Det bliver afgørelsens time når Copenhagen Tomahawks og Odense Badgers brager sammen i Valby Idrætspark i overlevelseskampen om at spille næste sæson i den bedste danske række.

Fotograf: Chris Palmgren / CP88

Afgørelsens time

Tiden er inde for Copenhagen Tomahawks når de lørdag eftermiddag tager imod Odense Badgers fra Kvalifikationsrækken. Efter to sejre og otte nederlag har sæsonen været påvirket af blandede følelser for Copenhagen Tomahawks og head coach Ryan Andersen.

Ryan Andersen ser også frem til en tæt kamp og udtaler til Nationalligaen.dk: ”Jeg tror det bliver to meget lige hold, dog har de en fordel med momentum”. Copenhagen Tomahawks kommer også med tre nederlag i bagagen, trods nogle gode kampe, hvilket også irriterer hjemmeholdets træner: ”Det har været en følelsesmæssig rutschetur. Trods nogle gode kampe har vi smidt sejren i to kampe i 4th quarter, udtaler Ryan Andersen.

Hård fight og vigtig afgørelse

Når slutfløjtet lyder i den sene lørdagskamp vil begge hold kunne gå på pause enten med udsigt til en sæson i Kvalifikationsrækken eller National Ligaen.

Der er alt på spil for begge hold. Copenhagen Tomahawks kæmper for overlevelsen, mens Odense Badgers søger efter overraskelsen og oprykningen. Derfor kan der også forventes en hård fight og en høj intens kamp med spænding fra første fløjt.

Forskellen mellem Kvalifikationsrækken og National Ligaen

Overgangen fra Kvalifikationsrækken og National Ligaen har været hård for Copenhagen Tomahawks. ”Dette år har været et wake-up call for mine spillere. Vi dominerede i Kvalifikationsrækken i to år og vi fik os sat ind i en rutine. I sidste sæson kunne vi vinde med 40 point uden rigtig at anstrenge os, men i National Ligaen, nytter det ikke med en kvalifikationsrække præstation, for så får man også kvalifikationsrække resultater”.

Head coach Ryan Andersen er dog fortrøstningsfuld og har lagt denne sæson langt bag sig. ”Uanset hvor vi spiller næste sæson, så er jeg sikker på, at spillerne ikke vil lade dette ske igen. For at spille med hos de store drenge er du nødt til at arbejde ligesom de gør, og det vil vi gøre”, slutter han.

Copenhagen Tomahawks indtager en favoritrolle inden opgøret, men Odense Badgers vil gøre, hvad de kan for, at deres navn pryder tabellen i National Ligaen næste sæson. Om det bliver fynboerne fra Odense Badgers eller sjællænderne fra Copenhagen Tomahawks som spiller i Danmarks bedste række næste sæson får vi svaret på lørdag aften, når overlevelseskampen er færdigspillet

Kampen bliver skudt i gang kl. 17.00 på Valby Idrætspark, 2450 København

Facebook event:

Copenhagen Tomahawks’ seneste tre opgør:

10.09.17 – Copenhagen Tomahawks – Herlev Rebels 24-28

02.09.17 – Copenhagen Tomahawks – Aarhus Tigers 28-35

20.08.17 – Søllerød Gold Diggers – Copenhagen Tomahawks 41-6

Odense Badgers’ seneste tre opgør:

16-09-2017 Odense Badgers –  Frederikssund Oaks 41-47

27-08-2017 Esbjerg Hurricanes – Odense Badgers 6-35

11-06-2017 Odense Badgers –  Horsens Stallions 24-14