Af Mikkel Overgaard Pedersen

Foto: 1st Down Photo

Efter en dramatisk kamp kunne hjemmeholdet Copenhagen Towers se sig slået med 26-27, da Søllerød Gold Diggers gæstede Gentofte.

National Ligaens førerhold

Søllerød Gold Diggers kunne for anden gang i sæsonen trække sig sejrrigt ud af et opgør mod rivalerne fra Copenhagen Towers, begge gange efter en tur i overtid.

Dermed kan Søllerød Gold Diggers slutte grundspillet i dette års udgave af National Ligaen af med en solid førsteplads. Søllerød Gold Diggers får derfor lov at vælge modstander i semifinalen, som de skal spille på hjemmebane.

Fight og spænding

Lørdag aften var der lagt op til et hæsblæsende opgør, da Copenhagen Towers tog imod ærkerivalerne fra Søllerød Gold Diggers. Kampen var heller ikke mere end syv minutter gammel før, at vi fik det første helt store spil. Jakob Green kunne pille en lang dyb bold ned fra Randall Schroeder, der havde sendt et missil afsted. Dermed var stillingen 6-0 til hjemmeholdet efter knap syv minutter, hvor Søllerød Gold Diggers’ store fokus var på at lukke løbespillet for hjemmeholdet, der også lukkes ned for på kampens første 2-point conversion.

Derfra bølgede kampen lidt frem og tilbage i første quarter. Dog kan det nævnes, at Kenneth Larsen-Ledet i slutningen af første quarter lavede et vildt play, hvor han fik en interception på en lidt for kort kastet bold. Også Anton Witmeur ville endnu engagng fremvise sine kvaliteter, da han med kort tid på klokken af første quarter fik sat et langt løb sammen og bragt Copenhagen Towers i scoringsafstand igen.

Søllerød Gold Diggers svarede dog igen kort inde i anden quarter med endnu et vildt spil, hvor Andreas Sølling kunne finde Simon Føns dybt i banen, der fejede de få forsvarsspiller af vejen og spadserede ind over linjen til stillingen 7-6.

Mj Williams fremviste af flere omgange nogle gode takter og flere fine spil. Dog var den defensive linje fra Søllerød Gold Diggers mødt op i Gentofte for at spille football. MJ Williams kunne dog alligevel i samarbejde med Jakob Green sende Copenhagen Towers tilbage i front med stillingen 14-7. Endnu engang kunne Simon Føns dog stikke afsted, da han med et langt return lynhurtig gav Søllerød Gold Diggers muligheden for at komme tilbage i kampen. De skulle dog ikke score på dette drive og kunne i stedet med få sekunder tilbage i første halvleg sende en interception lige i hænderne på Magnus Bitsch, hvor stillingen til pause dermed forblev 14-7.

I tredje quarter skulle kampen fortsætte med at være helt lige med rigelig spænding og fight. Christian Vahl kunne starte med at løbe bolden ind over linjen, hvor der herefter blev blokeret et ekstrapoint fra Søllerød Gold Diggers. Copenhagen Towers kunne dermed fastholde deres føring, dog decimeret til 14-13. Randall Schroeder ville dog gøre det endnu mere spændende, da han kort efter kastede en interception, og så var det hele åben igen. Dog blev der ikke sat flere scoringer ind i tredje quarter.

Foto: 1st Down Photo. Christian Vahl og Andreas Sølling

MJ Williams var dog ikke færdig med at vise sig frem, da han endnu engang kunne grib en god bold i endzone og dermed forøge stillingen til 20-13 med knap ti minutter igen. Udeholdet fra Søllerød Gold Diggers havde dog tænkt sig at kæmpe for at beholde deres første plads i National Ligaen, hvor de prompte herefter fik sat seks point på tavlen, da Simon Føns med bl.a. et spinmove kunne returnere bolden hele vejen ned i endzone. Med et ekstrapoint blev det dermed også helt lige 20-20 stadig med knap ti minutter. Det endte også med at være stillingen efter fire quarters.

Ligesom mødes i foråret, løber Christian Vahl bolden 25 yards til touchdown på det første spil i overtime, og dermed er Søllerød Gold Diggers foran 27-20 inden det bliver Towers’ tur. Det skulle dog blive endnu mere nervepirrende, da Copenhagen Towers også fik scoret på deres første drive i overtime. Dog endte deres 2-point conversion med en interception i endzone af David Tawake fra Søllerød Gold Diggers, dermed også vandt kampen.

Kampens slutresultat: Copenhagen Towers – Søllerød Gold Diggers 26-27