Foto: SBC Photo. Andreas Rahbæk scorer touchdown i seneste opgør mod Razorbacks
Triangle Razorbacks (0-5) og AaB 89ers (2-3) mødes i Vejle, når den sidste kamp i grundspillet finder sted.
Grundspillet afsluttes
Nu på lørdag finder den sidste runde i grundspillet af Nationalligaen sted, når bundholdet Triangle Razorbacks tager imod tredjepladsen AaB 89ers. De mødtes tidligere i denne sæson, hvor aalborgenserne vandt overbevisende på hjemmebane med 35 – 14. Vi skal faktisk helt tilbage til 2019 for at finde vildsvinenes seneste sejr over nordjyderne.
Kampen i weekenden kunne også tyde på endnu en sejr til AaB 89ers, da de kommer med godt spil og sejre i bagagen. De har indtil videre i denne sæson fået to sejre og tre nederlag i deres fem kampe. Triangle Razorbacks derimod er stadig uden sejr her i 2021, hvor de mod forventning har fået nul sejre i deres fem kampe. De er dårligt kørende både offensivt og defensivt. I Vejle er de dog ikke bekymret over de ingen sejre har fået i år endnu. De har fokus på at komme til at vinde ved at fokusere på deres svagheder og forbedre dem. Så der skal helt andre boller på suppen, hvis de skal hive deres første sejr i år i land.
Det kommer der så også til at ske hos Triangle Razorbacks, da klubben overfor os på Nationalligaen.dk bekræfter, at der kommer nye spillere til i denne uge, så de står stærkere i semifinalen. De forstærker sig med tidligere spillere, der har spillet for klubben før – især på DB-positionen og linjemænd. De henter angiveligt også deres tidligere profil Niko Lester tilbage til klubben.
Indsigt fra de to head coaches
Vi har her på Nationalligaen.dk talt med head coach i Triangle Razorbacks, Peter Nicolajsen, om kampen på lørdag mod AaB 89ers. Vi spurgte ham om, hvordan de forbereder sig til kampen samt hvilken type kamp han forventer.
”Vi fokuserer på at forbedre de ting, som vi har brug for i semifinalen. Det er at styrke sammenspillets alle spillets faser.
Med hensyn til kampen lørdag så håber jeg, at der bliver fart på. Det kan blive lidt tamt, når der er en semifinale igen lige om hjørnet. Det er også en opvisningskamp til ære for Søllerød Gold Diggers, som skal vælge sin modstander”.
I forhold til hvem Triangle Razorbacks gerne vil møde i semifinalen, siger Peter Nicolajsen følgende:
”Både Copenhagen Towers og Søllerød Gold Diggers er meget stærke modstandere. Søllerød Gold Diggers har måske mere vækstpotentiale tilbage, så de vil nok have løftet sig mere siden sidste kamp end Copenhagen Towers har, men begge hold lavede mange point imod os, så det er klart at blikket skal vendes mod vores egne problemer fremfor modstanderens”.
På den modsatte trænerbænk har vi også talt med head coach i AaB 89ers, Austin Jones. Vi spurgte også ham om, hvordan de forbereder sig til kampen og hvilken type kamp han forventer.
”Vi forbereder os på Triangle Razorbacks på samme måde, som vi altid gør. Nogle har en tendens til at nogle fokuserer på playoffkampene, men vi har gjort et godt job ved at tage en kamp ad gangen. Vi spiller ikke for at blive seedet, men det ændrer ikke på vi spiller for at vinde. Triangle Razorbacks er et godt hold, der er sulten efter en sejr. Resultatet vil blive afgjort efter hvilket hold, der kan lave færrest fejl. Det bliver en underholdende kamp”.
Han siger desuden, at han ikke går op i hvem de møder i semifinalen, da det kun er en sejr i Mermaid Bowl der tæller. Samtidig siger han også, at Triangle Razorbacks er et godt hold, der ikke har fået tingene til at fungere endnu. De har meget talent i deres trup – endnu mere nu hvor Niko Lester er tilbage. Holdet er bedre end stillingen viser.
Om Triangle Razorbacks får sæsonens første sejr, eller om AaB 89ers tilføjer endnu en sejr på kontoen finder vi ud af på lørdag. En ting er dog sikkert, og det er, at de beholder deres nuværende placering i tabellen uanset hvad.
Kampinfo
Kampen finder sted lørdag den 11. september på Vejle Gl. Stadion, Helligkildevej 2, klokken 19:00
Dørene åbnes klokken 17:30, hvor der er gratis adgang til kampen
Kampen vises også på kanalen Sport Live
Tidligere indbyrdes opgør
12/6-21 AaB 89ers – Triangle Razorbacks 35 – 14
30/8-20 AaB 89ers – Triangle Razorbacks 34 – 26
7/4-19 Triangle Razorbacks – AaB 89ers 46 – 42
24/8-19 AaB 89ers – Triangle Razorbacks 62 – 58