Af Dennis Vestergaard
Foto: 1st Down Photo

Lørdag blev de to semifinaler i National Ligaen spillet, hvor Søllerød Gold Diggers var det første hold til at booke billet til finalen den 9. oktober.

Sejren over Triangle Razorbacks kom ikke af sig selv, da det er Razorbacks, der kommer bedst fra start, da de stopper SGDs første drive og kort efter selv løber ned og scorer. Det er TE, Mark Meter, der får et par bolde at arbejde med, inden QB, Reed Gottula selv løber den sidste yard ind og skaber en føring på 7-0.

SGD havde en klar plan om, at de ville have deres running backs til at spille en stor rolle, hvor særligt Christian Vahl fik meget at arbejde med. Spanske Edu Molina havde også et stort bidrag til deres run game, dog uden han formåede at krydse goal line.
Inden pausen er SGD i redzone et par gange, hvor de mister bolden på 4th down og senere i første halvleg kaster QB Andreas Sølling en interception, som Kenneth Bradley opsnapper. Razorbacks formår dog ikke at få mere ud af det og går dermed til pause foran 7-0.

I anden halvleg starter bolden i Razorbacks’ hænder, hvor de får sat et flot drive op, både med korte kast bl.a. til Mark Meter og nogle gode løb, som bliver afsluttet med endnu et løbet TD af Gottula og dermed en føring på 14-0.

SGD virker til, at holde sig til samme plan som i første halvleg, hvor de vil løbe bolden. Både Molina og Vahl får en række gode løb inden Vahl finder endzone for første gang, og får reduceret til 14-7.
På Razorbacks efterfølgende drive, bliver de hurtigt stoppet og må punte. Desværre for dem, kommer Logan Dykstra igennem og blokerer puntet, som giver SGD bolden helt oppe på 30 yardlinjen. En række spil senere, står SGD med en 4th down, 4 yards fra endzone, men modsat første halvleg, får de denne gang krydset goal line, da Vahl endnu engang sætter point på tavlen. Ekstra point bliver sparket forbi, og Razorbacks er dermed foran 13-14, som også er stillingen, da 4th quarter sættes i gang.

SGD står med en 3rd down og 9, da Andreas Sølling forsøger sig med et dybt kast til WR, Simon Føns, som endnu engang sender SGD i redzone, og ligesom de to seneste besøg i redzone, brager Vahl i endzone og scorer til 19-14. Da de havde misset et ekstra point tidligere, gik de efter to denne gang, hvor Sølling finder Helson Jouffroy og dermed er de foran med 7.

Netop som SGD fuldstændig har overtager momentum, svarer Razorbacks igen, og endnu engang er det Reed Gottula, der selv finder i endzone, og endnu engang træder SGD’s special teams i karakterer, da de blokerer sparket og fastholder den spinkle føring på 21-20.

I mod kampens afslutning får Razorbacks bolden på deres egen 15 yardlinje, med 4 minutter og 15 sekunder tilbage. De bliver dog allerede stoppet efter 4th down og SGD kan overtage 21 yards fra endzone med 2:07 tilbage af kampen. Endnu engang må Vahl kæmpe for de sidste yards og netop som han får 1st down, taber han bolden, og Razorbacks er sikre på at de har endnu en chance for, at få sat point på tavlen. Dommerne dømmer ham dog nede, inden han taber den og dermed kan SGD og Andreas Sølling trække tiden ud ved at tage et par knæ.

Det var desværre ikke meget vi fik set til hverken Niko Lester eller Jeremy Cornelius i dag, da de fleste kast gik til Mark Meter. Lester er ellers kendt for at kunne spille offense og defense i en hel kamp, men det var først mod kampens afslutning, at han var at finde på den offensive side.

For SGD var der inden kampen nogle spørgsmålstegn omkring skader. Ville Taylor Ekstrom, Frederik Oldenburg og Ajdin Djurdjevic være klar? Det var ikke tilfældet i dag, da kun Ekstrom var omklædt, dog uden spilletid, og de to andre blot så på. Lad os håbe at SGD er helt skadesfrie inden Mermaid Bowl og ligeledes deres modstander, så vi kan få det bedst mulige matchup i dansk football.
Det er den første Mermaid Bowl siden 2017, hvor det ikke er Triangle Razorbacks mod Copenhagen Towers. Sidst SGD var i Mermaid Bowl tabte de til Towers, i 2017. Sidst SGD vandt Mermaid Bowl var helt tilbage i 2010.