Danmark tog her til eftermiddag imod Frankrig i bronzekampen. Det var svært for danskerne at stoppe franskmændende, som endte med at vinde kampen 42-15. Danmark får derfor en 4. plads ved EM i Bologna.

Det så ud til at være to lidt forsigtige mandskab der gik på banen her til eftermiddag i Bologna. Begge hold havde lidt nederlag i semifinalen, og den værste nervøsitet skulle rystes af, inden det for alvor gik løs.

Danmark kom først på tavlen med et 30 yd pass fra Alexander Schwartz-Kristensentil en fri Jonathan Steinhauer Nielsen. Jakob Lindholm Søndergaard sætter ekstra pointet ind, og Danmark er foran 7-0 i starten af 2. quarter. Stillingen holder dog ikke længe, da Frankrig i næste spil-serie får udlignet. Danmark udnytter ikke deres serie, og så er franskmændene på spil igen. Franskmændene æder stille og roligt yards ned mod danskernes endzone, og på et handoff scorer Frankrig igen. PAT is good, og stillingen i midten af 2. quarter er 14-7. Til trods for flot spil af danskerne, holder stillingen helt frem til pausen.

I de første sekunder af 2. halvleg på et kick return, sætter Frankrig igen point på tavlen. PAT is good, og stillingen er 21-7, og det ser pludseligt ud til at være en svær opgave for danskerne. Franskmændene er igen på spil i 3. quarter, og stillingen lige inden 4. quarter er 28-7. Franskmændene sætter i løbet af 4. quarter flere point på tavlen, og danskerne kan ikke stoppe dem. Danmark slutter kampen med et flot drive, som afsluttes med et TD catch af Victor Løvenholt Alvan Mazanti på et kast fra Christoffer Bay Carstens. Danmark går efter 2 point, og Andreas Keldskov Paaske griber den i endzone på et kast fra Alexander Schwartz-Kristensen. Det bliver den sidste scoring i kampen, som ender 42-15. Danmark bliver 4. ved EM i Bologna.

Danmark spiller i perioder rigtig godt football på højt niveau, men er ikke i stand til at holde det hele kampen, og det gør udslaget. ”Det er flot at blive nr. 4 ved et U19 EM, hvor vi endelig igen er 8 nationer med” udtaler Head Coach Lars Carlsen. ”Holdet ville meget gerne have gjort det bedre, men det var ikke muligt. Hvad vi endt udenfor top 4 havde det været en skuffelse, men vi holdt vores ambition fra starten af” fortsætter ham. ”Jeg er utrolig stolt af holdet og trænerne, som har arbejdet alt hvad de kunne. Vi er med i toppen af Europa, og det skal vi alle være utrolig stolte af” afslutter han.

Denne kamp var Lars Carlsens 50. kamp som Head Coach for U19 landsholdet, og i år har han 25. års jubilæum i landsholdsregi. Stort tillykke coach.