Fotograf: Fabian Noah Rasmussen / 1st Down Photo

Søndag d. 8 april blev sæsonen blæst i gang for Frederikssund Oaks og Copenhagen, hvilket resulterede i en storsejr til hjemmeholdet fra Copenhagen Towers på 40-0.

Copenhagen Towers fik perfekt opvarmning til NEFL

Der hersker ingen tvivl om, at Copenhagen Towers’ forår er dedikeret til europæisk football. Denne sæson er sæsonen, hvor Copenhagen Towers skal have succes internationalt., hvilket også gør at holdets fokus hviler på NEFL. Når dette så er sagt, må det siges at holdet hjemme i Gentofte, fik den muligvis bedste opvarmning til netop dette med en sejr på 40-0 over nyoprykkede Frederikssund Oaks.

En kamp, som var præget af niveauforskel de to hold imellem. Dog var det ikke lutter gode ting, som Copenhagen Towers leverede i dagens kamp. ”Jeg har aldrig haft en åbningskamp, hvor jeg har været rigtig glad. Der er altid så mange ting, som skal rettes. Men det er fint at få den afsted og have nogle ting, som kan rettes”, udtalte Head Coach Peter Herbild til Nationalligaen.dk.

Copenhagen Towers åbnede kampen flot, hvor stillingen allerede var 13-0 efter 6 minutter. I disse minutter havde den nyankommet WR Marcus Bennett, og Aske Troen fået bragt sig på tavlen, hvor også sidste sæsons MVP, Dayton Winn, viste gode takter. Dog var det i 2. quarter at tingene tog fart, da Copenhagen Towers satte farten op og ændrede stillingen fra 13-0 til 40-0 inden pausen. De sidste 2 quarters blev der for hjemmeholdets vedkommende bragt en del spillere på banen, for at se an, hvilke kvaliteter holdets roster besidder. Den store bredde i Copenhagen Towers’ roster kom dermed også klart til udtryk mod et hårdt kæmpende Frederikssund Oaks hold. ”Vi er bare blevet, på nogle områder, fysisk outmatchede i og med, at vi ikke har så mange spillere som Copenhagen Towers til rådighed. Og der kan vi gå ind og mærke, der begynder at komme noget træthed, når det er uge 1 i sæsonen og man ikke er spillet i form”, udtalte Head Coach fra Frederikssund Oaks Mark White til Nationalligaen.dk

Velkommen til National Ligaen

Head Coach Mark White udtalte i forhold til holdets indtræden i National Ligaen: ”Vi mødte jo uden tvivl, Danmarks absolutte stærkeste hold i dag. Niveauet i forhold til Kvalifikations Ligaen er noget højere. Vi havde håbet på at lave en lidt bedre indsats end scoren indikerer”. Trods det relative store nederlag er Frederikssund Oaks fortrøstningsfulde efter holdets første kamp i National Ligaen. Frederikssund Oaks afslutter også kampen med at lave Goal Line Stand og afholder helt de forsvarende mestre fra at bringe point på tavlen i anden halvleg.

Hjemmeholdet Copenhagen Towers var også overraskede over den fight hele det nye National Liga hold bragte for dagen, og uddelte stor ros og ønskede holdet held og lykke fremadrettet i den kommende sæson.

En kamp, som altså viste et ikke alt for storspillede Copenhagen Towers hold, der dog bragte en storsejr på 40-0 i hus på hjemmebane. Og en kamp, som viste hvilke spændende kvaliteter oprykkerne fra Frederikssund har at byde på i den nu, endelig, igangværende sæson.

Scoringer:
1. quarter
Copenhagen Towers – Frederikssund Oaks 7-0 (PAT GOOD)

Copenhagen Towers – Frederikssund Oaks 13-0 (PAT NO GOOD)

2. quarter
Copenhagen Towers – Frederikssund Oaks 20-0 (PAT good)

Copenhagen Towers – Frederikssund Oaks 26-0 (TPC incomplete)

Copenhagen Towers – Frederikssund Oaks 33-0 (PAT GOOD)

Copenhagen Towers – Frederikssund Oaks 40-0 (PAT GOOD)

3. quarter
Ingen scoring

4. quarter
Ingen scoring