Foto: Toftager Foto

Da Søllerød Gold Diggers tog imod AaB 89ers i lørdags, blev det et endnu større offensivt festfyrværkeri end vi havde turde håbe på. Inden kampen var der en forventning om, at dette skulle blive en kamp, hvor der ville blive sat mange point på tavlen og de to QB Nick Rooney og Alexander Kronborg ville tage hovedrollerne – det må da siges, at der blev scoret mange point, hvor Søllerød vandt 72-56.

SGD kom godt fra start

SGD starter med bolden, og kommer relativt ubesværet ned ad banen, men holdes ude af endzone og Mark Voll sparker et 39 yards FG. 89ers svarer hurtigt igen, og bringer sig foran 8-3 på et kast fra netop Kronborg til Jens Ole Kaae. Endnu engang svares der hurtigt igen, da SGD på efterfølgende drive, rykker bolden 77 yards ned ad banen og afslutter med et kort kast fra Rooney til Thomas Ashworth. Inden 1st quarter løber ud, har 89ers RB Magnus Krogh Jensen bragt gæsterne tilbage i førersædet.

Hvis man syntes, at det gik stærkt i 1. quarter med 4 scoringer og skiftende føringer, så skulle man følge godt med i 2. SGD RB Emil Neumann scorer først inden 89ers QB Kronborg finder WR Mads Christiansen til et TD. Et langt kast fra Rooney til WR Frederik Oldenburg giver SGD føringen tilbage. På 89ers’ efterfølgende drive, formår de endnu en gang at drive bolden relativt ubesværet ned ad banen, men bliver straks stoppet, da SGDs cornerback Emil Brügge kommer op med en interception i endzone. Det var første gang i kampen, at et offense måtte se sig stoppet, så nu havde SGD muligeden for at trække lidt fra inden pausen. Det skulle vise sig ikke at blive tilfældet, da de må punte, og i stedet for at punte bolden, bliver de stoppet på et fake, og straks har 89ers igen bolden i SGD territorie. Resten af halvlegen byder på touchdowns fra både Oldenburg og Jens Ole Kaae, samt QB Nick Rooney løber et TD med få sekunder tilbage af halvlegen og SGD kan gå til pause med en føring på 38-30.

I anden halvleg kom SGD defense op med nogle afgørende spil, som stoppede 89ers ellers ganske effektive offensiv. Det blev da også til yderligere 4 TD af 89ers, hvor Kaae fik sat sin tredje scoring på tavlen inden han desværre måtte udgå med en skade. WR Jacob Callesen greb 2 TD inden RB Magnus Krogh Jensen løb den sidste ind.

SGD kom ud og ville løbe bolden mere i anden halvleg, og det havde de rigtig stor succes med, da de to RB Christian Vahl og Emil Neumann scorede 2 touchdowns hver. Kampen endte 72-56 til hjemmeholdet.

Vi har ikke kunne finde en officiel point-rekord i National Ligaen, men vi har fundet én kamp, hvor der også er scoret 128 point, MB IV, som ender 78-50 til Copenhagen Towers over Herning Hawks. Der var ikke kun en masse point på tavlen der blev produceret. AaB 89ers fik produceret 537 yards i kampen mod SGD’s ca. 665 yards – så en kamp, der fik skabt mere end 1.200 yards og 17 TD.

Der skal ses frem mod næste weekend

I næste weekend, lørdag d. 11 maj, brager de to hold sammen igen. Oven på den første kamp her, så er der rigtig god grund til at kigge forbi Aalborg og se kampen i weekenden. Med kun én uge, er det formegentlig begrænset hvad de to hold reelt kan ændre rent gameplan-mæssigt, men er nødt til at fokusere på de mentale fejl, som giver så mange point. Sikke en kamp det kunne blive, hvis 89ers kan krydre deres sprudlende offense med deres nye import RB Breon Allen, som ikke var aktiv i dagens kamp, men måtte se til fra sidelinjen. Der er ingen tvivl om, at det bliver en kamp, hvor en håndfuld defensive stop, kan gå hen og afgøre kampen i begge retninger. Så der er rigtig god grund til at kigge forbi Aalborg på lørdag.

Kampen på lørdag spilles kl. 14:00 på AaBs anlæg.