Ugens spiller i fokus er en, der startede med, at spille i Kronborg, da han var 16 år gammel. Siden har han repræsenteret Herlev, Allgäu (Tyskland, 2014), Swarco (Østrig, 2015), Søllerød samt repræsenteret det danske landshold. Der er ikke tale om en spiller, der har løbet for 2.000 yards, kastet 40 TD eller lignende. Kristian Gildsig har i løbet af sin karriere spillet alle fem positioner på den offensive linje. Kristian har været den typiske offensive linjemand, som man ser i NFL, stor, stærk, højtråbende og en naturlig leder, både på linjen, hele offense og for sit hold. Foruden at have spillet i den danske National Liga, har Kristian også spillet i Europas to største ligaer, German Football League og Austrian Football League og vundet B-EM med det danske landshold, som starting LT. Han var starting LT, da han spillede i Allgäu Comets i GFL1, hvor det blev en sæson uden slutspil, samt RG for Swarco Raiders (AFL). Reglerne for imports i Østrig er anderledes end vi kender dem i Danmark. Der må kun være én import spiller på rosteren i ligakampene. Derimod er er ingen begrænsninger i Big6 turneringen, hvor Kristian kæmpede for, at gøre en forskel. Kristian giver et indblik i hvordan det er, at spille på den offensive linje, hvor man sjældent er i rampelyset, men oftest bliver peget ud, når man laver fejl. Han deler hermed sin historie og erfaringer fra både ind og udland.
Kan du fortælle lidt om din baggrund, særligt inden for football. Hvor gammel var du, da du tog til Allgäu, hvad lavede du i Danmark, dengang du tog den beslutning?
Jamen inden jeg tog til Tyskland havde jeg spillet amerikansk fodbold i 6 år og var 22 år gammel. Jeg havde det foregående år valgt at rykke fra Kronborg Knights til Herlev Rebels, for at spille i nationalligaen og for at modtage en træning og modstand, som Kronborg Knights ikke kunne tilbyde på daværende tidspunkt. Jeg havde året før Tyskland også været starter på landsholdet, da vi vandt B-Em, alt dette for at sige jeg havde sat mig selv i en position til at have så god film på mig selv som muligt uden det var den egentlige intention, ved at udfordre mig selv mest muligt.
På daværende tidspunkt havde jeg afsluttet min gymnasieuddannelse og min værnepligt og arbejdede som pædagogmedhjælper. Jeg boede samtidig hjemme hos mine forældre, hvilket alt sammen gav mig mulighed for at dedikere så meget af mit liv som muligt til fodbold og styrketræning.
Hvornår opstod drømmen om, at spille i udlandet og hvordan opstod kontakten?
Drømmen om at spille i udlandet, kom egentlig ret spontant. Jeg oprettede en profil på en hjemmeside der hedder europlayers.com, hvor jeg kunne udfylde en masse informationer om mig selv, samt mine ønsker til en evt. kontrakt. Desuden kunne jeg uploade min highlight film. Jeg gjorde det egentlig mest for sjov og for at se hvilken form for interesse det kunne føre til, men da der kom reel interesse opstod der pludselig en mulighed for at jeg kunne tage af sted.
Oplevede du stor interesse som OL?
Jeg vil sige, det første år oplevede jeg ikke vildt stor seriøst kontakt. Der var rigtig mange klubber der skrev og tilbød mig, at komme og spille for dem, hvor de ville sørge for logi, men jeg måtte selv arbejde ved siden af for at tjene penge til mad og fornøjelser osv. Det andet år, var en meget anderledes oplevelse.
Hvad er det, der gør udslaget for, at du vælger, at tage til Allgäu?
Det var faktisk en ret banal og grisk beslutning. Allgäu var det eneste hold der havde tilbudt mig en kontrakt med løn det år. Så jeg skal ærligt indrømme, det havde rigtig stor indflydelse. Jeg sørgede dog for, at samle en masse informationer omkring klubben, så jeg også følte det var en tryg beslutning. Den anden del af beslutningen var at, Shane Jackson spillede dernede, en spiller jeg havde spillet med i Kronborg. Jeg har enorm respekt for Shane, både som den spiller han var, men også som person. Jeg var derfor i dialog med ham om klubben og hvordan det var dernede.
