann. Selv var han naturligvis glad over sejren, men var også ydmyg omkring, at det var en god holdindsats, der havde hjulpet ham på vej. Med 204 yds rushing og 2 TDs ”outshinede” Kragh sidste års liga-MVP, Marco Rysgaard, der i 2. halvleg måtte tage plads på sidelinjen med en skade.

Tigers’ cheftræner Thomas Pedersen var tydeligt skuffet over nederlaget i en kamp, hvor tingene ikke rigtig kørte før til allersidst. Han var glad for at se spillerne komme tilbage fra det sorte hul, men både han og OC Morten Sehested må være bekymrede over det inkonsekvente angreb. Hverken Pedersen eller Sehested ønskede at kommentere på skaderne til Marco Rysgaard samt flere af holdets andre profiler, men Sehested var hurtig til at erkende at savnet af Rysgaard var stort i kampen.

Razorbacks tager i næste uge til Aalborg, hvor de møder et presset 89ers-mandskab. De kan nyde at have vundet en vigtig kamp i spillet om at komme videre i slutspillet. Tigers skal derimod møde det tredje hold i træk, der endnu ikke har spillet en kamp, og som samtidig alle tre er under nye cheftrænere, når de tager til Amager, hvor Demons venter.

Scoringer

– 1. quarter –

7 – 0: Peter Linnemann til Robert Bleiler, 15yd catch. PAT good.

– 2. quarter –

no score

– 3. quarter –

no score

– 4. quarter –

13 – 0: Peter Linnemann til Martin Jepsen, 27yd catch. PAT blocked.

21 – 0: Mathias Kragh, 10yd rush. 2 pt good.

21 – 7: Jakob Karkov til Frederik Oldenburg, 91yd catch. PAT good.

21 – 14: Jakob Karkov til Jesper Kold, 12yd catch. PAT good.

29 – 14: Mathias Kragh, 48yd rush. 2 pt good.

29 – 20: Jakob Karkov til Simon Lotze, 19yd catch. 2 pt no good.