Foto: Tina Carstensen
En kamp med op og nedture udgjorde en spændende dag i Herlev. Der blev spillet hårdt fra begge sider lige fra start, selvom det ikke var det kønneste fodbold der blev spillet.
Som vi forudsagde, var kampen ikke en man skulle tage for givet på forhånd. Om Gold Diggers havde den attitude i anden halvleg af kampen kan diskuteres, men slutresultatet på 16-30 til Gold Diggers, peger ihvertfald på et mere overraskende resultat, end man kunne forvente.
Rebels HC Daniel Lassen udtalte efter kampen,: ”Ja, jeg er selvfølgelig lidt skuffet over, at vi ikke vandt en kamp som vi havde chancen for at vinde. Men det er et sekundært mål for os”. Selvom Rebelstræneren var skuffet over ikke at hive sæsonens anden sejr hjem, var han glad for den fremgang han ser på holdet: ”Jeg er sikker på at der er masser af folk der har tænkt at jeg er en tosse, når jeg efter de to første kampe udtalte at jeg var tilfreds og synes at vi klarede rigtigt mange ting godt.”.
Kampen startede også, som de fleste havde forventet ved at Gold Diggers kom foran på et langt løb, 35y af RB Søren Bakbøl, hvor holdet også fik lavet en 2 point. 1. quarter sluttede 0-8. Herlev kom først på tavlen i 2. quarter med et 35y Field Goal, det blev dog besvaret af endnu et langt løb fra RB Søren Bakbøl, denne gang på 22y, plus et PAT, og Gold Diggers udbyggede føringen yderligere med en Safety til pausestillingen 3-17. Rebels havde ikke vist meget på angrebet, og Gold Diggers offense kørte ej heller i samme gear, som for 2 uger siden mod 89ers.
Gold Diggers træner Troels Vestergaard sagde om kampen: ”Vi er i gang med en proces, så hvad vi præsterede mod Rebels, kommer ikke bag på mig. For at blive bedre må hver enkelt spiller have fokus på egen udvikling. Vi har mange erfarne spillerne, men også stor gruppe uerfarne og de skal lære at begå sig indenfor de rammer og standarder vi har i SGD”.
Dette betød også en endnu mere spændende 2. halvleg, hvor Gold Diggers for første gang i år skulle blive presset. Holdet kom dog bedst fra start da med et imponerende spark fra 47y. Rebels svarede igen med et pass fra QB Dellgren til WR Dayson til TD + PAT til stilling 10-20. I 4. quarter scorede Diggers igen et FG, denne gang fra 35y og Rebels svarer igen med et TD, denne gang med et QB keep af Dellgren 9y til TD, dog med et misset PAT. Nu var stillingen 16-23, og Rebels var altså indenfor en scoring, midt i 4. quarter. Faktisk fik Rebels også chancen for at spille sig ind i kampen, men en interception fra Diggers satte et søm i kisten for Rebels comebackforsøg, og de svarede afgørende igen med et TD kast fra QB Forsbøl til WR Mortensen på 25y samt PAT. Stillingen var nu 16-30, og et fightende Herlev hold ser deres chancer løbe ud i sandet. Holdet prøvede desperat at komme tilbage i de sidste 2 minutter, men mistede bolden dybt i eget territorie med kun 1 minut tilbage på 4. down, og Søllerød afsluttede kampen. Søllerøds DT Toke Eriksen havde følgende at sige om kampen: ”Vi havde en okay kamp på defense, men der er stadig en masse småfejl der skal rettes op og arbejdes med mod næste kamp.”
Rebels HC ærgrede sig over resultatet, men var fortsat positiv over den fremgang hans hold viser: ”Vi har stadig nogle mentale problemer i nogle perioder i kampen, hvor vi er trætte, og det koster os desværre kampen. Men det er jo noget vi kan og skal arbejde videre på, og så skal vi beholde den fede energi vi har gang i lige nu.”.
På trods af en smal spillertrup formåede Rebels at spille sin bedste kamp indtil videre i sæsonen, og udfordrede et Søllerød hold, som viste, at der stadig var et stykke vej til topform. Rebels HC siger: ”Udviklingen, og det at blive bedre hver dag har været i højsædet, og det så vi også i lørdag, hvor vi spiller lige op med Diggers i store dele af kampen, hvor meget få mennesker uden for Herlev havde spået os nogle chancer. Men jeg er meget stolt af den indsats de 22 spillere leverer. De spiller som 40 mand, og gav i hvert fald dem i den anden trøje noget at tænke over”. Om det er tilstrækkeligt til at motivere drengene fra Gold Diggers må tiden vise. De skal om små 10 dage møde Copenhagen Towers, der i denne sæson har fortsat det høje niveau i NL, som de har vist de sidste to sæsoner. Søllerøds HC sagde om denne kamp: ”At spille mod Towers er altid specielt. De er pt Danmarks bedste hold, og vi vil gøre hvad vi kan for at skabe overraskelsen.”.
Det kan være svært som football fan helt at gøre sig klog på nogen af de to hold efter at de har spillet henholdsvis 3 og 2 kampe, og har præsteret meget forskelligt i disse opgør indtil videre. Med det spillermateriale Søllerød har, var forventningen at Gold Diggers burde få flere point på tavlen mod en modstander som Rebels, der dog nok en gang viste en stor fightervilje, selvom det så svært ud på papiret.
Scoringer
1. quarter
8-0 Søren Bakbøl 35 yd rush. 2-point af Thomas Johansen.
2. quarter
8-3 Bjake Elling 35 yd field goal
15-3 Søren Bakbøl, 22 yd rush. PAT good
17-3 Safety af Gold Diggers
3. quarter
20-3 Philip Andersen 47 yd field goal
20-10 Moses Dayson 10 yd pass fra Simon Dellgren. PAT good.
4. quarter
23-10 Philip Andersen 35 yd field goal
23-16 Simon Dellgren, 9 yd rush. PAT no good.
30-16 Daniel Mortensen, 25 yd pass fra Morten Forsbøl. PAT good.