Efter blot én sæson i Allgäu, tager du til Swarco. Hvad er det, der gør, at du søger nye udfordringer fremfor, at blive i Allgäu? Og hvad kunne Swarco tilbyde, som du ikke kunne få andre steder?
For at være helt ærlig, havde jeg oplevet livet som import, som værende ret trivielt og havde derfor egentlig besluttet mig for at sige stop, da jeg også havde fået en kæreste hjemme i Danmark, som jeg ikke var interesseret i at forlade. Udfaldet var dog, at det var lige netop Swarco Raiders der tog kontakt til mig. Det år havde jeg nok ikke forladt Danmark for andre klubber end netop Swarco og New Yorker Lions. Jeg kunne faktisk ikke rigtig tro mine egne øjne, da jeg loggede ind og så at en top 2 klub i Europa var interesseret i mig. Det var simpelthen en mulighed jeg ikke kunne sige nej til. Lønnen var mindre end i Tyskland, men det at jeg resten af mit liv kunne sige jeg havde spillet i én af Europas absolutte topklubber, gjorde at jeg måtte tage af sted. Derudover var Swarco, noget af det tætteste man kommer på en professionel organisation i europæisk amerikansk fodbold og havde ganske enkelt, bare nogle omgivelser og et miljø som Allgäu ikke kunne hamle op med.
Hvordan kunne du mærke forskel i interessen i dig fra første gang, hvor du ikke havde international erfaring, til anden gang, hvor du havde spillet en sæson i Allgäu?
Der var kæmpe forskel på interessen i mig som spiller, før og efter Allgäu. Det at have spillet en sæson i Europas største liga og kunne klare sig godt, gjorde at der pludselig kom en helt anden interesse. Næsten alle seriøse henvendelser havde nu løn med i deres kontrakt tilbud og beløbene var blevet større end før Allgäu. Det gjorde dog ikke den store forskel, da jeg egentlig havde sagt til mig selv, jeg ikke ville afsted igen.
Yderligere steg interessen endnu mere efter jeg havde været i Østrig. Her var det dog endeligt slut havde jeg tænkt mig. Det viste sig dog at et års tid efter jeg kom hjem fra Østrig, havde en af mine trænere fra Tyskland en kollega der manglede en OL. Jeg blev kontaktet af en træner, der var HC for et hold i den kommende liga i Australien. Holdende skulle bestå af hovedsageligt ex NFL, Div1 college spillere og en håndfuld spillere fra resten af verden på hvert hold. Jeg ville have haft mulighed for at få min egen lejlighed, så min kæreste kunne komme med. Logi, mad, internet, bil osv. ville alsammen være betalt, så jeg i bund og grund ville have haft det, der svarede til et velbetalt dansk job udbetalt i rådighedsbeløb hver måned. Jeg måtte i sidste ende takke nej, da min kæreste var gravid og vi ventede et barn der havde terminsdato, mens sæsonen stadig var i gang og jeg ville ikke gå glip af min datters fødsel eller den første tid sammen med hende.
I sidste ende, viste det sig at ligaen ikke kunne finde økonomi, til at få det op og køre, så ligaen blev aldrig til noget alligevel, det havde ellers været et fantastisk eventyr.
Din kæreste er gravid, hvilket er med til at trække dig hjem til Danmark og National Ligaen. Hvad motiverer dig på det tidspunkt til, at gå fra at spille i en af Europas absolut bedste klubber til, at fortsætte i Danmark?
Der er flere ting der spiller ind i beslutningen om at tage hjem til Danmark. For det første havde jeg som sagt fået en kæreste, som jeg var blevet enormt glad for og 4 måneder væk fra hinanden mens jeg var i Østrig, var på mange måder en svær oplevelse. Desuden havde jeg opnået det jeg manglede; at spille på det absolut øverste plan jeg kunne komme til i Europa. Da jeg kom hjem til Danmark, havde mine bedste venner valgt at rykke til Søllerød, hvilket gjorde at jeg kunne arbejde på mit sidste mål, om at vinde et klubmesterskab, samtidig med at jeg bare kunne have det sjovt med mine kammerater igen, uden de samme forventninger, som følger med det professionelle. Det lykkedes dog aldrig at vinde det danske mesterskab, som jeg havde håbet på.
