Slutspillet er faldet på plads! Efter en sejr over Razorbacks, satte Towers sig på 1. pladsen og sørgede samtidig for at Aarhus sikrede sig 2. pladsen. Razorbacks har dermed 3. pladsen. Aalborg har nu i lang tid været sikre på at få 4. pladsen, og Oaks sikrede sig 5. pladsen med en sejr Tomahawks.
Tabellen ser nu således ud:
Towers (9-0)
Tigers (7-2)
Razorbacks (7-3)
89ers (5-4)
Oaks (3-7)
Gold Diggers (2-7)
Tomahawks (0-10)
Tigers er sikre på at få #2 pladsen, da de er bedre end Razorbacks indbyrdes. Ligeledes er Oaks sikre på at blive på 5. pladsen, da de er bedre end Gold Diggers indbyrdes.
Dermed ser slutspillet således ud:
Wildcard
#4 89ers – #5 Oaks: lørdag d. 22/9 kl 14.00 i Aalborg
#3 Razorbacks – #6 Gold Diggers: lørdag d. 22/9 kl 17.00 i Vejle
Hvad kan vi så se frem til i sidste spillerunde?
AaB 89ers – Copenhagen Towers
Towers har sikret sig 1. pladsen, og har som det eneste hold 4 kampe i efteråret. Dette ville være en gylden mulighed for Towers at spare nogle spillere, men holdet er efterhånden ramt af så mange skader og skavanker at der ikke rigtig er plads til at spare spillere der rent faktisk kan spille. Towers vil i stedet bruge kampen på at finpudse spillet inden slutspillet, og nyde at der er en friweekend i vente.
89ers har længe sikret sig 1. pladsen, og har brugt deres tid fornuftigt. 89ers har spillet to kampe i efteråret. Denne ene var blot ugen efter at landsholdet var kommet hjem fra Helsinki. Her gjorde 89ers en rigtig flot figur og scorede hele 26 point mod Triange Razorbacks, som er flest point scoret mod Razorbacks af andre end Towers. Efterfølgende spillede 89ers en kamp mod Tomahawks, hvor de var overlegne fra start til slut.
89ers er for alvor ved at spille sig varme til slutspillet!
89ers passing game – Towers passing defense
89ers har set rigtig gode ud på kasteangrebet hele året. Med 3 landsholdsspillere fordelt på TE/WR, samt en velspillende Alexander Kronborg på QB, har 89ers angrebet et meget potent angreb. Det er også tydeligt på scoren for året, hvor 89ers har scoret 26,5 point i gennemsnit pr. kamp.
Towers har fået forsvaret til at levere bedre i den anden halvdel af sæsonen, men det er i kasteangrebet stadig nogle udfordringer. Både Gold Diggers, Tigers og Razorbacks fandt og udnyttede nogle huller i Towers forsvaret via kastet, og det skal Towers have rettet op på inden slutspillet. Det kan blive ekstra udfordrende i en weekend hvor et par af Towers profilerne på DB sidder over.
89ers run defense – Towers running game
89ers har en rigtig stærk defensive linje, men det er især på passing downs at det kommer til udtryk. Mod løbet har 89ers forsvaret i tidligere kampe satset på at bevægelse og blitzes, ville skabe spil for forsvaret mod løbet. Måske er det opskriften på at stoppe Towers-angrebet, men der skal helst ikke være for mange forbiere mod et stærkt Towers angreb.
Towers running game er dog udfordret af et hav af skader. Både Junior Konate og Philip Andreasen har måtte udgå med skader i de forgangne kampe, og der er ikke mange RBs tilbage på rosteren. Heldigvis for Towers er den tilbageværende back, tidligere national liga MVP Dayton Winn.
Søllerød Gold Diggers – Aarhus Tigers
Gold Diggers har spillet sig gevaldigt op efter en rædsom start på sæsonen. Det er blevet til tætte kampe mod både Tigers og Razorbacks, og holdet har nu chancen for at bevise at de hører til i toppen når de tager imod Tigers. Det er også en ekstra chance for Gold Diggers mandskabet for at spille sig klar til slutspillet, som byder på en tur til Razorbacks. Det er ikke til at sige om der vil blive sparret spillere, men hvis jeg var i samme situation, ville jeg bruge kampen som en optakt til slutspillet, samt at tanke selvtillid inden turen går til Vejle.
Tigers holdet har ikke haft det bedste efterår. Sejren mod Oaks var som forventet, men kampen mod Towers var langt fra Aarhus-holdets bedste præstation. Tigers sikrede sig, på baggrund af Towers sejr mor Razorbacks, #2 pladsen og har dermed kunne tage efteråret med ro. De skal dog, i min optik, passe på at holdet ikke mister alt troen på sig selv, hvis de ikke tager fra Nærum med en sejr på søndag.
Gold Diggers WRs – Tigers DBs
Gold Diggers er klart mest effektive i kasteangrebet. Uanset om det er DiMarsico eller Forsbøl som QB, er der masser af våben på WR-fronten. Thomas Ashworth viste til EM at han er en af landets absolut bedste WRs, på trods af at han blot er U19 spiller. Han var en af landsholds-angrebets absolut største profiler i Helsinki, og han har forsat sit imponerede spil lige siden. Ashworth ligner i mange aspekter en ung Søren Bakbøl, som stadig er finde på SGD-rosteren, sammen med lynhurtige Frederik Oldenburg. Når DiMarsico ikke selv spiller QB vil han være at finde som WR, hvor han også er noget af en mundfuld.
Tigers DBs er en rigtig stærk gruppe. Illic, Haugaard og Galsgaard er alle tre rigtig dygtige spillere med forskellige kompetencer. De matcher godt op mod Gold Diggers WRs, og med hjælp fra Rickey Stevens, vil Tigers mandskabet have gode vilkår for at kunne holde Søllerød fra endzone. Det er dog forudsat at alle DBs er på banen, hvilket ikke var tilfældet da Towers var på besøg.
Gold Diggers LBs – Tigers RBs
Gold Diggers LB-kæde ser helt anderledes ud når ikke Lars Ringgaard og Jimi Laursen er på banen. Selvom Andreas Pedersen er kommet tilbage, og Alexander Mathiesen fortsætter sit fine spil fra EM, er det et LB-korps der har nogle udfordringer. De fleste af de udfordringer kan maskeres bagved en rigtig stærk defensiv linje, men mod Tigers RBs skal der mere til.
Rickey Stevens måtte klare skærene stort set alene mod Towers, da Lasse Lykke ikke var til stede. Han ser ud til at være kommet sig over hans småskavanker og var i fuld hopla mod Towers, hvor han gav store problemer det meste af kampen. Han løber bolden rigtig tungt, hvilket kan blive et spændende matchup mod en LB kæde der ikke er den tungeste i landet. Hvis Lasse Lykke er med i denne kamp, vil Tigers have muligheden for at løbe bolden på stort set alle downs med en frisk back. Det kan også sagtens være en rigtig fornuftig taktik af to årsager. 1. hvis man løber bolden meget går kampen hurtigere 2. hvis man løber bolden meget (og effektivt) holder man DiMarsico fra banen.