Season preview 2021: Søllerød Gold Diggers

Her gives der et indblik i SGD’s lange offseason forventninger til 2021 sæsonen

2020

Søllerød Gold Diggers har over de seneste to sæsoner, været det mest scorende hold. I 2020 var blev det til 184 point i blot fire kampe. En af de større forskelle på SGD i 2020 og 2019 er deres tilladte point på den defensive side, hvor de i ’19 tillod 26 point pr. kamp og i ’20 tillod 16 point pr. kamp. Det er ikke to tal, der kan sammenlignes i direkte forstand, da de i ’19 mødte Towers to gange, som var det mest scorende offense i ’19, og i ’20 blot mødte dem en enkelt gang. Ikke desto mindre er det en indikation på, at den defensive enhed er blevet mere sammentømret, hvor de har fået tilgang af en række spillere, særligt fra U19 holdet. David Tawake, Emil Brügge og Kristoffer Richoff er blot et par af dem. Samtidig har Ajdin Djurdjevic, der kom fra Kronborg Knights, et par imports og erfarne guldgravere som Victor Greve og Jimi Laursen skabt en god balance på den defensive side af bolden.

2021

Søllerød Gold Diggers har igen i år oprustet truppen med imports, både amerikanske og europæiske, på begge sider af bolden. De har sagt farvel til spanske WR Adria Botella og ikke mindst Thomas Ashworth, som begge spillede en stor rolle i kasteangrebet sidste år. Samtidig har de skiftet QB, hvor Tanner Gueller som blev valgt til all-star holdet, er taget hjem til USA, og Aaron Ellis med fortid i Frederikssund Oaks er kommet til. Det bliver interessant at se, hvordan de får samlet puslespillet. Her inden sæsonstart kan der være nogle ubesvaret spørgsmål, men ikke desto mindre kan vi godt have store forventninger til Troels Vestergaards offensive enhed igen i år.

På den defensive side har de formået at holde fast i deres amerikanske defensive end Logan Dykstra, som også vil være med til at skabe kontinuitet, da han kender systemet og ikke mindst kulturen. Hvis CB Ajdin Djurdjevic kan opretholde det niveau, som han spillede på sidste år, er der også god grund til at tro på en bundsolid defensiv enhed. Det står selvfølgelig ikke alene på Ajdin, men med amerikanske QBs i ligaen, vil det være kampafgørende at have en spiller, der kan tage sig af modstandernes bedste WR og lade deres front 7 tage sig af løbespillet.

Jeg har talt med head coach Troels Vestergaard, nye QB Aaron Ellis og den rutineret landsholds LB Jimi Laursen, som har følgende kommentarer til den kommende sæson.

 

Troels Vestergaard, HC

I optakten til sidste sæson, gav du udtryk for, at du følte I stod stærkere end normalt på trods af diverse restriktioner. I havde bl.a. trænet i mindre grupper. Har taget denne erfaring med jer i denne offseason?

Ja, vi har trænet i mindre grupper i offseason, og det har fungeret fint.

I sidste sæson havde I sat jer i en god position inden sæsonen blev aflyst. Hvordan har I formået at samle op på den skuffelse?

Vi har ikke brugt tid på, hvad der skete i 2020. Vi har arbejdet på at blive klar til 2021 sæsonen.

Sidste år havde i en god håndfuld imports, både amerikanske og europæiske. I har Luis De La Heras (OL) og Logan Dykstra (DL) tilbage fra sidste år. Hvilken betydning har det for jer at have de to tilbage?

Det er to fremragende spillere og personer, som er med til at bidrage positivt både på og udenfor banen.

Foruden de to har I også hentet en ny QB Aaron Ellis, som er kendt i Danmark fra sin sæson i Frederikssund Oaks. Hvad kommer han med, som hjælper jer i jagten på Mermaid Bowl?

Min forventning er, at han spiller på sammen høje niveau, som Tanner gjorde for os sidste år, og dermed giver os et godt fundament på offense.

Yderligere har I også amerikanske LB Sam Taylor og WR Taylor Ekstrom. Kan vi forvente at se yderligere forstærkninger i truppen?

Ja, vi vil løbende forstærke rosteren.

Der er ikke hentet mange imports i år. 89ers har hentet en QB og HC, Towers har hentet en QB ind og Razorbacks har styrket trænerstaben (Razorbacks har siden interviewet også hentet en amerikansk WR). Tror du corona har sat en dæmper på de øvrige hold? Eller holder de det blot internt? Eller hvorfor tror du, der umiddelbart er færre udenlandske spillere i år, end vi har set tidligere år?

Jeg bruger ikke tid på, hvad de andre hold laver i offseason.

Har I fået nogle nye spændende spillere, som National Ligaens tilskuere kan få glæde af i den kommende sæson?

Ja, jeg synes at vi har fået et par rigtig gode unge spillere op fra U19 og så vores imports, selvfølgelig.

Frygter du, at hold vil opgive kampe for at spare spillere, når man reelt kan gå 2-6 og vinde Mermaid Bowl?

Det må være op til det enkelte hold, hvordan de prioriterer brug af spillere til kampene.

Hvilke forventninger har du til National Liga sæsonen 2021?

En tæt sæson hvor alle hold har mulighed for at vinde Mermaid Bowl.

Hvad kan vi forvente af Søllerød Gold Diggers i denne sæson?

Et sammentømret hold der forhåbentlig kan gå hele vejen.

 

Jimi Laursen, LB

Hvem er du uden for fodboldbanen?

