Foto: Per Kronvold

Endelig! Så skal vi til det igen. Den danske National Liga er lige på trapperne, og det betyder, at vi i dag skal tage et kig frem mod sæsonens første kamp. Og hvilken kamp det bliver, når de forsvarende mestre, Triangle Razorbacks, hjemme er vært for sidste års semifinalister og 4. plads; Aarhus Tigers. De to hold har vist det mange gange før. at når de spiller. kan der forventes flot og ikke mindst, spændende football. Lad os tage et kig på. hvad der venter football-Danmark. når kampen sparkes i gang på Gl. Vejle Stadion på lørdag.

Razorbacks har som så mange gange før været ude og hente forstærkninger til truppen. der skal være med til at sikre succes. ikke bare i den danske liga. men også i IFAFs Champions League, men det er bestemt heller ikke et hold uden egne talenter. Razorbacks har traditionelt spillet hårdt og fysisk bold på begge sider af bolden, og det er der intet. der tyder på. skulle have ændret sig. Med sidste års MVP Mathias Kragh og Geoffrey Lewis i backfield er det forventet. at der vil blive løbet mod en modstander. der sidste år startede svagt ud mod løbet. Der bliver dog ikke taget let på opgaven i Vejle, og Razorbacks’ cheftræner, Thomas Linnemann, ved præcis. hvem de skal holde øje med. ”Vi skal holde øje med Karkov, jo længere tid han får spillet i det offense jo bedre bliver ham og så har de jo hentet endnu et våben til ham” fortæller Linnemann der også kalder Tigers en ideel modstander: ”Vi har det fint med at starte med Tigers for så skal vi spille op til vores bedste, så det er en fin test inden det går løs i Europa”.

Våbnet Thomas Linnemann referede til, er Tigers’ import Justyn Shackleford, der ser ud til at kunnet blive Tigers’ helt store profil. Kan han og resten af Tigers-holdet bygge videre på den måde, de sluttede 2015 af på mod netop Razorbacks, er der gode muligheder mod hjemmeholdet. ”Det er lidt spændende at skulle møde Vejle i første kamp, men det er en udfordring jeg har set frem til siden turneringsplanen udkom. De er regerende mestre, og hvilken bedre måde at starte sæsonen på end at måle sig med dem” udtaler Tigers’ cheftræner Thomas Pedersen til Nationalligaen.dk. Han forklarer ligeledes, at det er en modstander han ikke helt ved, hvad han skal forvente af andet end, at de som vanligt er stærke. ”Første kamp i sæsonen er altid lidt speciel, der er ingen tidligere resultater i sæsonen at måle sig på, ingen video og i DK er der til tider stort turnaround på holdenes roster osv.” siger han og kalder Razorbacks’ imports den ukendte variable, som han endnu ikke ved ret meget om. Han sætter dog en tyk streg under, at fokus i kampen skal ligge på tigernes eget spil.

Uden nogle afviklede kampe er det svært på forhånd at sige, hvad der kan forventes af de to hold, men på forhånd vil Razorbacks, som de regerende mestre, nok skulle påtage sig en lille favoritrolle. Der er stadig utroligt mange spørgsmålstegn, der skal besvares i denne åbningskamp. Hvad kan Razorbacks’ to ny imports Berry og DeLancelotti? Hvor meget skal vi forvente af Justyn Shackleford? Hvem har haft den bedste offseason? Razorbacks’ angreb har traditionelt set ikke haft svært ved at score point, heller ikke mod Tigers, og derfor kommer kampen i kampen i høj grad til at ligge hos Tigers’ angreb, og særligt Jakob Karkovs evne til at holde sig på bane. Kommer Razorbacks’ angreb først ind i en rytme, kan det blive svært for Tigers at følge med. Bliver sidste års semifinale nogen indikator, er der dog ingen tvivl om, at det er en kamp, hvor resultatet på ingen måde er givet på forhånd.

Kampen spilles på lørdag kl. 14.00 på Gl. Vejle Atletik Stadion.

Seneste indbyrdes opgør

26.09.15 – Triangle Razorbacks vs. Aarhus Tigers – 16-13

21.06.15 – Aarhus Tigers vs. Triangle Razorbacks – 7-34

25.04.15 – Triangle Razorbacks vs. Aarhus Tigers – 29-20

28.09.15 –  Triangle Razorbacks vs. Aarhus Tigers – 29-37