Foto: Michael Quist

Copenhagen Towers fortsætter stimen og er nu oppe på imponerende ni sejre ud af ni mulige i National Ligaen, med en hjemmebane sejr over Razorbacks på 49Towers vs. Razorbacks Fotograf Michael Quist-14

Endnu et W til samlingen

Copenhagen Towers fortsatte lørdag eftermiddag den stadig vanvittige ubesejrede stime mod Triangle Razorbacks på træningsbanen i Gentofte. Endnu en sejr blev det til og denne gang på 49-14 over Triangle Razorbacks, den mangeårige rival i toppen af National Ligaen. Kampen skulle dog lige vækkes til live før at spænding indfandt sig. Det var tydeligt at se at begge hold stod med et defensivt udgangspunkt og lidt usikkerhed fra kampens start. Dette pointerede Copenhagen Towers’ assistent head coach Victor Andersen også efter kampen, da han mente, at det ubesejrede hold fra Copenhagen Towers både skulle have startet bedre mod Søllerød Gold Diggers sidste kamp og Triangle Razorbacks i gang i aften.

Ikke desto mindre, fortsætter han og siger at årsagen til at de fortsætter den længe periode uden nederlag er: Sandheden er jo at vi har virkelig gode spillere og nogle rigtig dygtige coaches til at sætte spillerne i gode positioner. Vi spiller 25 forskellige spillere på defense idag og det kan vi kun gøre fordi alle ved hvad deres rolle er og kan bidrage. I foråret havde vi jo meget fokus på internationale kampe, og det hjælper at kunne fokusere på sin næste modstander i stedet for flere uger frem”.

Målrigt opgør i Gentofte

Triangle Razorbacks havde vist imponerende storform med både stor kvalitet i defense og offense op til dagens kamp. En lidt stille start på dagens opgør endte dog med at blive målrigt, som så mange gange før. Dog viste udeholdets defense tegn på svaghed, da Copenhagen Towers fik sat 49 point på kontoen efter flere gode plays. Der kunne dog også spores fejl i de forsvarende mestres forsvar, hvor der endnu en gang blev tilladt at score på forholdsvis lange kast fra Triangle Razorbacks.

Dog fremviste topholdene i National Ligaen endnu engang fodbold i høj klasse, hvor spillet var yderst flydende med nærmest ingen flags. Sæsonen nærmer sig slutningen af grundspillet inden det altafgørende playoff begynder, hvor alt stadig kan ske, trods Copenhagen Towers ligner et hold, som vil gøre alt for at beholde pokalen i Gentofte, og hvor holdet hele tiden arbejder på at blive endnu bedre. ”Jeg forventer at vi fortsætter den stigende formkurve. Vi skal stadig levere fodbold på højere niveau end det vi leverer i dag. Og selvom vi har slået flere gode hold to gange, så er det svært at slå gode fodboldhold 3 gange på en sæson. Så vi skal fortsætte med at arbejde!”, udtaler assistent head coach fra Copenhagen Towers Victor Andersen.

I sidste kamp for Copenhagen Towers venter en udekamp i Aalborg mod AaB 89ers d. 15 september, mens Triangle Razorbacks har spillet de ti kampe.

Kampens slutresultat: 49-14