National Ligaen
  • Nyheder
    • National Ligaen
    • Ekspertindlæg
    • Landshold
  • Kampprogram 2020
  • Spillerstats
  • Podcast
  • Stilling
  • Hold
    • AaB 89ers
    • Aarhus Tigers
    • Copenhagen Towers
    • Søllerød Gold Diggers
    • Triangle Razorbacks
  • Info
    • Staff
    • Skribenter
    • Presse
  • Facebook
  • Twitter

Rivalopgør til Friday Night Football

Jonas Nemming/26 Aug, 16/756/0
Copenhagen TowersJonas NemmingNationalligaenPreviewsSøllerød Gold Diggers

Foto: Tina Carstensen (arkiv)

Der venter fans af National Ligaen lidt af en sjældenhed, når to af ligaens tophold brager sammen i en fredagskamp. I sidste sæson mødtes de to hold også til en fredagskamp i Gentofte, og der endte det med en gyser, der først blev afgjort i de døende minutter!

Både Copenhagen Towers og Søllerød Gold Diggers ligger i toppen af National Ligaen, og kampen fredag aften kan få stor betydning, for hvem der ender med at stå i Mermaid Bowl i Horsens om nogle måneder. Vinder Towers vil det betyde, at de som minimum er sikre på at slutte på en andenplads, og samtidig har de alle muligheder for at ende som nummer et i grundspillet. Hvis Gold Diggers vinder vil det til gengæld betyde, at de for alvor blander sig i kampen om de to øverste pladser, og så kan alt nærmest ske.

Det var netop på dette tidspunkt af sæsonen mod Towers, at Gold Diggers sidste år indledte deres slutspurt, som førte dem til Mermaid Bowl. Træner Troels Vestergaard tror, at historien kan gentage sig. “Jeg tror på at vi har gode chancer. Første kamp var tæt og det forventer jeg også at kampen imorgen bliver.”, skriver han til Nationalligaen.dk.

Han tror, at det bliver hans angreb, der kan blive nøglen til sejr. Towers’ forsvar har dog været velspillende, og er pt. det hold i ligaen, der har tilladt modstanderen færrest point i de første otte kampe.

Det sidste emne, som Troels Vestergaard kommenterede på, var selve forberedelsen til en fredagskamp: “Vi ændrer lidt i vores træninger op til en fredagskamp, så vi har friske spillere. Men ellers er vores forberedelse, som den plejer at være.”

Alt tyder på, at det bliver en fantastisk football-kamp på allerhøjeste National Liga-niveau, når de to mangeårige rivaler mødes. Kampen har stor betydning, og kunne samtidig være en smagsprøve på en kommende semifinale eller måske endda finale i National Ligaen. Copenhagen Towers må qua deres førsteplads og hjemmebane påtage sig favoritværdigheden, men kampen kan vitterligt gå begge veje!

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Copenhagen Towers inden offentliggørelsen af previewet.

Kampen spilles Ved Station 10, 2820 Gentofte i aften klokken 19.00.

Kampens Facebook-event kan findes her

Seneste indbyrdes opgør:
28.5.2016 – Copenhagen Towers @ Søllerød Gold Diggers – 14-13
26.9.2015 – Copenhagen Towers @ Søllerød Gold Diggers – 0-3
21.8.2015 – Søllerød Gold Diggers @ Copenhagen Towers – 21-13
14.5.2015 – Copenhagen Towers @ Søllerød Gold Diggers – 35-0
27.9.2014 – Søllerød Gold Diggers @ Copenhagen Towers – 8-33

Post Views: 1.443
Amerikansk fodboldAmfDKCopenhagen TowersfootballNational ligaennationalligaen.dkNLSøllerød Gold Diggers

Related Posts

Aarhus TigersNationalligaen

Aarhus Tigers trækker sig fra NL 

AaB 89ersAarhus TigersCopenhagen TowersNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

National Ligaen på TV i 2021!!! 

AaB 89ersAarhus TigersCopenhagen TowersNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

Store planer for National Ligaen i fremtiden!

Populære artikler

Aarhus TigersMikkel Guldbjerg JensenNationalligaenPreviewsTriangle Razorbacks

Arvefjendeopgør i Aarhus afgør kampen om billet til...

Daniel LassenDanmarkLandshold

Herrelandsholdet åbner EM mod de stærke østrigere

Mikkel Overgaard PedersenNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

Afgørelsens time for Triangle Razorbacks og Søllerød...

Copenhagen TowersMikkel Overgaard PedersenNationalligaenTriangle Razorbacks

Årets vigtigste kamp – Mermaid Bowl 2018 venter i...

LandsholdNationalligaen

A-landsholdet: Kaptajnerne

Danske talenterJon Haugaard MeinecheNationalligaen

Steven Nielsen – den stille kæmpe

Copenhagen TomahawksKronborg KnightsMikkel Overgaard PedersenNationalligaen

Kronborg Knights – nyt hold i National Ligaen

Champions leagueCopenhagen TowersMikkel Overgaard Pedersen

The Super Final – historisk kamp for dansk...

A-landsholdetDanmarkLandshold

Danmark taber en hård kamp til Storbritannien

Champions leagueCopenhagen TowersMikkel Overgaard PedersenNationalligaen

Copenhagen Towers gør rent bord og vinder NEFL

Stillingen

© Copyright | Dansk Amerikansk Fodbold Forbund