2018 gik ikke som Søllerød Gold Diggers og mange andre havde forventet, at det skulle gå for holdet. 5 nederlag i de fem første kampe gjorde pludselig sæsonen svær for hold i Nordsjælland. Der kom momenter fra SGD, der skabte forhåbninger om, at de ville finde det vanlige høje niveau fra deres siden, men deres sæson sluttede i wild card runden, hvor Mermaid Bowl deltagerne, Triangle Razorbacks blev endestationen.

Nævneværdige spillere, der har forladt SGD i denne offseason:
QB Morten Forsbøl (stoppet)
WR Søren Bakbøl (Midwest)
WR Anthony DiMarsico (stoppet)
OL Simon van der Stelt (Towers)
LB Lars Ringgaard (stoppet)
DL Kent Bo Pedersen (coach i SGD)

Disse seks spillere bidrog hver især med en masse erfaring, som kræver, at flere af de unge, i den talentfulde trup, træder i karakterer. Det bliver spændende at se hvordan de nytilkomne spillere træder i karakterer og udfylder de huller, der er efterladt.

Det er ikke kun på banen, at SGD har sagt farvel til profiler. Offensive coordinatior, Kim Ewé har også taget afsked med SGD i denne offseason. Det bliver interessant, at se hvordan den opgave bliver løftet af trænerteamet efter ca. 30 års football erfaring er trukket ud af teamet.

Nævneværdige spillere, der er kommet til SGD i denne offseason:
QB Nick Rooney (Adams State)
RB Christian Vahl (Kronborg Knights)
OL Troels Thorbjørn Nielsen (Kronborg Knights)
OL Kristian Gildsig (OL coach, SGD 2018)
LB David Tawake (U19)
S Desmond Cooper (Wroclaw Panthers)

Ligesom de 6 nævnte, som har forladt SGD, så har disse 6 spillere også en enorm erfaring. Vahl har i Kronborg vist eksempler på sin speed og alsidighed med bolden i hænderne. Thorbjørn og Gildsig har begge enorm erfaring på den offensive linje, som i år må anses for en af de bedste linjer i National Ligaen. David Tawake så vi lidt til i sidste sæson i National Ligaen. En utroligt spændende knægt, som har været med Team Nordic og spille i Dallas. De to imports kommer vi ind på længere nede.

Imports

I efteråret blev det annonceret, at SGD ville få deres 2018 import tilbage, Anthony DiMarsico. Den kontrakt er blevet annulleret, og det er netop blevet annonceret, at der kommer en ny WR til SGD i løbet af maj måned. Griffin Norberg gør en stærk WR gruppen til en WR gruppe, der kan anses som den bedste i NL. Han er en WR, der med sine ca. 190 cm og mere end 100 kg, kommer til, at skabe store problemer for de defensive backs, der står overfor ham. Griffin har spillet på Valparasio University (FCS DI), hvor det i den seneste sæson er blevet til 967 yards og 9 touchdowns på 57 catches i 11 kampe. Set ud fra hans collegekarriere, virker det ikke til, at han er hentet ind for, at skulle kunne rotere ind som QB, som Anthony gjorde det i sidste sæson.

Da QB Morten Forsbøl, som nævnt også er stoppet, virker det meget naturligt, at SGD har hentet en QB i år, Nick Rooney. Rooney har i hans to sidste sæsoner ved Adams State startet 19 kampe, kastet knapt 6.000 yards og 61 touchdowns (hvoraf to er løbet). Han virker som en spiller, der kan være med til, at hæve niveauet, ikke kun hos SGD, men i hele National Ligaen. Det bliver interessant, at se hvor hurtigt han kan finde kemien med den unge WR gruppe, som SGD besidder.

Desmond Cooper stiftede vi bekendtskab med i 2017, hvor han hjalp SGD i Mermaid Bowl. Cooper var sidste år i Polen, hvor han spillede for Wroclaw Panthers, men er i år tilbage i SGD. Desmonds erfaring fra NFL pre-season kommer til, at være vital for den unge gruppe DB’s, der er i SGD, som til tider havde nogle svære kampe sidste år. Desmond er enormt atletisk og kommer helt sikkert til, at være en faktor i National Ligaen og kan også bidrage som LB.

One to watch

På den offensive side er det værd, at holde øje med RB Emil Neumann, som reelt fik sit senior gennembrud sidste år, men hvor de manglende resultater overskyggede. Med den OL som SGD kan mønstre i år, så er der i hvert fald lagt op til, at RB gruppen får gode arbejdsvilkår.

På den defensive side bliver det spændende, at følge LB David Tawake, som tidligere nævnt, fik nogle NL kampe sidste år. I år er han faktisk U19 spiller, men er rykket op på NL holdet og det bliver spændende, at følge hans udvikling, når han nu er 100% NL spiller.

Forventinger

Forventninger til SGD 2019 må være, at de kommer for at fjerne alle minder fra 2018. De har opgraderet på nøglepositioner og bredden ser rigtig god ud på mange positioner. Jeg forventer, at de i første kamp byder Odense Badgers velkommen til NL og gerne vil demonstrere, at de er tilbage på det niveau, som vi også forventede af dem sidste år, men som udeblev.