National Ligaen
  • Nyheder
    • National Ligaen
    • Ekspertindlæg
    • Landshold
  • Kampprogram 2020
  • Spillerstats
  • Podcast
  • Stilling
  • Hold
    • AaB 89ers
    • Aarhus Tigers
    • Copenhagen Towers
    • Søllerød Gold Diggers
    • Triangle Razorbacks
  • Info
    • Staff
    • Skribenter
    • Presse
  • Facebook
  • Twitter

Sommerferien er ovre for 89’ers og Towers

Peter Wagner/18 Aug, 16/454/0
AaB 89ersCopenhagen TowersNationalligaenPeter WagnerPreviews

Foto: 1st Down Photo (arkiv)

National Ligaen blev skudt i gang i lørdags, og i denne weekend er det 89’ers og Towers tur til at komme i gang med efterårets kampe.

Efter en lang sommerferie er det endelig tid til at komme i gang med National Ligaen igen for Aalborg 89’ers og Copenhagen Towers. Holdene har været i gang med træningen et par uger, og de har begge udnyttet pausen til at få nogle skadede spillere tilbage på banen.

”Vi havde nogle skader i slutningen af foråret, og de spillere er kommet tilbage og er friske. Samtidig havde vi seks mand med til Polen med landsholdet. De har brugt hele sommeren på football, og det har vi også skullet tage hensyn til,” siger head coach for 89’ers, Jakob Thellufsen.

Det samme er tilfældet hos Towers, der er klar til at komme i gang med at spille kampe igen.

”Vi glæder os til at komme i gang igen efter en god sommerpause. God kamp mod et 89’ers hold, der har spillet godt,” siger Peter Herbild, der er head coach for Towers.

Det handler om at komme i omdrejninger

Efter halvanden måned uden kamp, så ville det ikke være unormalt, at der er noget rust, der skal slides væk.

”For os handler det om at komme i omdrejninger igen. Det er en god kamp at starte ud på, så vi forhåbentlig kan komme i gang til det svære program efterfølgende mod Søllerød og Aarhus,” siger Peter Herbild.

For 89’ers handler det umiddelbart ikke om at vinde. Jakob Thellufsen ved godt, at de er underdogs i kampen, og derfor er der et andet fokus hos nordjyderne.

”Vi kigger ikke så meget på, om vi har en chance. Vores mål er at score nogle point og få nogle stops. Det lyder måske lidt banalt, da det også er det, der skal til for at vinde. Men vi skal have gang i det, der virkede for os i foråret og bygge noget mere på,”

Playoffs nærmer sig

I og med efterårssæsonen er skudt i gang, så nærmer Nationalligaen også sin afslutning. Med kun en måned til playoffs betyder kampene ekstra meget i denne periode. Især hvis Towers skal nå deres mål for i år.

”Hvis vi træner ordentligt, så kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne gå hele vejen. Det har været vores mål fra årets start. Vi vil gerne tilbage og vinde det tredje mesterskab på fire år,” siger Peter Herbild.

I Aalborg er ambitionerne en smule mere jordnære. Det betyder dog ikke, at der ikke bliver drømt om playoffs.

”Vi er afhængige af, at vi følger med Horsens og slår dem i sidste kamp, hvis vi skal i playoffs. Herlev må selvfølgelig heller ikke stikke af. Det afhænger også af, hvordan Amager og Aarhus gør det. Hvis alt flasker sig, så kan vi nå en fjerdeplads. Men vi skal ikke tænke for langt frem. Vi skal komme i gang på lørdag, ellers er vi ikke klar til kampene senere på efteråret,” siger Jakob Thellufsen.

Yderligere information

Kampen sparkes i gang på lørdag klokken 14 på Gentofte Sportspark, Ved Stadion 10, 2820 Gentofte.
Facebook-event: https://www.facebook.com/events/684800288340875/

Seneste opgør:
11.4.2015 – Copenhagen Towers @ AaB 89’ers – 47-0

Post Views: 945
Aab 89ersAmerikansk fodboldAmfDKCopenhagen TowersfootballNational ligaennationalligaen.dk

Related Posts

Aarhus TigersNationalligaen

Aarhus Tigers trækker sig fra NL 

AaB 89ersAarhus TigersCopenhagen TowersNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

National Ligaen på TV i 2021!!! 

AaB 89ersAarhus TigersCopenhagen TowersNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

Store planer for National Ligaen i fremtiden!

Populære artikler

Aarhus TigersMikkel Guldbjerg JensenNationalligaenPreviewsTriangle Razorbacks

Arvefjendeopgør i Aarhus afgør kampen om billet til...

Daniel LassenDanmarkLandshold

Herrelandsholdet åbner EM mod de stærke østrigere

Mikkel Overgaard PedersenNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

Afgørelsens time for Triangle Razorbacks og Søllerød...

Copenhagen TowersMikkel Overgaard PedersenNationalligaenTriangle Razorbacks

Årets vigtigste kamp – Mermaid Bowl 2018 venter i...

LandsholdNationalligaen

A-landsholdet: Kaptajnerne

Danske talenterJon Haugaard MeinecheNationalligaen

Steven Nielsen – den stille kæmpe

Copenhagen TomahawksKronborg KnightsMikkel Overgaard PedersenNationalligaen

Kronborg Knights – nyt hold i National Ligaen

Champions leagueCopenhagen TowersMikkel Overgaard Pedersen

The Super Final – historisk kamp for dansk...

A-landsholdetDanmarkLandshold

Danmark taber en hård kamp til Storbritannien

Champions leagueCopenhagen TowersMikkel Overgaard PedersenNationalligaen

Copenhagen Towers gør rent bord og vinder NEFL

Stillingen

© Copyright | Dansk Amerikansk Fodbold Forbund