Efter en velspillet kamp i Aarhus, har Towers nu sikret sig en placering i top 2. Towers fik også vist at de er klar til slutspillet. Razorbacks ser også ud til at have fundet efterårsformen, og det bliver spændende at se dem på lørdag når de skal en tur til Gentofte. Tigers fik ørene en smule i maskinen, og skal nu arbejde på at finpudse spillet inden slutspillet. Det har de en chance for at arbejde på, når de drager til Nærum for at spille mod Gold Diggers om to uger. Oaks rendte også ind i en øretæve, men kan nu kigge frem til deres sidste regulære sæsonkamp mod Tomahawks, hvor en sejr vil sikre dem 5. pladsen. Det ville være en rigtig flot præstation af et oprykkerhold.

Her følger en kort oversigt over situationen i National Ligaen.

#1 Towers – Sikrer sig første pladsen ved én sejr i deres to sidste kampe. Et nederlag til Razorbacks på under 8 point, vil også sikre dem #1 seed. Towers er sikret en plads i top 2

#2 Tigers – Sikrer sig 2. pladsen hvis; Towers slår Razorbacks eller Tigers selv slår Gold Diggers. Tigers er sikret en plads i top 3

#3 Razorbacks – Razorbacks kan ende på #1 hvis de slår Towers med mere end 8 point + Towers taber til AaB. Razorbacks kan ende på 2. pladsen hvis de slår Towers + Gold Diggers slår Tigers. Razorbacks er sikre på at ende i top 3

#4 89ers – Ender på 4. pladsen uanset udfaldet af resten af kampene.

#5 Oaks – Oaks sikrer sig 5. pladsen hvis de slår Tomahawks. Oaks har sikret sig en plads i slutspillet.

#6 Gold Diggers – SGD sikrer sig 5. pladsen hvis de slår Tigers + Tomahawks slår Oaks. SGD har sikret sig en plads i slutspillet.

#7 Tomahawks – Ender som #7 uanset udfaldet af de sidste kampe.

Med den nuværende stilling vil Wild Card runden altså se således ud:

#3 Razorbacks – #6 Gold Diggers
#4 89ers – #5 Oaks

Copenhagen Towers – Triangle Razorbacks

Det var en kanonspændende kamp da Towers i foråret tog til Vejle stadion. Kampen endte 39 – 47 til udeholdet, efter en Razorbacks føring ved pausen. Det kunne meget vel være et lignende resultat på lørdag, når de to hold igen tørner sammen.

Towers RBs – Razorbacks LBs

Towers RB-kæde er en smule udfordret efter Dayton Winn er blevet rykket til WR, Anton Witmeur er rejst til USA og Junior Konate blev skadet mod SGD. I sidste weekend måtte Towers låne hjælp fra U19 spilleren Asger Mølbæk, og Dayton Winn var da også nødsaget til at finde vej tilbage i backfielden for at tage lidt af byrden. Denne kamp bliver ikke nem, for på den anden side står amerikanske Tyler Conditt og venter.

Jeg nævnte også Tyler Condit i sidste uge, og med god grund. Han er styrmanden på Razorbacks forsvaret, og sørger for at putte sine medspillere i favorabel position. Oaks havde ikke meget succes med at løbe bolden, udover når QB Jonas Jørgensen selv tog benene på nakken. Razorbacks-forsvaret skal levere den samme effektivitet i løbeforsvaret, hvis der skal lukkes helt ned for Towers løbeangreb.

Towers DL – Razorbacks OL

Towers DL har været velspillende i efterårsæsonen, og har både leveret et hav af sack og defensive scoringer. Mads Marquard skal for blot anden gang møde sine gamle holdkammerater, og man kan være sikker på at han kommer til at forberede hans holdkammerater til den opgave der venter forude.

Razorbacks OL, er den linje der har givet Towers DL absolut største problemer i denne sæson. Med Mikkel Hansen på center, Theis Bagnkop på guard og Matthias Stockamp på tackle, har Razorbacks en ligaens absolut bedste venstre sider. Razorbacks har også fået hjælp af tidligere Towers OC Peter Nicolaisen, som har rigtig stor indsigt i hvad Towers laver.

Frederikssund Oaks – Copenhagen Tomahawks

Oaks har en 5. plads at spille for, og vil være meget opsatte på af sikre sig en nemmere vej igennem slutspillet. Tomahawks leder stadig efter sæsonens første sejr.

Oaks WRs – Tomahawks DBs

Jeg tror at det er gået op for Oaks, at de bliver nødt til at få mere ud af deres kasteangreb for at kunne lege med i slutspillet. I sidste weekend så vi Oaks køre uden RB i flere tilfælde. For at den mission skal lykkedes, er Oaks WRs nødt til at løbe sig fra og udnytte de bolde som Jonas Jørgensen leverer. Denne kamp bør være en god mulighed for at få spillet kasteangrebet på plads.

Tomahawks er blevet færre og færre spillere henover sæsonen, og deres sidste kamp topper nok heller ikke roster-rekorden for Valby-mandskabet. Jeg forestiller mig at de fleste spillere vil spille bege veje, og at vi derfor for både Rasmus Carøe og Benjamin Løvschall at se på forsvaret. Det er ikke nødvendigvis dårligt for Tomahawks, der har en masser gode atleter løbende rundt.

Oaks DL – Tomahawks OL

Oaks DL har også brug for at være på deres højeste niveau når de træder ind i slutspillet. Og det kan også ses på deres seneste kamp, hvor amerikanske Troy Porter også har fundet vej til forsvaret. Mod Razorbacks var den defensive linje en vigtig faktor i at holde Razorbacks løbeangreb begrænset i perioder. Jeg glæder mig at se hvad de kan drive det til i slutspillet. På søndag får vi forhåbentlig en forsmag

Den offensive linje hos Tomahawks er et spændende projekt. Her finder man både DBs og WRs. I deres seneste kamp var der blot 3 spillere på kamprosteren, der havde offensivlinje-numre på. Hvis Tomahawks skal gøre sig nogen forhåbninger om at vinde sæsonens første kamp, skal de have styr på deres offensive linje.