Foto: Jacob Djurhuus
Her på Nationalligaen.dk har vi tidligere præsenteret de importspillere, som de danske hold har hentet til National Ligaen i år. Det har længe været normen, at hold i Danmark har hentet udenlandske forstærkninger, men med tiden er den danske National Liga samtidigt blevet bedre til selv at producere spillere, som andre europæiske klubber er villige til at importere.
En af de spillere er Kristian Gildsig, som i denne sæson spiller for den østrigske topklub Swarco Raiders Tirol. Sidste år begyndte hans europæiske footballeventyr, da han blev signet som importspiller til den tyske oprykkerklub Allgäu Comets. Nationalligaen.dk kigger her nærmere på hans rejse fra U19-fodbold i Kronborg Knights til BIG6-turneringskampe for et af Europas bedste hold.
Den danske start: Fra Kronborg til Herlev
”Til min første træning kiggede min træner på mig og spurgte: ’Er du tit oppe at slås?’ Da jeg sagde, at det var jeg ikke, svarede han: ’Nå, men så skal du spille O-line!”, sådan husker Kristian Gildsig selv tilbage på, hvordan han i sin tid fik tildelt en position i amerikansk fodbold. På det tidspunkt var han næppe klar over, at netop dette møde med sporten skulle resultere i, at han i år spiller for en af de mest succesrige og profilerede klubber i Europa.
Gildsig startede med at spille football som førsteårs-spiller på U19-holdet i Kronborg Knights. U19-football gik generelt godt for Gildsig, der oprindeligt er fra Hillerød, men da tiden kom til at rykke op på klubbens seniorhold var der dog ikke ligefrem en starterplads med hans navn på, som bare stod og ventede på ham:
”Jeg spillede tre U19-år og så tror jeg egentlig, jeg havde et år, hvor jeg var meget på bænken. Det var også blandet med, at jeg var i militæret i den periode, men jeg var ikke starter det år. Så i min første seniorsæson måtte jeg vende mig lidt til, at man ikke længere var superstjernen på U19. Jeg måtte i stedet tage en bagsædeplads og se, hvordan der blev spillet på seniorniveau.”
Med tiden må det siges, at Gildsig formåede at finde ud af præcis, hvordan der blev spillet på seniorniveau. I sin sidste sæson for Kronborg Knights var han således en del af det danske A-landshold, som vandt 4-Helmet Trophy-turneringen i Italien i 2012. Gildsig var én af et fåtal af spillere på holdet, der ikke til dagligt spillede i den bedste hjemlige række, National Ligaen. Udsigterne for at komme til at spille i National Ligaen så på det tidspunkt heller ikke gode ud for hans klub, Kronborg Knights, hvilket ledte til overvejelser om et klubskifte:
”Det stod lidt klart i mine øjne, at tankerne om, hvad Kronborg Knights skulle de kommende par år, fra klubbens side ikke var helt det samme som det, jeg så mig selv spille. Det var dét, der gjorde, at jeg rykkede til Herlev. Jeg valgte at tage netop derud på grund af den store modstand, man kunne få, i form af spillere som Peter ”Afrika” Malmos og Daniel Mortensen, til hver træning.”
Gildsig kendte de to D-Line-spillere fra landsholdet, og da han vidste, at de begge ville spille for Herlev Rebels i 2013-sæsonen, så han det som en oplagt mulighed for at blive testet af den bedste modstand til hver eneste træning samtidigt med at kunne spille kampe i National Ligaen. Træningsmodstanden var udviklende, men også selve coachingen var med til at tage Gildsigs spil til nye højder i 2013:
”Det hjalp rigtig meget at komme til Herlev, hvor jeg fik en dygtig o-line-træner i Michael Planeta, som gjorde rigtig meget for min- og klubbens o-lines udvikling generelt. Men meget af det jeg lærte, synes jeg også, jeg fik fra landsholdet og Esben Mortensen.”
På landsholdet skulle Gildsig opleve endnu større succes, da han og resten af holdet vandt B-EM, endnu engang i Italien, og sikrede det danske A-landshold den vel nok største sportslige succes i holdets historie. Kristian Gildsig var startende left tackle ved slutrunden og altså nu for alvor klar over, at hans talent og spillemæssige niveau kunne række til at spille i de større europæiske ligaer.
