National Ligaen
  • Nyheder
    • National Ligaen
    • Ekspertindlæg
    • Landshold
  • Kampprogram 2021
  • Spillerstats
  • Podcast
  • Stilling
  • Hold
    • AaB 89ers
    • Aarhus Tigers
    • Copenhagen Towers
    • Søllerød Gold Diggers
    • Triangle Razorbacks
  • Info
    • Staff
    • Skribenter
    • Presse
  • Facebook
  • Twitter

Towers vandt sikkert og fortjent over Razorbacks

Martin Madsen/10 Sep, 17/855/0
Copenhagen TowersIngen kategoriLiveMartin MadsenNationalligaenReviewsTriangle Razorbacks

Der var lagt op til en tæt og hårdt spillende kamp, men Copenhagen Towers sad tungt på begivenhederne, da de for anden gang i den regulære sæson slog Triangle Razorbacks. Denne gang vandt holdet fra hovedstaden med 42-13.

Fotograf: Michael Quist

Towers kom godt fra start

Det var en våd bane på Vejle Gl. Stadion, der lagde græs til kampen mellem vildsvinene fra Vejle og Copenhagen Towers.

Sidstnævnte kom rigtig godt fra start grundet et godt angreb, der blandt andet var ført an af Patrick Hargett, Dayton Winn og Aske Troen samt et velspillende forsvar. Amerikaneren sørgede for, at hans hold er foran med 14 point ved udgangen af første quarter, da han stod for to touchdowns og en two-point-conversion.

Razorbacks blev ført an af quarterbacken Peter Linnemann, som forsøgte sig med kastespillet og at give bolden til Mathias Kragh, men det endte for det meste med lige ved og næsten, og så måtte de punte bolden.

Andet quarter viste kampbilledet sig at være stort set det samme. Razorbacks skiftede mellem at have Peter Linnemann og Shazzon Mumphrey som quarterback. Patrick Hargett fortsatte med at vise sig frem, da han to gange fandt Aske Troen til touchdown, som flot greb boldene og bragte sit mandskab yderligere foran. Lasse Tor stod for ekstra to point på det københavnskes pointkonto.

Vejle-holdet formåede at slutte godt af inden pausen, da Linnemann kastede bolden til Shasoun Munphrey, der fik reduceret til stillingen 6-28 for hjemmeholdet.

Kampen var afgjort

Kampen var som sådan afgjort, følte man som tilskuer på dette tidspunkt. Begge hold sparede spillere nu til de kommende kampe. Towers spillede resten af tiden med Kasper Skyum som quarterback, mens Razorbacks spillede med unge og uprøvede kræfter, som kom ind og gjorde en fin figur. Der faldt en scoring i tredje quarter, da Skyum fandt Lasse Tor med et flot backshoulder play i endzone. På det efterfølgende spil var Skyum dog under pres, men formåede alligevel at finde Aske Troen til de ekstra to point.

Sidste quarter var en rodet og lidt mere lige affære – måske fordi Towers havde sejren i hus, men Skyum viste endnu en gang gode evner som quarterback, da han fandt Lau Mikkelsen til en touchdown-scoring. Razorbacks prøvede lidt forskellige plays til sidst, hvilket gav pote. De formåede at spille fornuftigt og fik reduceret ved Johan Bang Andersen, der omsatte flot til touchdown og bagefter sparkede Torben Jørgen sikkert bolden mellem stængerne til et point. Kampen sluttede dermed med en sejr til udeholdet Copenhagen Towers på 42-13.

Holdenes regulære sæson

Towers slutter på førstepladsen med ni sejre og kun et nederlag, hvilket er en flot præstation. Razorbacks slutter som nummer tre med seks sejre og fire nederlag. De skal nu ud i en wild card-kamp, mens Towers er direkte i semifinalen. Fortsætter de deres nuværende spil, så er de højst sandsynlig at finde i årets Mermaid Bowl. Razorbacks skal have angrebet til at fungere bedre – ligesom vi kender dem fra sidste sæson, så har de stadig en fin mulighed for at komme i semifinalen og derfra kan alt ske.

Scoringer

  1. Quarter

0-6 Dayton Winn ( 2 point no good)

0-12 Dayton Winn

0-14 Dayton Winn (2 point good)

  1. Quarter

0-20 Aske Troen (2 point no good)

0-26 Aske Troen

0-28 Lasse Tor Hansen (2 point good)

6-28 Shazzon Mumphrey

  1. Quarter

6-34 Lasse Tor Hansen

6-36 Aske Troen (2 point good)

  1. Quarter

6-42 Lau Mikkelsen (2 point no good)

12-42 Johan Bang Andersen

13-42 Torben Jørgensen (PAT)

Post Views: 3.131
Amerikansk fodboldCopenhagen Towerscph towersDAFFdansk amerikansk fodboldfootball amfdkNational ligaenNationalligaennationalligaen.dkNLnl.dkRazorbacksReviewTowersTriangle Razorbacks

Related Posts

Aarhus TigersNationalligaen

Aarhus Tigers trækker sig fra NL 

AaB 89ersAarhus TigersCopenhagen TowersNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

National Ligaen på TV i 2021!!! 

AaB 89ersAarhus TigersCopenhagen TowersNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

Store planer for National Ligaen i fremtiden!

Populære artikler

Aarhus TigersMikkel Guldbjerg JensenNationalligaenPreviewsTriangle Razorbacks

Arvefjendeopgør i Aarhus afgør kampen om billet til...

Daniel LassenDanmarkLandshold

Herrelandsholdet åbner EM mod de stærke østrigere

Mikkel Overgaard PedersenNationalligaenSøllerød Gold DiggersTriangle Razorbacks

Afgørelsens time for Triangle Razorbacks og Søllerød...

Copenhagen TowersMikkel Overgaard PedersenNationalligaenTriangle Razorbacks

Årets vigtigste kamp – Mermaid Bowl 2018 venter i...

LandsholdNationalligaen

A-landsholdet: Kaptajnerne

Danske talenterJon Haugaard MeinecheNationalligaen

Steven Nielsen – den stille kæmpe

Copenhagen TomahawksKronborg KnightsMikkel Overgaard PedersenNationalligaen

Kronborg Knights – nyt hold i National Ligaen

Champions leagueCopenhagen TowersMikkel Overgaard Pedersen

The Super Final – historisk kamp for dansk...

A-landsholdetDanmarkLandshold

Danmark taber en hård kamp til Storbritannien

Champions leagueCopenhagen TowersMikkel Overgaard PedersenNationalligaen

Copenhagen Towers gør rent bord og vinder NEFL

Stillingen

© Copyright | Dansk Amerikansk Fodbold Forbund