National Ligaen
  • Nyheder
    • National Ligaen
    • Kampnyt
    • Champions League/NEFL
    • Ekspertindlæg
    • Ligaens profiler
    • Danske talenter
    • Landshold
  • Hold
    • AaB 89ers
    • Aarhus Tigers
    • Copenhagen Tomahawks
    • Copenhagen Towers
    • Frederikssund Oaks
    • Søllerød Gold Diggers
    • Triangle Razorbacks
  • Kampprogram
  • Medier
    • Podcasts
    • NL TV
      • Sendeplan
      • Arkiv
  • Stats
    • Spillerstats
    • Holdstats
  • Stilling
  • Info
    • Staff
    • Skribenter
    • Presse
  • Facebook
  • Twitter

Towers forventer hård kamp mod svenske mestre

David Garby-Holm/30 Mar, 17/16/0
Copenhagen TowersDavid Garby-HolmIngen kategoriNationalligaenPreviews

Lørdag tager Copenhagen Towers imod de svenske mestre fra Carlstad Crusaders i den nye europæiske turnering, NEFL, Northern European Football League, der har 5 deltagere med fra fire lande.

De svenske korsriddere har i mere end ti år været et af Europas stærkeste hold, hvor de har spillet lige op med de bedste hold fra Tyskland og Østrig. Det er indtil videre blevet til syv svenske mesterskaber i streg til holdet fra Värmland. Der venter derfor københavnerne noget af en sportslig udfordring.

”Det er altid fedt at spille internationale kampe, men det bliver en hård omgang. Men jeg forventer, at vi leverer en kamp på et højt niveau og at vi formår at eksekvere vores spil. Så må vi se om det er nok til en sejr,” siger Towers’ quarterback, Kasper Skyum til nationaligaen.dk.

Copenhagen Towers har flere gange tidligere mødt Crusaders i europæisk sammenhæng, senest i 2015, hvor svenskerne vandt med 34-9.

Da kampen er den første i sæsonen for begge hold, har det ikke været muligt for holdene at lave en grundig forberedelse på modstanderen rent taktisk.

”Det er altid svært at spiller mod en “ny” modstander så tidligt på sæsonen, fordi den information vi har på dem, ikke et helt “up to date”, så det er lidt en gættekonkurrence hvad de gør taktisk. Derfor har vores fokus været mere på os selv og hvad vi kan gøre, specielt mentalt, har vi gjort os klar at vi skal forvente en fysisk kamp, hvor intet bliver givet til os, og det er fra start til slut,” siger Kasper Skyum, der i kampen vil stå bag holdets nye center, Joachim Christensen, den tidligere Wagner Seahawks-spiller, som inden sæsonen skiftede fra Søllerød Gold Diggers.

Joachim Christensen er en spiller som Towers især forventer vil bidrage på banen med sin attitude og sine lederevner.

Towers-coach: Mange skal spille over niveau
I trænerstaben hos Copenhagen Towers er man godt klar over, at holdet skal ramme et topniveau, hvis man ikke skal ryge ind i en svensk øretæve.

”For at slå dem skal vi have en håndfuld eller flere spillere, der spiller over niveau. Lidt ligesom vi så defensive back Nicolai Zacho gøre det i Mermaid Bowl,” siger holdets defensive koordinator, Victor Andersen til nationalligaen.dk, der står med ansvaret for at lukke ned for svenskernes angreb.

”Vi møder et eksplosivt offense, som sætter pres på hele vejen rundt. Men især deres kasteangreb skulle være farligt. Så vores defensive backs forventer vi en del fra”, siger han og fremhæver spillere som Martin Ballegaard og Simon Maak. Det kræver ifølge den offensive koordinator også, at man ikke giver svenskernes quarterback for meget tid i lommen, og det bliver opgaven for bl.a. holdets to defensive ends, Mikkel Stilling og Michael Kayser at undgå det.

Hvis Towers skal kunne følge med Crusaders bliver time of possession også en væsentlig faktor.

”Det har nogle følgereaktioner, når modstanderen er god på offense, som tilfældet er med Crusaders. Vi skal kunne løbe bolden og holde den ude af deres hænder. Så også en stor opgave for den offensive linje,” siger Victor, og fremhæver running back, Anton Witmeur som et vigtigt våben på offense og som en spiller, han forventer sig meget af på lørdag

Svensk-amerikansk quarterback
Carlstads føromtalte kasteangreb bliver for andet år styret af den svensk-amerikanske quarterback Philip Juhlin, der sidste år blev kåret som den svenske liga, Superseriens, bedste quarterback og finale-MVP.