Den europæiske begyndelse: Allgaü Comets
Med blod på tanden for at prøve kræfter med livet som importspiller i Europa, tog Gildsig internettet i brug for at finde en potentiel ny klub. Da profilen på Europlayers.com var oprettet, kom tilbuddene lige så stille, og selvom det første måske var både overraskende og en smule undervældende, så havde Gildsig med tiden mulighed for at vælge, hvad han følte passede ham bedst:
”Det første tilbud jeg fik, var fra et jysk 1. divisionshold, der spurgte om jeg havde lyst til at komme over og spille og studere derovre. Der måtte jeg svare tilbage, at jeg var glad for tilbuddet, men at jeg ikke havde planer om at flytte fra Sjælland, medmindre der var tale om en egentlig kontrakt. Men der begyndte med tiden stille og roligt at rulle mere og mere seriøse tilbud ind. Til sidst stod mit valg lidt mellem Allgäu Comets og Örebro Black Knights. Jeg tror faktisk Black Knights tilbød en lille smule mere, men tilbuddet om at kunne få lov til at spille i GFL var lidt noget for sig, som til sidst gjorde, at jeg valgte at tage til Comets. Samtidig lovede de mig en amerikansk positionstræner, der havde været hos University of Texas Longhorns, og så trak det også, at jeg kendte Shane Jackson dernede. Jeg skrev til ham og spurgte, hvordan der var og han havde kun gode ting at sige om klubben.”
Livet som importspiller i Europa er, som mange måske allerede ved, langt fra det samme som at være professionel spiller i USA eller Canada. Gildsig fortæller om sin kontrakt hos Comets, at den var berigende på et personligt og oplevelsesmæssigt plan, da den gav ham mulighed for at spille football i Europa og blive betalt for det, men ud fra et rent økonomisk synspunkt, var den, måske ikke overraskende, ikke så overvældende, at den ligefrem gjorde ham rig:
”Det var en ok kontrakt. Jeg ved ikke helt, om jeg er komfortabel med at sige præcise tal, men den var mere end rigelig til, at jeg kunne leve og komme hjem med en lille opsparing. Samtidigt fik jeg frokost og aftensmad og et sted at bo som en del af kontrakten. Man kan sige, at europæiske spilleres kontrakter generelt ligger noget lavere end de amerikanske spilleres. Som regel kan man få et job som en bi-ting hernede, som amerikanere ikke kan få, som gør at man nogen gange kan ende i de samme luftlag, hvis man er villig til at arbejde nok.”
At Gildsig primært var der for oplevelsen gjorde, at han ikke valgte at arbejde ved siden af. I stedet fokuserede han udelukkende på oplevelsen og på football- og styrketræningen. Allgaü Comets, der var rykket op forud for 2014-sæsonen, lagde ud med at vinde de første to kampe for derefter at tabe de næste syv – fem af nederlagene blev tabt med tre point eller færre. Holdet formåede dog at vinde fire af de sidste seks, og sluttede derfor sæsonen af med en record på 6 sejre og 8 nederlag, hvilket var nok til en 5. plads i GFL Süd dét år.
”Overordnet set var det en rigtig fed oplevelse og jeg fik nogle gode venner, som jeg stadig taler med. Det var i hvert fald en oplevelse, jeg aldrig nogensinde ville have været forude,n og som jeg klart ville have gjort igen, hvis jeg ser tilbage på det.”