Når man tænker på de to største ligaer i Europa, så er det netop GFL og AFL mange tænker på. Hvordan ville den danske top 3 klare sig i de to ligaer?
Jeg vil tro at de 3 bedste klubber i Danmark, stadig ville blive løbet over af de bedste hold i Tyskland og Europa, men ville nok godt kunne spille med i midt-bunden af de 2 ligaer. Rent taltentmæssigt vil jeg sige at de bedste Danske spillere næsten måler sig med de bedste tyske og østrigske. Forskellen ligger i, at det er en meget større sportsgren i de 2 lande. Så bundniveauet både i ligaen, men også på holdende er meget større end de er i Danmark. Der er langt flere og langt flere dygtige spillere at vælge og vrage fra. Nærmest alle hold i ligaerne er nødt til at have varsity hold, så de kan have deres bedste spillere med på deres bedste hold. Derudover er budgettet til Imports fuldstændig anderledes. De fleste klubber har mange flere og langt bedre imports, end man har råd til i Danmark og oven i dette, har de også råd til at fylde deres resterende svagheder ud med europæiske imports.
Hvor stor indflydelse føler du, at du havde på kontrakterne, som du har underskrevet de to steder?
De 2 kontrakter jeg har skrevet under på, har jeg ikke haft den store indflydelse på, de har været meget standard kontrakter. Hvis jeg havde valgt at blive i enten Allgäu eller Swarco ville jeg have haft langt større mulighed for forhandle mig til bedre vilkår. Efter mit år i Tyskland ville jeg garanteret også have haft mulighed for at forhandle lidt på mange af mine kontrakttilbud, men der er så mange europæiske spillere om pladserne, at der ikke er de helt store forhandlingsmuligheder, før man virkelig har fået fastslået sig selv som topspiller i Europa.
Hvor mange imports (udenlandske spillere), var der de to steder?
I Tyskland var der 5 amerikanske imports og 3 europæiske imports samt 3 amerikanske trænere. Swarco havde ligeledes 5 amerikanske imports (alle pånær 1 havde D1 eller NFL erfaring) De havde dog en del flere europæiske imports end Tyskland. Der var kun 1 amerikansk træner, men havde til gengæld nogle af de bedste europæiske trænere på alle positioner. Forskellen på de 2 ligaer er dog at europæiske imports regnes med i den østrigske liga og ikke i den tyske.
Kunne du leve 100% af, at spille football både i Tyskland og Østrig?
Det kunne jeg godt ja, men det var ikke noget luksuriøst liv. Det krævede at jeg levede en smule sparsomt, det ene sted mere end det andet. De fleste kontrakter er indrettet sådan at, logi og sommetider mad er inkluderet i kontrakten så de penge du får udbetalt er et rådighedsbeløb, til forbrug og sjov.
Hvordan var leveforholdene under dine to ophold? Havde du egen lejlighed, delte du med andre imports eller boede du hos en familie?
Jeg synes det var ganske okay leveforhold, jeg boede dog sammen med 2 andre begge steder. I Tyskland boede jeg sammen med 2 andre europæiske imports og i Østrig boede jeg sammen med en tysker, som studerede i Innsbruck og en finner, som var tager til Innsbruck for at spille for Swarco. Det var ganske okay lejligheder, men jeg er en person der rigtig godt kan lide mit privatliv og ikke 24/7 skulle være sammen med andre og vil gerne have muligheden for at trække mig tilbage, så hvis jeg havde været afsted igen ville et absolut krav fra min side være at jeg havde fået mit eget sted.
Hvordan så en almindelig uge ud for dig i Tyskland sammenlignet med en uge i Østrig?
