Det var fra starten en stor opgave, som det danske U19 landshold var sat på at skulle løse. Alle trænere udtalte op til kampen, at det ikke var en umulig opgave, blot et svær en. Og det var det. Østrig vandt overbevisende 45-6, og sender Danmark i bronzekampen mod Frankrig d. 4. august kl. 17:00 på Arcoveggio Stadium.

Østrig kommer bedst fra start på et langt kast direkte i endzone. Pat is good, og stillingen er 7-0 i starten af første quarter. I starten af 2. quarter er de på spil igen, 14-0.Danmark bliver ved med at kæmpe, og David Espersen får Danmark ned af banen, og på Østrigs 2 yd linje finder August Lillie et hul i forsvaret, og finder endzone. Pat is no good, og stillingen i midten af 2. qtr er 14-6. Stillingen holder dog ikke længe, da østrigerne igen tager sagen i egen hånd, og kommer hurtigt ned af danskernes banehalvdel. Danskerne kan ikke få stoppet den østrigske maskine, som virker meget opsatte på at få sat flere point på tavlen. Østrigs QB tager sagen i egen hånd, og sætter flere point på tavlen. I næste spilserie er østrigerne igen på spil, og stillingen er 28-6 ved pausen.

Østrig havde ikke tid til at sætte ned for tempoet, og danskerne ser ud til at have fået en peptalk i pausen, for der blev spillet godt på begge sider af bolden. Men på et 100 yard kast til Danmark 1yd linje, løber østrigerne den ind, og stillingen er 35-6. Østrigerne er ikke til at stoppe for Danmark, og de får stille og roligt sat flere point ind.

Kampen ender med stillingen 45-6, og Østrig sender derfor Danmark videre i bronzefinalen, hvor Frankrig venter. Frankrig havde en hård og tæt kamp mod Sverige, og det bliver spændende at se, hvordan Danmark løser denne opgave.

Det var virkelig flot spil af østrigerne, og selvom det danskerne havde godt fat i dem, var de ikke til at stoppe. “Vi er virkelig stolte af vores drenge, som bliver ved med kæmpe. Det var en svær opgave idag” udtaler Simon Sonnesen, Special Team Coordinator, efter kampen, som også omtaler østrigerne som “Den østrigske maskine”. Alt hvad østrigerne rørte ved fungerede, og det var desværre for stor en opgave for danskerne at løse.

MVP for Danmark: David Tawake Christoffersen, 7 tackles.

Danmark skal spille bronzekamp mod Frankrig d. 4. august kl. 17:00 påArcoveggio Stadium. Kampen streames live.