Med 2015 sæsonen på trapperne, er det et godt tidspunkt at kigge på de 8 NL hold for at se hvem der har formået at forbedre sig mest siden Copenhagen Towers løftede trofæet i Randers.

Dette er en ranking der er forsøgt at at være så tæt på objektiv som muligt. 7 eksperter har samlet deres bud til en endelig powerranking for 2015 sæsonen. Rankingen er et bud på hvem vi mener har bedst chance for at vinde, som holdene ser ud lige nu, baseret på den viden vi har indsamlet. Skader, imports. spillertilgang osv vil være med til at ryste rundt i posen og skabe spænding i National Ligaen.

8. Horsens Stallions

Der er kun få uger siden af Stallions og Head Coach William Miller måtte gå hver sin vej. Det er aldrig et godt tegn så kort før sæsonstart, og slet ikke for et oprykkerhold. Sidste gang holdet var i National Ligaen endte Stallions som den ultimative taber, da det blev ikke til en eneste sejr. Forhåbentlig kan det blive til et par sejre i år, men alle eksperterne er enige, og tror altså at Stallions endnu en gang må finde sig selv nederst i tabellen.

7. AaB 89ers

”Hvem skal rykke bolden for 89ers?” er det spørgsmål som alle eksperterne, og formentlig mange andre, går rundt med. Kasper Skyum og Frederik Myrup er væk, og tilbage står HC Thomas Thomsen med en smal trup og en lang sæson foran sig. Det kunne godt tyde på, at Thomas Zinck bliver profilen – men hvem skal kaste bolde til ham?

Daniel Lassen, tidligere HC og OC hos 89ers, er at finde som Head Coach i Rebels, og med sig tager han en masse værdifuld trænererfaring, som nordjyderne kommer til at savne. Det betyder ændringer på trænerfronten, og måske er det et frisk pust der kan sætte vind i sejlene.

6. Amager Demons

I er ekstremt tæt løb, placerer eksperterne Demons på 6. pladsen. Et hold der har været på vej frem de sidste par år, som i år har skiftet ud på HC posten. Kan HC John Stevenson være med til at hjælpe et meget spændende hold med at tage det næste skridt? Eksperterne mener, at det kan gå begge veje, men spår umiddelbart at implementeringen af nye systemer kan skabe lidt opstartsproblemer. Det forlyder dog at holdet skulle have skiftet QB da Hjalte Nexmann skulle være draget til Odense for at studere, og Lasse Randa-Boldt er kommet til. Randa-Boldt har tidligere haft succes hos både Kronborg Knights og på U19 landsholdet. Randa-Boldt har endnu ikke haft den store succes i National Ligaen, men vil unægteligt give Demons flere muligheder i kasteangrebet hvilket, sammen med deres defense, har været den store akilleshæl for dæmonerne.

5. Herlev Rebels

Ny struktur og udskiftningen i truppen kan skabe en masse forvirring. Væk er QB Morten Forsbøl og WR Peter Ebdrup. HC Johan Williams er draget hjem til USA, og i stedet er unge Daniel Lassen kommet til. Holdet vil formentlig overlade rattet på offense til oprykkeren QB Simon Delgren, som på trods af at være yderst atletisk stadig er ung og skal lære tempoet i National Ligaen at kende. Eksperterne har svært ved at spå om fremtiden i Herlev, og det bliver spændende at se om de bliver overhalet af Demons.

4. Triangle Razorbacks

Ny HC, ny RB og ny QB. Der sker nye ting i Vejle og mange spørgsmål skal besvares. På nuværende tidspunkt er der, så vidt redaktionen kender til, ikke skrevet kontrakt med en import QB hvilket ellers har været normen for vildsvinene de sidste mange år. Peter Linnemann ligner manden der skal være styrmand for storebror Thomas’ tropper, og med Geoffrey Lewis’ tur til fransk fodbold, kan det se ud til at Razorbacks offense kan få lidt opstartsproblemer. Eksperterne mener, at Vejlegenserne på nuværende tidspunkt ser svagere ud end i forgange sæson, og forventer derfor ikke Mermaid Bowl deltagelse.

3. Aarhus Tigers

Sidste sæsons store overraskelse har ikke fået lov at bygge videre på den flotte præstation fra sidste år. Selv med National Ligaens regerende MVP Marco Rysgaard i backfielden, ser det stadig ud til at kunne blive svært for Aarhus holdet. Væk er 3 af Aarhus angrebets bedste våben, i WR Matthews, WR Klixbüll og QB Lilhauge. Især Mathias Lilhauge er ikke nem at erstatte, og selvom stortalentet Jakob Karkov er kommet til fra Odense, forudser eksperterne at tigerne skal igennem en opbygningsfase før de er at finde i Mermaid Bowl igen.

 2. Søllerød Gold Diggers

Ikke meget adskiller Gold Diggers og Tigers, men når sidste års 2’er og 3’er har mistet en håndfuld profiler, må det jo betyde, at et andet hold skal overtage. Guldgraverne har fået tilgang af en masse spillere fra både Herlev og Holbæk, og ligner umiddelbart en stærk bejler til Mermaid Bowl deltagelse. Tidligere HC Kim Ewé er dog ikke længere at finde, og i stedet forsøger man sig med en konstellation hvor HC jobbet er delt mellem to. Udmeldingen fra start har været, at Søllerøds fokus vil være på juniorafdelingen og ikke på at vinde det danske mesterskab. Ambitionerne kombineret med stor usikkerhed omkring holdets offensive linje er med til at placere holdet 2’er og ikke 1’er

1. Copenhagen Towers

Alle eksperter er enige. De forsvarende mestre er holdet der skal slås for at vinde en titel hjem. Holdet har en masse dygtige atleter og har udvidet et i forvejen stort coaching staff. Tabet af QB J.R. Artozqui vil være til at mærke, men RB B.J. Lee er en solid forstærkning og med tilgangen af to af de absolut bedste danske QBs, ser københavnerne ikke umiddelbart ud til at være dårligere stillet end sidste år.

 

Kamp om toppen af dansk football!

Eksperternes bud er, at hvis Razorbacks får hentet en import QB kan top 4 blive vanvittig tæt, måske tættere end den nogensinde har været før. Det tegner til at blive en spændende sæson og vi ser alle frem til at sæsonens skydes igang..