Juhlin var en talentfuld high school-quarterback hjemme i Maryville, Tennessee, men da han havde svært ved at vænne sig til livet som college-spiller besluttede han sig i stedet for at søge mod Europa og Sverige, hvor han i 2013 kom til Kristiansstad Predators, hvor han spillede i fire år, inden turen sidste år gik til Carlstad.

I den forgangne sæson kastede Juhlin 3.114 yards og 39 touchdowns for Crusaders, flere end 1.000 yards mere end den næstbedste i Superserien.

Imports tog hjem
Carlstad havde inden sæson skrevet kontrakt med to amerikanere, en wide receiver og en offensiv linjemand, men dem for de ingen glæde af mod Towers.

Wide Receiver Willie Tucker tog tilbage til Californien for at forfølge drømmen om at komme i NFL, mens den offensive linjemand Ben Eli fik hjemve og tog tilbage til Minnesota.

Og mens Carlstad mistede en offensiv linjemand i Ben Eli, så kan klubben på den anden side glæde sig over, at den svenske landsholdsspiller Niklas Johansson har brudt sit engagement med den tyske storklub Braunschweig New Yorker Lions som han ellers skrev kontrakt med i januar og er taget hjem til Sverige.

Træner måtte trække i trøjen
Helt uden amerikanerne står Carlstad dog ikke. Klubben har i stedet aktiveret klubbens tidligere stjernespiller, running back/linebacker Brett Koepp, som ellers havde stillet støvler og skulderbeskytter på hylden efter sidste sæson.

26-årige Koepp har spillet fire sæsoner for Carlstad og blev efter 2015-sæsonen kortvarigt sat i forbindelse med Tampa Bay i NFL, hvilket giver et eller andet billede af mandens niveau. I sidste sæson løb han lige over 1000 yards og scorede 22 touchdowns i 10 kampe. Han vil helt sikkert blive en kæmpe udfordring for Towers forsvar.

Kampen mellem Copenhagen Towers og Carlstad Crusaders bliver spillet på Gentofte Idrætspark lørdag den 1. april og der er kick-off klokken 13.00.

Samtidig med kampen i Gentofte spilles kampen i turneringens anden ”pulje” i Helsinki, hvor Helsinki Roosters tager imod svenske Uppsala 89’ers. Turneringens sidste hold, britiske London Warriors, er oversidder.

Post Views: 2,239
Amerikansk fodboldAmfDKCarlstad CrusadersCopenhagen TowerscrusadersDAFFdansk amerikansk fodboldfootballNEFLsaff

Related Posts

Copenhagen TomahawksCopenhagen TowersDavid Garby-HolmNationalligaen

To gange Copenhagen tørner sammen i Valby

AaB 89ersDavid Garby-HolmNationalligaenPreviewsSøllerød Gold Diggers

Søllerød starter guldjagten mod 89ers

AaB 89ersCopenhagen TomahawksCopenhagen TowersEkspert indlægNationalligaenSøllerød Gold DiggersVictor Andersen

Ugens Matchup: spillerunde 2

Populære artikler

David Garby-HolmLigaens profilerNationalligaenSøllerød Gold Diggers

Amerikansk hurtigløber forstærker Søllerød

Champions leagueCopenhagen TowersMikkel Overgaard PedersenNationalligaen

Copenhagen Towers jagter europæisk succes

Champions leagueCopenhagen TowersNationalligaenReviews

Bedst mulige start på NEFL for Copenhagen Towers

AaB 89ersAarhus TigersEkspert indlægNationalligaenVictor Andersen

Ugens Matchups: spillerunde 1

AaB 89ersDavid Garby-HolmNationalligaenPreviewsSøllerød Gold Diggers

Søllerød starter guldjagten mod 89ers

Copenhagen TowersFrederikssund OaksMikkel Overgaard PedersenNationalligaenReviews

Copenhagen Towers viser kvalitet mod Frederikssund Oaks

AaB 89ersAarhus TigersMikkel Guldbjerg JensenNationalligaenPreviews

89ers og Tigers tager hul på sæsonen med jysk opgør

AaB 89ersCopenhagen TomahawksCopenhagen TowersEkspert indlægNationalligaenSøllerød Gold DiggersVictor Andersen

Ugens Matchup: spillerunde 2

AaB 89ersAarhus TigersMikkel Guldbjerg JensenNationalligaenReviews

Aarhus slog Aalborg på udebane og kom godt fra land i...

Copenhagen TomahawksMartin MadsenNationalligaenReviewsTriangle Razorbacks

Razorbacks sejrede flot og sikkert hjemme mod

Spil på ligaen

www.betbuzz.dk

Stillingen

© Copyright 2018 | Dansk Amerikansk Fodbold Forbund