Uden for banan er jeg først og fremmest far til Ida, som snart bliver et år og kæreste med Louise. Jeg er 30 år gammel og bor i Hillerød med min lille familie og vores hund. Til hverdag er jeg selvstændig. Jeg startede lige et par måneder før corona kontorforsyningen OfficeWhiz.dk, hvor vi handler med alt, man kan forestille sig at have brug for til kontoret. Vi er i dag 4 mand ansat – så der er nok at se til.

Hvilken rolle forventer du at have for SGD i den kommende sæson?

Jeg skal være på banen så meget som muligt, det er der, jeg kan gøre en forskel. Gå forrest og sætte tonen sammen med de andre ledere på forsvaret.

..og hey! Så har jeg lige en all-time leading tackler rekord for SGD, jeg stadig jagter.

Corona satte sine dybe stor i 2020 sæsonen, først med en meget atypisk off season og senere ved at aflyse semifinalerne. Hvad har I kunne tage med fra sidste sæson? Og har I været påvirket af det i off season?

Jeg ville personligt gerne have haft de finaler med, jeg tror, vi havde nappet den. Vi har mange gode ting at tage med fra sidste år. Vi spillede godt på både forsvar og angreb, og selvom der kommer nye imports til, er stammen stadig den samme, så vi bygger videre – vi starter ikke forfra.

Jeg tror, at alle har været påvirket i den forstand, at forberedelsen ikke har kunnet være, hvad den normalt er. Under normale omstændigheder rammer de fleste i hvert fald centeret nogle gange om ugen, og vi mødes med holdet i løbet af off season og får noget conditioning ind. Men ingen af de 2 ting har for de fleste været mulige pga. lockdown og lukkede centre. Kampene er rykket, så man kan argumentere for, at offseason bare er rykket, og vi skal nok være klar når vi rammer juni.

I amerikansk fodbold kan man hive statistikker ud af alt. Sidste år havde I det højest scorende offense og det defense, der tillod færrest point. Siden da, har I haft naturlig udskiftning både ift. imports, men også Andreas Paaske og Thomas Ashworth, som eksempelvis er taget på college. Hvad er dine forventninger til hhv. jeres offense og defense i den kommende sæson?

Der vil altid være udskiftning af spillere, og med al respekt til både Paaske og Ashworth som er nogle utroligt dygtige gutter, så vil der også altid være nogle andre, der stepper op og tager over.

Udskiftningen på forsvaret har været minimal, så jeg forventer vi fortsætter, hvor vi slap sidste sæson.

Samtidig er jeg overhovedet ikke bekymret for vores offense. Linjen er stor og stærk, vi har Danmarks bedste runningback og nogle af de bedste receivers i landet. Jeg glæder mig bare til at se dem lede kategorierne igen.

Hvilken offensiv spiller forventer du får en breakout sæson?

Jeg tror ikke, at det er fair at kalde det en breakout sæson, måske en comebacksæson – for han har været god og i gang længe Men hold øje med Phillip Holm.

Hvad er dine forventninger til SGD og National Ligaen i den kommende sæson?

Jeg forventer, vi bygger videre på det arbejde, vi har lagt de sidste mange år. Som jeg sagde tidligere, er stammen den samme, og der har været en stor udvikling af flere af vores yngre spillere. Allerede sidste sæson kunne man se nogle af de unge spillere gå ind og gøre en stor forskel og tage lederskabet på sig. Jeg forventer kun, at det bliver bedre i år. Jeg glæder mig!

Jeg syntes personligt, det er super ærgerligt med kun 4 hold i ligaen, der er ikke helt den samme spænding i, hvem der skal spille finaler, vel? Men jeg forventer hård konkurrence, og 4 hold der alle kan og vil vinde trofæet.

Hvorfor vinder SGD Mermaid Bowl 2021?

Vi har et stærkt forsvar og et eksplosivt angreb, hvilket er en god start. Udover det er vi en sammentømret gruppe, der ikke fik lov til at gøre det færdigt i ’20. Vi er mere sultne. Ses den 9. oktober! #NoMercy

 

Aaron Ellis, QB

Outside of football, who is Aaron Ellis?

Outside of football I am a hardworking man that cares about the people around him. I bring the same intensity and work ethic from football and do it in everything, I am a part of. I am a teacher and a mentor to kids trying to figure out their lives, as I once have.

What is your best memory from your career so far?

The best memory of my career so far, was going from 3rd string in college to a 1st team all-conference FAF all american starter in only 7 games.

Two years ago, you were in Denmark playing for the Frederikssund Oaks. What made you come back to Denmark?

I came back to Denmark because, I have unfinished business. DAFF commentators said, I was the 5th best QB in 2019 behind QB’s that are not anywhere close to my skill level, but now I am on a serious team with good players, and I am excited to prove myself.

Which defensive player, do you have high expectations for?

Ajdin Djurdjevic, DB. Man’s a beast. When you got a Danish DB, that can single handedly can shut down an American WR, you got something special. And he’s even better now than he was last year.

What are your expectations for this season?

The expectations for this season is to be the most dominant offense in the league and get to the Mermaid bowl.

Why are the Gold Diggers winning the Mermaid Bowl this season?

The Gold Diggers are winning the Mermaid bowl this year because, we have built a family here. A group of guys that are all fully committed to each other and to this season. We will lay it on the line for each other every play.

SGD har stadig nogle uger til deres første kamp, hvor de tager til Aalborg den 5. juni.