Det var egentlig hverdagsrutinerne der gjorde at jeg lidt knækkede nakken på det. Jeg synes det hele blev for ensformigt. I Tyskland var jeg hver morgen oppe at styrketræne, derefter hjem og slappe lidt af inden turen gik til den restaurant, hvor vi spiste frokost. Så havde vi nogle timer fri, før vi skulle til træning om aftenen. Vi trænede mandage og onsdage og havde walk through om fredagen. De uger vi ikke spillede kamp havde vi typisk 3 træninger. Mandage efter kamp, blev ofte mere rehabilitation, hvis vi ikke havde kamp ugen efter. I Østrig havde vi træning tirsdag og torsdag, alle imports mødtes med trænerne onsdag morgen, hvor alle østrigere der havde mulighed gerne måtte deltage. Det var uden udstyr og arbejde på ruter, snaps, skridt osv.
I Tyskland var der også en del promotions arbejde. Både i form af at være på gaden og uddele gratis billetter til kampene, men også at få taget billeder med diverse samarbejdspartnere osv.
Hvilke forventninger var der til dig i Allgäu og Swarco? Var der betydelig forskel, både på og ude for banen?
Jamen det var jo forventet at man var en professionel spiller, med alt hvad der dertil hørte. Det var forventet at dit spilleniveau var højere end gennemsnittet på holdet, det var forventet at man stod forrest som en leder og det var forventet at man sparrede med trænerne. I virkeligheden handler det ikke så meget om, hvad klubben forventer for det er i virkeligheden nemt nok, det handler om hvad du forventer af dig selv og hvilke standarder du sætter for dig selv. Hvilken side og version, vil du gerne vise af dig selv? Det er altid en gode idé at sætte højere forventninger til dig selv end klubberne forventer af dig. Det kræver du hele tiden er opmærksom på, at være den bedste holdkammerat og den bedste rollemodel du kan være og du bliver ved med at konkurrere med dig selv om at blive den bedste du kan blive, i stedet for at nøjes med at være den bedste på din position, hold osv. Det lykkedes også, da jeg ret hurtigt spillede mig på som starting RG.
Hvad kunne have fået dig til, at tage endnu en sæson i udlandet?
Jeg sagde til mig selv, at hvis jeg skulle ud og spille igen, ville jeg gå efter en klub der lå i en storby. Jeg havde nok specielt gået efter et af Berlin holdende. Man har rigtig meget fritid, når man lever af sin sport og det er derfor en rigtig god idé at finde en klub der ligger sted, hvor der er massere af aktiviteter og et byliv man kan underholde sig selv med.
Hvilke forventninger havde du til de organisationer, du skrev kontrakt med?
Til min tid i Allgäu havde jeg ikke de store forventninger, eller rettere jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente af det kommende forløb. Da jeg så kom til Østrig, var min forventning at jeg skulle ned og være en af de absolutte topspillere og ledende figurer på holdet, hvor jeg så kommer ned til et hold bestående af mange spillere på mit niveau eller højere og spillere der har været ledere for holdet i mange år. Her var det ikke givet, at jeg overhoved skulle være starter. Jeg skulle bevise mit værd og gøre mig fortjent til min starter plads.
Har du været igennem nogle svære tider under dine ophold? Evt. skader, manglende spilletid, ensomhed eller lignende?
Ensomhed har helt bestemt været en af de sværere udfordringer at tackle. Man har som sagt, rigtig meget fritid, man skal finde ud af hvordan man skal bruge. Og det kan meget hurtigt godt bare blive serier og Playstation, hvis man ikke gør noget aktivt ved det. Det er lidt en svær balance. På den ene side har man alle imports, men som kommer fra vidt forskellige kulturer, som man skal vænne sig til. På den anden side, har man alle de lokale som på forhånd er en meget fasttømret gruppe mennesker, som samtidig også i nogle tilfælde har en stor sprogbarriere. Jeg har dog kun oplevet både lokale og imports, som enormt imødekommende mennesker.
