Foto: Mikkel Bo Rasmussen

Det er to hold, der begge virkelig har brug for en sejr, der lørdag mødes, når Amager Demons besøger AaB 89ers. For Demons gælder det om at holde fast i en playoff-plads, og helst en af dem, der giver dem de bedste muligheder for videre avancement til en eventuel semifinale. For 89ers gælder det overlevelse i den bedste danske række.

89ers har haft den sværeste start på sæsonen af alle hold i National Ligaen, og det kunne se ud til at fortsætte mod Amager Demons, der af mange ses som lørdagens helt store favoritter. Det er en rolle Demons’ head coach John Stevenson forsøger af afstå fra: ”The 89ers are at home, we have a long trip and a long list of injured players, I do not see us as heavy favourites, we will have to play well to win” forklarer han til Nationalligaen.dk, og understreger at holdet ikke forbereder sig anderledes frem mod weekendens modstander. Stevensons direkte modstander, Thomas Thomsen, er dog ikke i tvivl om, at han og holdet skal leve op til deres bedste for at være med. ”Grunden til at vi pt. i kun meget ringe grad har lignet et NL-hold er at vi laver utilgiveligt mange individuelle fejl, som vi ikke bør lave. Det forholder sig ikke sådan, at der er én specifik ting vi konstant er dårlige til, vi kan sådan set de ting vi vil, der er bare ofte et individ som lige pludselig ikke gør sit job. Så målsætningen for kampen er at rydde ud i disse fejl, og det er heldigvis noget spillerne selv kan bestemme. Sker det skal det nok blive en god kamp – fortsætter vi med de individuelle fejl er Amager mere end i stand til at give os en røvfuld.”

Angrebet skal i gang

89ers har efter fire kampe stadig til gode at sætte point på tavlen, og har reelt set heller ikke været rigtig tætte på at score, siden sæsonen gik i gang. Det skal ændres mod et Demons-forsvar, der har været amagernes akilleshæl, og det er Thomsen heller ikke i tvivl om: ”Det er altid et mål at få vores offense i gang, og at vores offense skal sætte point på tavlen. Men det sker som sagt ikke før vi bestemmer os for at rydde ud i de individuelle fejl. Med et defense der kun har forceret to turnovers i fire kampe, skal vi ikke forvente at pointene kommer derfra, så selvfølgelig skal vores offense bestemme sig for at komme op i gear, hvis vi skal gøre denne kamp interessant”. På den anden side har Demons’ angreb været godt kørende, særligt gennem løbespillet og de to Hyrsting-brødre, men med Mads Hyrsting travlt optaget på landsholdets U19-camp, bliver det Lars, der skal bære det tunge læs. Demons’ angreb står til at møde et 89ers-forsvar, der så bedre ud mod Aarhus Tigers, end de har gjort det meste af sæsonen, men det er også vigtigt for deres kamp, at de kommer i gang fra start. Det skal blandt andet ske ved, at holdet endelig får gang i kasteangrebet. ”In our practices our passing game has been very good, but this has not translated into our performances so far this season. We continue to work on this and see ourselves as a balanced offence” forklarer Stevenson, der håber på at se spillernes sammenhold og arbejdsomhed forsætte mod 89ers. Med en mindre truppe, grundet skader, forventer han, at holdet viser ham det mentale overskud og vilje til at arbejde hårdt på mod ålborgenserne.

Demons – et hold i forandring

Rundt om i landet er dæmonerne blevet beskrevet som et nyt og spændende hold, der har været inde i en spændende udvikling, særligt grundet hyringen af John Stevenson. Selv ser han dog stadig på holdet som ét i omstilling, og ét der har meget at arbejde på endnu. ”We have a long way to go before I will be one of those proclaiming us a new and improved team. The first season is all about change and growth, both have been challenges. We are actively looking for new coaches and players and if anybody reading this is interested then please get in touch as I would like to hear from you” siger Stevenson om situationen, og benytter muligheden for at reklamere lidt for sit hold.

Men uanset hvordan Stevenson ser på kampen, må det i sidste ende ses som et skridt i den forkerte retning, hvis ikke de slår hjemmeholdet på lørdag.

Kampen sparkes i gang lørdag kl. 14.00 på AaB’s træningsanlæg (Hornevej 2, 9200 Aalborg SV)

Facebook-event: https://www.facebook.com/events/923790107678214/

Seneste indbyrdes opgør

14.6.2014 – Amager Demons @ AaB 89ers – 47-31

13.4.2013 – Amager Demons @ AaB 89ers – 30-20

6.5.2012 – Amager Demons @ AaB 89ers – 20-23