Den fagre nye verden bringer en masse muligheder med sig, og de seneste år har podcasts fået en renæssance i den brede befolkning. Derfor skal I selvfølgelig ikke snydes for at få lidt dansk football til øregangene, og vi kan med glæde i stemmen præsentere Nationalligaen.dk’s podcast.

Værterne på podcasten er Kasper Skyum og Mikkel Guldbjerg, som kommer omkring emner, der ligger tæt på National Ligaen og dansk football.

Endnu er kun den første episode klar, hvor de to værter fortæller lidt om, hvad målet med podcasten er, men de to vil gerne have gæster med, som kan give et unikt indblik i, hvad der sker i ligaen set fra gæstens øjne.

Derudover vil Kasper og Mikkel gerne have spørgsmål, som de kan tage op i podcasten. Har man et spørgsmål, kan man skrive det på Twitter og lave hashtagget #NLPodcast – så kan de to værter plukke ud af spørgsmål derfra.

Podcasten kan findes på iTunes her: https://itunes.apple.com/us/podcast/id1363162736 

Ellers kan den findes på andre podcastapps ved at søge på Nationalligaen.