2020 var et meget anderledes football år end normalt, hvor vi krydsede fingre for at sæsonen blev spillet færdig, men det satte corona en stopper for dagen før semifinalerne. Sæsonen sluttede uden en dansk mester, og alle tiltag som var planlagt, blev aflyst.

Triangle Razorbacks har igen budt ind på eventet som arrangør, og i går aftes blev det besluttet, at den fest som Razorbacks ville holde d. 3. oktober, skal de holde i 2021.

Vi er glade for at kunne præsentere Triangle Razorbacks, som arrangør af Mermaid Bowl XXXII i 2021.

Vi er glade for at vi kan få lov til at realisere vores drøm for Mermaid Bowl i 2021. Det bliver et fantastisk Mermaid Bowl, og vi har nu et helt år til at føre alle vores planer ud i livet”, udtaler formand for Triangle Razorbacks, Kaj Sørensen. Vi glæder os til at byde folk velkommen i Vejle, og lover at det bliver et brag af en fest” afslutter han. 

Så sæt kryds i d. 9. oktober 2021 til Mermaid Bowl XXXII i Vejle!!