Foto: Mikkel Bo Rasmussen

Det var et tændt Amager Demons hold, som tog hul på sæsonen med en hjemmebane kamp mod Aarhus Tigers. Tigers havde allerede to kampe i benene, og kampformen var derfor pudset af for sidste års Mermaid Bowl finalister, som også endte med at vinde en ellers tæt kamp 27-19.

Demons kom bedst fra start

Som vi beskrev i vores preview, var der en usikkerhedsfaktor, da Demons har holdt kortene tæt til kroppen i pre-season, og med et trænerskifte var det at forvente, at holdet havde lavet ændringer.

Til trods for Tigers favoritrolle, var det Demons der kom bedste fra start, da Mads Hyrsting Larsen løb 80 yd til touchdown. Efter at Jakob Karkov kastede en interception, så det ud til at Demons havde overhånden helt fra start. Demons formåede dog ikke at holde fast ret længe. I Tigers’ angreb sørgede både Marco Rysgaard og Frederik Oldenburg for lange spil imod endzone, og på en 1. down på Demons 3 yd. linje. fandt Jakob Karkov en fri Daniel Masifilo på en endzone fade. Ekstra pointet gik ind, og Tigers var foran 7‐6 i midten af 1. quarter. På det efterfølgende drive afleverede Karkov til Marco Rysgaard, som løb de 55 yd. til endzone, og det så ud til at Tigers igen havde fundet de gode takter frem.

Demons var dog ikke klar til at lukke og slukke. Til trods for et sack af QB Mads Edvardsen, viste Demons gode takter med mange gode spil, og det lykkedes Lars Hyrsting Larsen at løbe bolden i endzone. Tigers formåede ikke at udnytte næste drive, og kort før pausen er Lars Hyrsting Larsen på spil igen, og løb 2 yd til endzone på 4. down. Hyrsting sparkede selv ekstra pointet ind, og Demons var overraskende foran 19‐14 ved pausen.

Tigers tager over i 2. halvleg

Om det var rutine eller at Tigers havde flere kampe i benene, der gjorde udfaldet, er svært at spå om, men i 2. halvleg havde Coach Pedersen fået styr på tropperne.

Demons startede halvlegen med et godt return af Lars Hyrsting Larsen. Trods et sack virkede Demons opsatte og lod sig ikke slå ud. Allerede på efterfølgende spil kastede Mads Edvarsen den dybt til Frederik Normann Larsen, men formåede ikke at udnytte chancen dybt på Tigers bane halvdel. Herefter slog Tigers mandskabet til. Første kast fra Karkov gik til David Stenholm Paulsen, som fik nogle gode yards. Den gode kasteserie fortsatte, og sluttede med en endzone fade fra Karkov til Daniel Masifilo til stillingen 21-19 til Tigers.

Den tætte kamp fortsatte med mange lange drives til Demons, men holdet formåede ikke at udnytte de muligheder de skabte. En ellers spændende kamp sluttede, da Marco Rysgaard satte punktum for kampen på en 40 yd screen til stillingen 27-19.

HC Thomas Pedersen: Coach Stevenson har gang i det rigtige

Det var et overraskende velspillende Demons, som på mange måder så ud til at tage Tigers mandskabet en smule på sengen. Head Coach Thomas Pedersen giver sit besyv, ”1. halvleg var en skidt affære. Det har været svært at scoute Demons, og det var klart at den ændrede spillestil var et stort overraskelsesmoment. De havde et defense, vi ikke har set så meget til før, og det er helt klart at Coach Stevenson har gang i det helt rigtige”.

Om justeringerne i 2. halvleg fortæller han, ”Vores defense blev justeret, vi havde alt for mange penalties, vi har en penalty på 60 yd, og det kommer af at vi simpelthen er for udisiplinerede. Vi er gode til at få justeret i 2. halvleg, og vi fik fyret godt op under drengene. Det er fedt at vi kan det, men vi skal evaluere på det, og så skal vi gøre os klar til Horsens” afslutter han.

Det er ikke lykkes os at få en kommentar fra Demons HC John Stevenson.

Scoringer

1. quarter

6‐0 Mads Hyrsting Larsen, 75 yd rush. Pat no good.

6‐7 Daniel Masifilo, 20 yd pass fra Jakob Karkov. Pat good.

6‐14 Marco Rysgaard, 55 yd rush. Pat good.

2. quarter

13‐14 Lars Hyrsting Larsen, 14 yd rush. Pat no good.

19‐14 Lars Hyrsting Larsen, 2 yd rush. Pat good.

3. quarter

19‐21 Daniel Masifilo, 10 yd pass fra Jakob Karkov. Pat good.

4. quarter

21‐27 Marco Rysgaard, 39 yd pass fra Jakob Karkov. Pat no good.

Stats

Se stats fra kampen.

Billedgalleri

/af Mikkel Bo Rasmussen

[av_gallery ids=’4616,4617,4615,4614,4613,4612,4611,4610,4609,4608′ style=’big_thumb’ preview_size=’portfolio’ crop_big_preview_thumbnail=’avia-gallery-big-crop-thumb’ thumb_size=’portfolio’ columns=’5′ imagelink=’lightbox’ lazyload=’avia_lazyload’]