Spændende kamp i vente i Aalborg

Foto: 1st Down Photo

AaB 89ers tager lørdag imod Amager Demons i en kamp, der kan give hjemmeholdet revanche for sidste indbyrdes opgør, men samtidig skal bruges fremadrettet

Sidste gang disse to hold mødtes, viste scoretavlen til slut 38-19 til Demons, og det resultat er ikke glemt i AaB. Det er noget af det, der bliver spillet om lørdag i Aalborg, men for Demons er der endnu en gulerod i sigte med en sejr – så står den nemlig med sikkerhed på slutspil i denne sæson.

Samtidig er det to hold, der rent offensivt har sine styrker på hver sit område. Gæsterne fra Amager har et af ligaens bedre løbeangreb anført af Lars Hyrsting Larsen, og hjemmeholdet 89ers har vist sig at have udviklet et effektivt kasteangreb – de to forsvar kommer altså på hver sin prøve i denne kamp.

Sidste kamp var vi slet ikke gode nok til at stoppe løbet, og vi var alt for udisciplinerede. Vi skal være sound på defense, og vi skal alle gøre vores del hver især, og så skal vi løbe til bolden,” siger 89ers head coach Jakob Zinck Thellufsen og fortsætter:

For os handler det helt sikkert om at stoppe Amagers løbeangreb. Men ellers kan alle dele af spillet blive afgørende – vi skal afslutte vores drives og score på dem, og så skal vi holde Amager fra at score på deres.”

Fra Demons side er der stor respekt for 89ers, og der er også et fokus på, at modstanderholdet kan mere end et enkelt trick.

Vi spiller altid tætte kampe med Aalborg, og selvom sidste kamps resultat viste en stor margin, så skjuler det, at det var en hårdt kæmpet kamp. 89ers viser gode ting, og det bliver uden tvivl igen en hård kamp for os,” siger Demons head coach John Stevenson.

89ers har nogle talentfulde spillere, det kan man se på landsholdet, og de er gode gennem luften, men de har også en trussel langs jorden, og det er vi forberedte på. Vi har fået Jarim Guajardo tilbage på nose tackle, som har været uden med en skade siden første spilleuge, og det giver vores forsvar et løft,” siger Demons-træneren.

Begge trænere er klar over, at det bliver en spændende kamp, og at en sejr kan blive meget vigtig for deres respektive klubber.

Alle kampe er vigtige, men denne har lidt ekstra krydderi i og med vi kan sikre os slutspillet med en sejr. Så uanset om det er med 20 eller med 1 point, så går vi efter et W,” siger John Stevenson, der også tror på, at Lars Hysting Larsen kan nå over de 1000 rushing yards, når kampen er overstået – han står lige nu noteret for 879 af slagsen.

Kampen er rigtig vigtig for os, både i forhold til at give os selv så mange slutspilschancer som muligt, men også for at vise, at 38-19 ikke er et retvisende styrkeforhold mellem os. Kampen kan også fungere som en god start på en række vigtige kampe her sidst på sæsonen,” siger Jakob Zinck Thellufsen.

Kampen bliver spillet lørdag den 3. september klokken 14 på Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst.

Facebook-event kan findes her

Seneste indbyrdes opgør:

7.5.2016 – Aab 89ers @ Amager Demons – 19-38

20.6.2015 –  Aab 89ers @ Amager Demons – 3-13

6.6.2015 – Amager Demons @ AaB 89ers – 13-2

14.6.2014 – Amager Demons @ AaB 89ers – 47-31

13.4.2013 – Amager Demons @ AaB 89ers – 30-20

Please follow and like us:
0