Hvad har været din største oplevelse i Tyskland og Østrig og hvordan står de i kontrast til dine oplevelser i Danmark? (Både på og ude for banen)
Jeg har nogle meget klare øjeblikke, som værende de største oplevelser i mit liv. I Tyskland var min største oplevelse da vi spillede mod Marburg Mercernaries. Vi havde været bagud det meste af kampen, men kravler stille og roligt tilbage i kampen. Vores defense gennemtvinger en turnover og kampen ender med, som tiden løber ud, at Shane ruller ud på en scramble, finder vores stjerne Receiver Christian Hafels i endzone, hvor han går op over sin CB og flår bolden til sig. Efterfølgende går vi efter et 2 points forsøg og scorer, hvorefter vi vinder kampen uden tid tilbage på uret.
I Østrig var min klart største oplevelse at spille mod New Yorker Lions. Selvom vi ender med at tabe, så føler jeg virkelig vi var det bedste hold i den kamp. Begge hold scorede på skift. Vi var foran det meste af kampen, indtil de sidste 2 minutter. Vi kører ned af banen uden de store problemer, inden for de sidste 2 minutter. Men på den anden side af 50’eren har vi en række drops i streg, der gør vi ender med at miste bolde på 4. down og taber kampen. På trods af det, var det enormt fedt at vide man kan spille op mod det, på det tidspunkt, bedste hold i Europa. Jeg synes selv jeg spillede en rigtig god kamp og det var en fed fornemmelse at vide, man godt kunne følge med på det niveau.
I sidste ende er det øjeblik fra min karriere der stråler mest dog stadig, at vinde Europamesterskaberne med landsholdet tilbage i 2013.
Hvis du kunne gøre én ting om fra de to ophold, hvad skulle det så være og hvorfor?
Jeg har ikke de store ting jeg fortryder fra mine to ophold. Set i perspektiv, ville jeg nok ønske jeg havde rejst derned med en opsparing, der gjorde jeg havde bedre muligheder for at rejse rundt og opleve mere af Europa og så generelt have brugt lidt mere tid på at komme rundt og opleve de steder jeg var.
Siden du kom fra Østrig, føler du så, at du har kunne drage nytte af dine erfaringer, foruden det football-mæssige?
Jeg tror mine ophold, har haft stor indflydelse på at jeg blev mere voksen, end jeg før havde været. Man var på egne ben og måtte virkelig hurtigt lære at klare sig selv, hvis man ikke kunne det i forvejen.
Jeg tror det der gjorde jeg rykkede mig mest som spiller under mine ophold, var ikke det fysiske, altså min teknik og styrke og det er derfor jeg nævner det. Det der gjorde jeg rykkede mig mest, var at jeg fik en dybere forståelse for spilkald og playbook. Jeg begyndte at forstå, hvad alle dem rundt omkring mig skulle på et givent spil og når man først forstår hvor RB, QB, WR og resten af OL skal hen, bliver det meget nemmere at forstå, hvilken vinkel eller teknik man skal bruge osv.
Afslutningsvis: Har du så et godt råd til nogen af de mange talentfulde danskere herhjemme, som har en drøm om at spille i USA eller måske Europa?
Det afhænger lidt af hvad drømmen er. Vil man gerne til USA, så handler rigtig meget af det om at udnytte de kontakter man har, hvis man ikke har været i highschool og få opmærksomhed den vej. Man kan sende alle de ansøgninger og highlight videoer man vil og det er også en god idé, men det er ikke sikkert det gør en forskel i den lange ende. Dem der sidder og skal se de her videoer, har ingen anelse om hvilken modstand man møder på de highlights og har i forvejen tusindvis af spillere at vælge mellem i USA. Social kapital, gør en kæmpe forskel. Hvis man kender nogen der har kontakter til de amerikanske skoler, er det allerede en fod ind af døren og der er nogen der kan bekræfte hvordan man er som spiller i forhold til det amerikanske niveau.
Hvis drømmen om USA er forbi og man gerne vil ud og spille i Europa, vil jeg råde folk til at oprette en bruger på europlayer.com og lægge deres highlight videoer op. Desuden er der en masse spørgsmål man kan tage stilling til, som hvad man kræver i sin kontrakt, man kan skrive lidt om sig selv osv. Her vil jeg råde folk til at gøre sig gode overvejelser om hvad de søger og skrive et godt resume om sig selv. Det viser de forskellige hold, at man er seriøs omkring det projekt man er ved at begive sig ud på.