Eventyret fortsætter: BIG6 med Swarco Raiders Tirol
Oven på oplevelsen i det sydtyske var Gildsig ikke helt sikker på, hvad fremtiden skulle bringe rent fodboldmæssigt, men så kom der et tilbud, der næsten var for godt til at være sandt, og som gjorde det svært for ham at sige nej:
”Jeg kom hjem i september, og havde egentlig mere eller mindre forberedt mig på at sige, at det var det. Jeg var lidt i tvivl om jeg overhovedet ville spille den næste sæson, men jeg havde i hvert fald ikke planer om at spille i udlandet, fordi jeg syntes det var lang tid at være væk og jeg ville også gerne starte på et studie på et tidspunkt. Men så begyndte der igen at rulle tilbud ind fra en del GFL-hold, blandt andet Berlin Rebels og Marburg Mercenaries. Det synes jeg var et stort kompliment at få fra alle de klubber, og især Berlins kontrakt virkede rigtig seriøs. Så det var noget jeg overvejede, men da Swarco Raiders skrev til mig og gav mig et tilbud, hvor jeg kun skulle være der i fire måneder, da deres sæson ikke er særlig lang, der så jeg en mulighed for, at jeg både kunne nå hjem og studere til sommer, og samtidigt få lov at spille BIG6, som jeg altid godt har kunnet tænke mig.”
Efter kort at have overvejet tilbuddet valgte Gildsig at acceptere, selvom kontraktens økonomiske størrelse rent faktisk var et skridt ned for ham, og samtidigt væsentlig mindre, end hvad han ellers var blevet tilbudt. Grunden til dette skal ifølge Gildsig findes i den oplevelse, som Raiders kunne tilbyde. Gildsig bliver i Østrig anset som en importspiller på lige fod med amerikanere. På grund af regler fastlagt af den østrigske liga, der kun tillader holdene at omklæde en import i de hjemlige kampe (her bruger Raiders deres amerikanske QB), spiller han ikke med i disse. Til gengæld spiller han med i holdets kampe i BIG6-turneringen, og holdets selvarrangerede turnering, Battle 4 Tirol. Indtil videre har Gildsig og Raiders vundet to kampe i Battle 4 Tirol, samt spillet to kampe i BIG6. Swarco Raiders slog sikkert Flash de La Courneuve fra Paris med cifrene 44-14 i holdets første BIG6-kamp, men måtte desværre se sig slået i den anden, mod Braunsweig New Yorker Lions, da Lions scorede til slutstillingen 33-28 med lidt over tre minutter tilbage af kampen.
Forskelle mellem Danmark og Tyskland/Østrig
Spillemæssigt ligger den østrigske og den tyske liga alligevel, som minimum, et par niveauer over den danske National Liga, men det er ikke på banen, at Gildsig ser den allerstørste forskel:
”Jeg vil faktisk sige, at den største forskel er budgettet. Der er rigtig mange hold i Tyskland og Østrig, som har et vanvittigt budget, som gør, at de kan hive mellem tre og fem amerikanere ind per hold, og det kan de fleste danske klubber simpelthen ikke hamle op med. Desuden er spillerne i Tyskland og Østrig overordnet set både stærkere og hurtigere generelt. De allerbedste spillere i Danmark er tæt på det bedste tyske/østrigske niveau, men stadig lidt fra. Forskellen ligger mere i mængden af gode spillere, der er hernede. Kigger man på de bedste spillere i Danmark er der ofte et rimelig stort drop ned til deres backups, hvorimod der her kun er rigtig gode spillere og gode spillere – det er sjældent, man møder dårlige spillere hernede.”
Gildsig ser altså ikke et uoverkommeligt spring fra det bedste danske niveau til dét niveau, han har oplevet i Tyskland og Østrig, hvilket måske kan være opmuntrende og medvirkende til, at endnu flere danske spillere i fremtiden vil prøve kræfter med de europæiske ligaer og livet som importspiller. Til de spillere, der ønsker at gøre forsøget, er rådet fra Kristian Gildsig klart:
”Først og fremmest vil jeg råde folk til at lave en Europlayers-profil. Jeg tror der er rigtig mange spillere, der tænker, at det er en drøm, som ligger langt ude og at de måske ikke er gode nok til at spille i Europa, men jeg tror de vil blive overraskede over, hvor højt niveauet faktisk er i Danmark, og hvor mange spillere, der ville kunne bruges i udlandet. Så lav en Europlayers-profil og smid en fed highlight-video sammen vil være første skridt og andet skridt vil så være at få hevet noget jern, fordi det er en helt anden styrkemæssig udfordring at spille i Tyskland og i Østrig end det er i Danmark.”
Kristian Gildsig og Swarco Raiders Tirol kan følges på klubbens hjemmeside: www.raiders.at.
