Kampen starter præcis som man kunne håbe, hvor to scoringer hurtigt blev sat på tavlen. Towers startede med bolden og på første spil, fandt Randy Schroeder sin amerikanske WR, MJ Williams på et langt kast. På det næste spil, scorede Michel Konate Jr. og dermed var Towers foran 6-0 efter blot 11 sekunder.

Hjemmeholdet svarede hurtigt igen, og skulle også kun bruge to spil før de fandt endzone, da Shelton Eppler finder Magnus Urth på et langt kast. Efter blot to offensive spil til hvert hold, står den 7-6 til 89ers.

Det er også 89ers, der sætter den næste scoring på tavlen, da Eppler endnu engang sender bolden i endzone, hvor han denne gang finder Jens Eg Nørgaard helt fri til 14-6.

Inden tiden i 1st quarter løber ud, udligner Towers, da Randy Schroeder finder Marcus Boesen, som normalt befinder sig på den defensive side af bolden, i endzone.

I 2nd quarter får Towers lidt ekstra vind i sejlene, da Eivind Rølles, og de får også sat en scoring mere på tavlen og er derfor foran 22-14 i pausen.

Towers er et hold, der sjældent smider en pauseføring væk og derfor er det også vigtigt med en god start på anden halvleg for 89ers, som starter med bolden. De får ikke rykket bolden og Towers må tage over efter et punt. Schroeder finder endnu engang Williams på et langt kast, som få Towers ind for 5 yardlinjen. Kort efter finder Schroeder Jakob Green, som selv finder de sidste yards mod endzone og udbygger føringen til 30-14.

Desværre for 89ers, og spændingen i kampen, må de punte for anden gang i anden halvleg allerede efter to drives, og Towers overtager på 89ers’ 37 yardlinje. Heldigvis for spændingens skyld, bliver Towers stoppet uden af få yderligere yards.

Vi skal alligevel helt hent i 4th quarter, inden den næste scoring bliver sat på tavlen, da Shelton Eppler selv løber de sidste to yards ind i endzone, men uden en 2 point conversion, er de fortsat bagud med to scoringer, da der bliver reduceret til 20-30, med mere end 6 minutter tilbage af kampen.

Towers skal dog kun bruge to minutter på at trække den sidste spænding ud af kampen, da et langt kast til Williams sender dem langt ind på 89ers’ banehalvdel og Konate Jr. gør arbejdet færdig ved at løbe endnu et TD. Anton Witmeur sætter yderligere to point på tavlen til stillingen 38-20 med 4 minutter tilbage.

Efter et par personlige fejl af 89ers, skal Towers sparke kickoff helt oppe på 89’ers’ 35 yardlinje, hvorfor de sparker et onside kick, som de får fat i, er kampen reelt afgjort inden Anton Witmeur løber i endzone, og med kun 3:35 tilbage, står den 46-20.

Efter et par lange kast til Magnus Urth, fik 89ers sat en sidste scoring på tavlen til slutresultatet 26-46.

Towers spiller en god kamp på begge sider af bolden. På den offensive side, var det særligt samspillet mellem QB Randy Schroeder og hans to WRs, MJ Williams og Jakob Green, der fungerede. På den defensive side, fik de lukket godt ned for 89ers løbespil, hvilket gav lidt plads til kastespillet, hvor særligt Magnus Urths postrute gav nogle problemer.

89ers spillede en hæderlig kamp, hvor defense havde svært ved at dæmme op for den dybe trussel, som MJ Williams er, særligt med Jakob Green på den modsatte side og et stærkt rungame. På den offensive side fik de sat 26 point på tavlen, hvor særligt kastespillet gjorde en god figur, hvor vi endnu engang fik syn for kemien mellem Shelton Eppler og Magnus Urth.

Towers topper lige nu ligaen. Søllerød Gold Diggers spiller kl. 19.00 mod Triangle Razorbacks. Hvis Gold Diggers vinder kampen, sætter de sig tilbage i førersædet indtil kampen mod netop Towers i næste uge.