Foto: Michael Quist
Copenhagen Towers trak sig endnu engang sejrrigt ud af rivalopgøret mod rivalerne fra Søllerød Gold Diggers med en hjemmesejr på 22-68 i Friday Night Lights på Gentofte Stadion.
30 wins in a row
Copenhagen Towers fortsatte fredag aften deres imponerende stime, som nærmest bare bliver vildere og vildere. Der var lagt op til et brag af et rivalopgør fredag aften i Gentofte, hvor Søllerød Gold Diggers kom på besøg. Et Søllerød Gold Diggers-mandskab, der i denne sæson har spillet med helt i toppen. Den eneste kamp, som havde endt med nederlag, var hjemmekampen mod selvsamme Copenhagen Towers, hvor man måtte se sig slået med 18 point. Lige netop de 18 point var på spil, hvis Søllerød Gold Diggers skulle indtage National Ligaens førsteplads og sikre sig det bedst mulige udgangspunkt frem mod sidste kamp i Aarhus.
Kampen startede også som forventede ud for fulde brag, hvor begge hold viste gode takter og indbegrebet af football. Det var tydeligt at se, at det var ligaens to mest scorende mandskaber, der fredag aften skulle kæmpe mod hinanden. Danny Higgins fra Copenhagen Towers vist gode takter i starten af kampen, hvor også RB Anton Witmeur fremviste sine kvaliteter.
Dette medførte også, at Copenhagen Towers, som så mange gange før, kunne se sig i front tidligt i kampen, hvor der pludselig allerede stod 8-30 til hjemmeholdet fra Gentofte. Dog ville Søllerød Gold Diggers også lege med og RB Emil Neumann havde også nogle imponerende løb ned af banen, der stadig holdte gang i den offensive del for Søllerød Gold Diggers sammen med QB Nick Rooney, der også selv kunne løbe bolden.
Trods flere personlige fejl i form af nogle fumbles og interceptions og at hjememholdet kom ned med ryggen op ad muren i egen endzone, så blev det aldrig rigtig tæt igen i fredagens kamp. Copenhagen Towers skruede op for tempoet og bl.a. et vanvittigt touchdown af Aske Troen var en af de detaljer man husker fra det, som skulle vise sig at blive en storsejr til hjemmeholdet.
Dog blev det også en vanvittig afslutning, hvor Søllerød Gold Diggers satser og det kostede et langt løb ned af banen til Copenhagen Towers, hvor Philip Hargett med nummer 1 på ryggen kunne returnere bolden til endzone og sætte sidste scoring på tavlen til cifrene 22-68, hvorefter kampen blev afsluttet. En imponerende kamp, der også blev sejr nummer 30 for Copenhagen Towers, hvilket er en fuldstændig urealistisk statisk i forhold til Dansk Amerikansk Fodbold.
Rivaliseringen betyder noget
Rivaliseringen mellem de to klubber var også tydelig at spore i fredagens opgør, hvor energien strålede ud af de to mandskaber fra start. Rivalisering er dog også meget mere end blot had på banen og forøget energi i de interne opgør.
”Der er noget rivalisering i form af, at begge hold har længe været på et højt niveau. Vi har begge tophold i U16 og i U19, hvor det også hos seniorholdene oftest er os to hold, som er med helt fremme. Vi rekrutterer fra samme område, så derfor er rivaliseringen også stor her, og det er derfor vigtigt, at man opretholder det høje niveau mod rivalerne”, udtaler assiterende head coach Victor Andersen fra Copenhagen Towers.
Victor Andersen fra Copenhagen Towers understregede også vigtigheden af, at man vinder disse rivalopgør: ”Det er vigtigt at have et bedre produkt, når man ligger så tæt på hinanden. Ellers mister man ungdomsafdeling og seniorafdeling, når det er så tæt geografisk. Vi stræber efter at være på et højt niveau, for at være højere end modstanderne, og være dem som bliver tilvalgt”.
På baggrund af fredagens opgør, kan man altså dermed konkludere, at Copenhagen Towers har overhånden i rivaliseringen på nuværende tidspunkt, men mon ikke Søllerød Gold Diggers får chancen for revanche når vi går ind i slutspillet senere på året.
Copenhagen Towers spiller næste kamp d. 31/08 på udebane i Vejle mod Triangle Razorbacks, mens Søllerød Gold Diggers har sidste kamp mod Aarhus Tigers på hjemmebane d. 07/09.
Kampens slutresultat: 22-68